Hvor ligger atrieflimmer på sygdoms skalaen?
Hej alle sammen,
Gennem de sidste 6-7 års tid har jeg haft periodiske tilfælde af en slem atrieflimmer, hvor hjertet banker så ufattelig hårdt at man kan se min puls bare ved at kigge på brystkassen, bliver voldsomt svimmel på kort tid, kvalme og alt hvad der nu følger.
De gik jeg med 'udiagnosticeret' i de først 5 år af forløbet, hvor jeg egentlig kunne banke det på plads ved hård motion. Dog var min atrieflimmer de første 5 år meget sjælden, 4 måneder minimum, typisk et halvt års mellemrum og nogle gange helt op til et år før jeg mærkede noget.
Men for lidt under et år siden, hvor jeg fik endnu et tilfælde midt under en ferie kom jeg på bedre tanker og for første gang tog på hospitalet med det, akutmodtagelse da det føltes rigtig slemt. Der fik jeg for første gang stiftet bekendtskab med sygdommen 'atrieflimren', da jeg aldrig har vidst hvad jeg led af.
Der blev jeg tanket op med medicin, jeg fik flere og flere tilfælde - 6-7 om måneden med indlæggelse hver eneste gang. Det kunne ikke stødes tilbage i rytme, så de gav mig bare mere og mere medicin. Jeg fik så mange bivirkninger og atrieflimmer anfald af det medicin det ikke kunne tælles på en stor kugleramme.
Jeg blev dog henvist til en ablation som jeg fik et par måneder senere. Desværre kunne de hellere ikke støde mig tilbage i sinus på operations bordet og operationen var ikke decideret vellykket, da de ikke havde mulighed for at starte det / stoppe det for at se hvor de elektriske signaler kom fra. Her fik jeg ændret min medicin og sendt hjem. ( De fandt dog ud af jeg KAN stødes tilbage, pga. mit hjerte sidder placeret anerledes skal puderne også sidde på bestemte punkter - Dog fandt de ud af dette dagen efter operationen ).
Dette er nu halvanden - To måneder siden. Den 8. Oktober får jeg så mit første anfald igen, jeg tænker at det var en del af hjertets healing process da lægen selv nævnte det kunne ske og det ikke var unormalt. Men nu her den 24, 25, 26 om natten og den var lige ved at starte her til morgen kan jeg nu ligsom mærke den ablation ikke virkede.
Så sagen er den, jeg står på grænsen til at fuldføre et elevforløb, skal til mit sidste hovedforløb og op til svendeprøve hvilket naturligvis stresser mig - Plus jeg har en sindsyg lang transporttid hver vej hvilket også er en stressfaktor.
Jeg kan allerede mærke nu, dette er eksploderet fuldstændig og jeg helt klart skal havde endnu en ablation. Stress, nervøsitet, sommerfugle i maven, spekulation - ALT sætter det igang, jeg har haft så mange sygmeldninger på arbejdet over det sidste halve år at selv min arbejdsgiver nu ligsom løfter fingeren.
Det at man også skal sidde langt, langt væk fra alting og dette kan springe ud når som helst er en stressfaktor der giver den berømte knugen i maven og psykisk æder det mig fuldstændig, det er ved at tærer på mig til sådan en grad jeg har mistet på humør, sover meget samt er blevet asocial og indelukket.
Jeg skal selvfølgelig snakke med egen læge samt hospitalets læger ved først mulige lejlighed - Finde ud af en løsning.
Mit egentlig spørgsmål, efter titlen er - Hvordan står jeg? Anses atrieflimmer som bare værende en sygdom man lever med, held og lykke eller kan man faktisk blive langtidesygsmelt / sygedagpenge pga. af det? Min store drøm er jo selvfølgelig at blive denne sygdom kvit, fuldføre min skole og komme ud på arbejdsmarkedet. Men som det står nu, vil min karakterer blive ramt gevaldigt at dette, samt jeg nok får en masse sygedage på skolen hvis det fortsætter.
Jeg føler mig fuldstændig knækket ...
Gennem de sidste 6-7 års tid har jeg haft periodiske tilfælde af en slem atrieflimmer, hvor hjertet banker så ufattelig hårdt at man kan se min puls bare ved at kigge på brystkassen, bliver voldsomt svimmel på kort tid, kvalme og alt hvad der nu følger.
De gik jeg med 'udiagnosticeret' i de først 5 år af forløbet, hvor jeg egentlig kunne banke det på plads ved hård motion. Dog var min atrieflimmer de første 5 år meget sjælden, 4 måneder minimum, typisk et halvt års mellemrum og nogle gange helt op til et år før jeg mærkede noget.
Men for lidt under et år siden, hvor jeg fik endnu et tilfælde midt under en ferie kom jeg på bedre tanker og for første gang tog på hospitalet med det, akutmodtagelse da det føltes rigtig slemt. Der fik jeg for første gang stiftet bekendtskab med sygdommen 'atrieflimren', da jeg aldrig har vidst hvad jeg led af.
Der blev jeg tanket op med medicin, jeg fik flere og flere tilfælde - 6-7 om måneden med indlæggelse hver eneste gang. Det kunne ikke stødes tilbage i rytme, så de gav mig bare mere og mere medicin. Jeg fik så mange bivirkninger og atrieflimmer anfald af det medicin det ikke kunne tælles på en stor kugleramme.
Jeg blev dog henvist til en ablation som jeg fik et par måneder senere. Desværre kunne de hellere ikke støde mig tilbage i sinus på operations bordet og operationen var ikke decideret vellykket, da de ikke havde mulighed for at starte det / stoppe det for at se hvor de elektriske signaler kom fra. Her fik jeg ændret min medicin og sendt hjem. ( De fandt dog ud af jeg KAN stødes tilbage, pga. mit hjerte sidder placeret anerledes skal puderne også sidde på bestemte punkter - Dog fandt de ud af dette dagen efter operationen ).
Dette er nu halvanden - To måneder siden. Den 8. Oktober får jeg så mit første anfald igen, jeg tænker at det var en del af hjertets healing process da lægen selv nævnte det kunne ske og det ikke var unormalt. Men nu her den 24, 25, 26 om natten og den var lige ved at starte her til morgen kan jeg nu ligsom mærke den ablation ikke virkede.
Så sagen er den, jeg står på grænsen til at fuldføre et elevforløb, skal til mit sidste hovedforløb og op til svendeprøve hvilket naturligvis stresser mig - Plus jeg har en sindsyg lang transporttid hver vej hvilket også er en stressfaktor.
Jeg kan allerede mærke nu, dette er eksploderet fuldstændig og jeg helt klart skal havde endnu en ablation. Stress, nervøsitet, sommerfugle i maven, spekulation - ALT sætter det igang, jeg har haft så mange sygmeldninger på arbejdet over det sidste halve år at selv min arbejdsgiver nu ligsom løfter fingeren.
Det at man også skal sidde langt, langt væk fra alting og dette kan springe ud når som helst er en stressfaktor der giver den berømte knugen i maven og psykisk æder det mig fuldstændig, det er ved at tærer på mig til sådan en grad jeg har mistet på humør, sover meget samt er blevet asocial og indelukket.
Jeg skal selvfølgelig snakke med egen læge samt hospitalets læger ved først mulige lejlighed - Finde ud af en løsning.
Mit egentlig spørgsmål, efter titlen er - Hvordan står jeg? Anses atrieflimmer som bare værende en sygdom man lever med, held og lykke eller kan man faktisk blive langtidesygsmelt / sygedagpenge pga. af det? Min store drøm er jo selvfølgelig at blive denne sygdom kvit, fuldføre min skole og komme ud på arbejdsmarkedet. Men som det står nu, vil min karakterer blive ramt gevaldigt at dette, samt jeg nok får en masse sygedage på skolen hvis det fortsætter.
Jeg føler mig fuldstændig knækket ...
Kommentarer
Min opfattelse er, at atrieflimmer anses for ret alvorligt, fordi en ubehandlet, uregelmæssig hjerterytme kan medføre, at der kan opstå blodpropper.
På den anden side er der jo flere muligheder for behandling, men det har du jo prøvet.
I forhold til at blive sygemeldt og komme på sygedagpenge, så ville det jo nok være godt for dig, så der kunne falde lidt ro på. Men på kommunens jobcenter vil de nok mene, at selv om atrieflimmer er en alvorlig sygdom, så er det en sygdom, der kan gøres noget ved, og som man derfor ikke kan gå sygemeldt på ret længe.
Du skriver ikke, hvad det er for medicin, du har fået ordineret. På mig lyder det, som om du mener, at medicinen har gjort dit problem værre! Er det rigtigt forstået? Tager du stadig medicin og hvilken slags?
Jeg har selv erfaringer med hurtig og uregelmæssig hjerterytme, men det er den slags, der hedder atrieflagren, og som er lidt forskellige fra atrieflimren.
På mig har stødene virket hver gang. Jeg fik en radiofrekvensablation i foråret. Der var bagefter nogen diskussion om, hvorvidt behandlingen havde virket. Én af lægerne hævdede, at jeg ikke var kureret, men efter et par måneder blev jeg af en anden hjertelæge erklæret for fuldstændig kureret. To uger efter den udtalelse fik jeg et anfald, som dog gik over af sig selv efter et par timer. Men det er det eneste anfald, jeg har haft i et halvt år. Før radiofrekvensablationen havde jeg anfald med ca. tre ugers mellemrum.
Min erfaring er, at hård fysisk eller psykisk anstrengelse kan fremprovokere anfald. Min erfaring er også, at hjertet i de første mange uger efter radiofrekvensablationen var en smule sårbart (Lægerne havde jo rodet rundt med det!), men at det efterhånden blev mere robust. For tiden føles mit hjerte ret robust.
Min erfaring er også, at det hjælper at tage kosttilskuddet Q10. Du kan læse om det her:
http://www.bt.dk/sundhed/5-styrk-hjertet-med-q-10
http://www.jemo-pharm.dk/items/presseme ... JERTET.pdf
Jeg beklager, at disse links kan ses som udtryk for reklame. Jeg kan ikke finde henvisninger uden reklame.
Hvis jeg var dig, ville jeg tage 100 mg af kosttilskuddet Q10 dagligt. Du behøver ikke at købe det meget dyre produkt, som Pharma Nord producerer, men det er meget vigtigt, at det er et kvalitetsprodukt. Det produkt, jeg køber, er fra Biosym, og jeg køber det, når det er på tilbud i forretningen Helsemin.
Sagen er jo også, at den medicin, du tager, muligvis kan være af den type, som giver mangel på Q10, og Q10 er altså et livsvigtigt stof! F.eks. ved jeg, at læger giver betablokkere mod en for hurtig hjerterytme, og betablokkere er en af de største syndere, hvad angår bivirkninger! Tag det helst ikke! Og hvis du tager det alligevel, så sørg i det mindste for at tage Q10 også!
Jeg forstår det sådan, at du er i uddannelse, hvor der også er et praktikforløb. Er det ikke sådan, at der er en studievejleder, der er tilknyttet din skole? Det MÅ der være. Hvis jeg var dig, ville jeg snakke med studievejlederen om mulighederne for at holde orlov, så du kan få lidt ro, og dit hjerte kan blive mere robust (gerne ved hjælp af Q10).
Mange hilsner og god bedring
Kameliadamen
Først og fremmest tak for dit svar. Ja, det er rigtig forstået med hensyn til min medicin. Første gang jeg blev indlagt i år fik jeg ordineret Selo Zok, Pradaxa samt Flecainid. Anfaldene blev værre og værre, hver eneste gang øgede de dosen indtil jeg ramte 'loftet'. Der var jeg indlagt 6-7 gange på en enkelt måned.
Derefter blev jeg henvist til ablation på Gentofte, hvor jeg stadig gik med maks dosen på dette medicin, hvilket gjorde jeg skulle motionere hver evig eneste aften for at hjertet blev på plads. Det var en forfærdelig periode. Havde endda mange anfald, som jeg selv 'slog på plads' med min uortodokse hård-motions metode.
Foruden alt det blev jeg ramt af bivirkninger til højre og venstre, især Selo Zok'en var den store synder. Kæmpe søvnmangel, koncentrations besvære, træthed konstant, slemme mareridt og det bliver ved.
På Gentofte sagde lægen også han ville fjerne alt det, da det tydeligvis gjorde mere harme end gavn. Jeg var allerede der på Maravan i stedet for Pradaxa til operationen, men der fik jeg også Cordarone samt Ramipril, som er til at sænke blodtryk men jeg havde ikke for højt blodtryk - Jeg er bare en stor fyr, hvilket betyder min hjerte arbejder hårdere end normalt. Så det var egentlig for at 'få det lidt ned'.
Det har jeg så ikke oplevet nogen bivirkninger på og det gik også okay efter operationen men nu begynder anfaldene at vende tilbage i stor stil, især nu hvor stress og nervøsitet gør sin entré - Det er jo også en selvforsynende effekt, man bliver jo også nervøs af det 'svage' hjerte.
Men med hensyn til at sygemelde sig i alt dette og grunden til indlægget er fordi det kræver jo mange instancer godtager min problem, som jeg er utrolig usikker på overhovedet kvalificere sig som legitimt grundlag for at sygemelde sig i længere tid.
Min arbejdsgiver hvor jeg er elev skal indover. Skolen skal være med på den, selvom jeg allerede har fået flyttet forløbet en gang da mit sidste forløb lå midt i operationen. Jeg skal snakke med min egen læge, som egentlig skal skrive erklæringen og så er det vel også noget med A-kasse der skal overtage efter arbejdsgiver's 30 dage. Det er meget der ligsom skal 'klappe'. Især når jeg starter på skole om en uge.
Jeg kan dog bare mærke på mit hjerte, min krop og på hele min psyke jeg har brug for hjælp, inden det går galt. Så jeg skal ha' snakket med en masse mennesker på mandag, hvis det er muligt. Samtidig kan det siges at alt min ferie i år har været spildt, ikke en eneste feriedag har jeg 'slappet af', det har bare været fyldt med alt dette, hospitals ophold, refundering af ferie, atrieflimmer osv. så jeg føler mig også bare grundtræt ...
Men nu lyder jeg bare pivet. Med hensyn til dit Q10 forslag vil jeg bestemt kigge på det, jeg fik også at vide magnesium er gavnligt for hjertet, især i mit tilfælde og har taget det dagligt men det kan jeg selvfølgelig ikke vurdere om det har en effekt.
Jeg fik nu endnu et anfald i skrivende stund og vil begive mig ud på en lille løbetur *suk*.
Jeg har ikke kendskab til alle de medicinpræparater, du omtaler, men de fleste (Selo Zok, Marevan, Pradaxa, Ramipril).
Flecainid og Cordarone har jeg lige kigget lidt på via Google. Jeg kan se, at der hos ca. 10 % af brugerne af Flecainid forekommer bivirkninger i form af forstyrrelser af impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre. Det lyder da bestemt ikke godt, når det er disse nerveimpulser, der i forvejen er noget i vejen med ved atrieflimmer!
Betablokkere som f.eks. Selo Zok er kendt for at give virkelig mange bivirkninger. Jeg ved det, jeg har prøvet det. Jeg fik søvnbesvær, mareridt, træthed og depression af en betablokker, som jeg fik for mange år siden mod forhøjet blodtryk. Jeg har nok en lidt øget sårbarhed over for at få depression, men depression eller i hvert fald andre mentale forstyrrelser, så som koncentrations- eller hukommelsesproblemer er kendte bivirkninger ved betablokkere.
Men hvad mere er: betablokkere mindsker tilstedeværelsen af det livsvigtige stof Q10. Og Q10 er blandt andet livsvigtigt for hjertet! At Selo zok giver mangel på Q10, kan du se i følgende henvisning, i skemaet et stykke nede:
http://www.cetcenter.dk/pdf-filer/artik ... midler.pdf
Q10 kan du f.eks. læse om her på Netdoktor. Selv om Netdoktors artikel er meget ”konservativ”, står Q10 alligevel beskrevet som et stof, der er vigtigt for hjertet.
Sådan som jeg forstår dig, får du ikke Selo Zok mere, men Cordarone og Ramipril og blodpropforebyggende medicin (Marevan). Men de ting har jo også bivirkninger. Og under alle omstændigheder har du nok en mangel på Q10, fra dengang du tog Selo Zok.
Så derfor vil jeg igen råde dig til at tage 100 mg Q10 dagligt.
Du skal lige være opmærksom på, at der i de almindelige oplysninger om Q10 og Marevan står, at de ikke kan bruges sammen, da Q10 evt. kan modarbejde Marevans virkning. Men I Ugeskrift for læger har der været en artikel, der omtaler et forsøg, der modbeviser dette. Under alle omstændigheder får jeg både 100 mg Q10 dagligt OG Marevan, og det går fint. Det er muligt, at jeg tager en lidt større dosis Marevan end normalt, men den pris betaler jeg gerne for at få et sundere og stærkere hjerte!
Også jeg tager tilskud af magnesium. Der kan endda være flere tilskud, som ville være en god ide for dig at tage, f.eks. fiskeolie, som jeg også tager.
Det lyder godt, at du har fundet en metode, der kan holde anfaldene i ave: hård motion. Uha! Det ville virke modsat hos mig. Men jeg har også fundet flere tricks, som jeg kan bruge til at nedsætte risikoen for anfald eller få et anfald til at stoppe, men jeg tror, at de tricks gælder helt specielt for mig på grund af særlige omstændigheder i min situation. Dog har jeg en ide om at det er gavnligt at nyse! Et nys udløser på en eller anden måde nogle spændinger i kroppen og medvirker til at normalisere hjerteimpulserne.
Men lige nu kan jeg godt mærke, at du især er optaget af at få ro til at blive rask, så du undgår, at stress og pres gør dit helbredsproblem værre.
Hvis du får tid og ro, får du jo masser af mulighed senere til at finde løsninger, der gavner dit hjerte.
Jeg forstår godt dine vanskeligheder: Selve det at tale med alle de mennesker, der skal involveres, for at du kan få en orlov/sygemelding, der er så lang, at den virkelig batter noget – selve den anstrengelse er jo enorm i en situation, hvor du er syg! Jeg håber, at din praktiserende læge forstående og hjælpsom?
Problemet er desværre nok en tendens i tiden, hvor man siger, at det gælder om at få sygemeldte så hurtigt raske som muligt, så de kan komme i arbejde igen. Det er den logik, der er fremherskende.
Men ingen kan jo være interesserede i, at du giver fuldstændigt op og ender på førtidspension! Du behøver en længerevarende orlov/sygemelding.
Jeg sender dig alle gode ønske og al min opbakning
Kameliadamen
Det er 6 år siden du lavede dit indlæg, og jeg håber virkelig du fik styr på det. Gennemført din uddannelse, og har det godt i dag.
Jeg har netop fået konstateret flimmer også. Første indlæggelse, uden stød dog - det gik i sig selv. Har naturligt nok forsøgt at finde en masse information. Købt Q10, magnesium osv. Til andre der må være i gang med at søge information, vil jeg blot nævne et par ting som hjerteoverlægen fortalte mig kunne stoppe et udbrud:
1) To fingre i halsen. Altså opkastningsrefleksen. Ikke super behageligt, men det er flimmer jo heller ikke.
2) Trygudligning ved at holde for næsen og presse ud, til det klikker i øret. Det man gør når man dykker.
3) Drik meget koldt vand. Hav altid en ½-liters flaske med vand i køleskabet. Når du får et anfald, så put den i fryseren. Så er den hurtigt nær frysepunktet. Drik så store mundfulde du kan og sluge dem hele.
Jeg har endnu ikke haft et udbrud siden, så jeg ved ikke om det virker. Måske det kan hjælpe dig.
Lidt interessant info, hvis nogen der forsker i flimmer skulle læse dette. De siger at hjerteflimmer ikke er arveligt, men min farmor havde det - alle hendes tre sønner har det, og alle disse tre sønners sønner har det også. Det er da lidt bemærkelsesværdigt.
Vh. Jens.
Atrieflimmer er arveligt, lægerne har bare forskellige meninger da de egentligt ikke ved hvad der udvikler atrieflimmer .
De råd du har fået har jeg prøvet nogle af uden virkning, men prøv og drag dine egne erfaringer.
Mvh TS
P.s. Pas på med at lægerne ikke bare propper en masse medicin i dig.