Min kæreste har ADHD :(
Hej alle sammen
Jeg vil prøve at gøre en lang historie kort.
Mig og min kæreste har været sammen i 5 1/2 år og han fik for nyligt konstateret ADHD. Det var selvfølgelig en stor overraskelse for os begge to, men vi er også begge to meget lykkelige over endelig at vide hvad der er galt med ham, eftersom han har nogle problemer andre mennesker ikke har. Det er en rigtig hård tid at gå igennem og jeg gør mit bedste for, at støtte min kæreste i denne svære tid. Desværre er det ikke helt så nemt.
Jeg har læst og studeret en masse om ADHD på internettet og også læst alt jeg kunne om ADHD her på siden, for at kunne give min kæreste den bedste måde at leve på. Jeg har både skole og arbejde og knokler for, at mig og min kæreste skal have en fungerende hverdag sammen.
Men, selvom mig og min kæreste prøver så godt vi kan, at acceptere tingene som de er, vil hans familie desværre ikke acceptere det og det gør ondt på mig, at se min kæreste prøve at forklare hans familie at han virkelig er syg, og det ikke bare er dovenskab. Vi har vist dem dokumentationen på, at han har fået konstateret ADHD, men de vil stadig ikke lytte. Hans far har droppet alt kontakt med ham, efter han havde svinet ham til over at han ikke var kommet videre i sit liv. ( Det skal lige siges at min kæreste er 22 år og ikke har en uddannelse endnu, jeg er selv 20 ) Han råbte og skreg af min kæreste og jeg prøvede selvfølgelig mit bedste til at forklare min kærestes far, hvad det egentlig er galt med ham, og at han ikke kan gøre for det.
Min kærestes mor, har vi ikke snakket med i flere måneder, efter hun fik nyheden om at han havde ADHD har hun ringet en gang, for at høre om han havde fået stærkere piller, og det var det eneste hun ville.
Min kæreste er tæt knyttet til sin mormor, men hun er bare negativ over at drengen skal tage piller der disideret er stoffer.
Min familie tager det en del pænere, og prøver meget på at forstå hvad ADHD indebærer og hvad de kan gøre for at hjælpe. Lige pt er der selvfølgelig ikke meget vi kan gøre, for han skal selv acceptere sin sygdom først før vi kan hjælpe, det eneste vi kan gøre, er at støtte ham, og lytte når han har brug for at snakke.
Min kæreste er, som mange andre med ADHD, meget afhængig af sin computer, derfor køber jeg ham en masse nye spil og sørger for at alt han har til sin computer er det bedste han kan få. Han går også meget op i fisk, og han har derfor fået sig et akvarium med en masse spændende fisk i, og lige så snart han finder en ny fisk, han vil have, så får han den selvfølgelig.
Min kæreste har besluttet sig for at prøve at starte på uddannelse igen. Hans største drøm er at blive tømrer og at få et barn. Barnet er vi blevet enige om at vente med, til efter han er uddannet, da vi begge nu ved, at der er stor chance for at barnet også får ADHD.
Jeg ved at det vil blive en lang rejse, og hårdt for mig hele vejen igennem, men jeg har levet med ham i 5 år, uden ideen om at han havde ADHD, og jeg har ikke tænkt mig at give slip på ham lige meget hvad. Jeg elsker min kæreste utrolig højt, og vil følge ham, selvom vejen er bumpet.
Har i nogle gode råd, til hvad jeg kan gøre ved min svigerfamilie?
Hvad kan jeg ellers gøre for at hjælpe min kæreste ud over at lytte og snakke?
Hvordan kan jeg bedst muligt hjælpe ham igennem til hans tømrer uddannelse?
Og hvad kan han selv gøre?
Jeg håber at der er nogle der kan hjælpe mig, da jeg kun ønsker alt det bedste i verdenen for min kæreste.
-På forhånd tak
Med Venlig Hilsen
Milla
Jeg vil prøve at gøre en lang historie kort.
Mig og min kæreste har været sammen i 5 1/2 år og han fik for nyligt konstateret ADHD. Det var selvfølgelig en stor overraskelse for os begge to, men vi er også begge to meget lykkelige over endelig at vide hvad der er galt med ham, eftersom han har nogle problemer andre mennesker ikke har. Det er en rigtig hård tid at gå igennem og jeg gør mit bedste for, at støtte min kæreste i denne svære tid. Desværre er det ikke helt så nemt.
Jeg har læst og studeret en masse om ADHD på internettet og også læst alt jeg kunne om ADHD her på siden, for at kunne give min kæreste den bedste måde at leve på. Jeg har både skole og arbejde og knokler for, at mig og min kæreste skal have en fungerende hverdag sammen.
Men, selvom mig og min kæreste prøver så godt vi kan, at acceptere tingene som de er, vil hans familie desværre ikke acceptere det og det gør ondt på mig, at se min kæreste prøve at forklare hans familie at han virkelig er syg, og det ikke bare er dovenskab. Vi har vist dem dokumentationen på, at han har fået konstateret ADHD, men de vil stadig ikke lytte. Hans far har droppet alt kontakt med ham, efter han havde svinet ham til over at han ikke var kommet videre i sit liv. ( Det skal lige siges at min kæreste er 22 år og ikke har en uddannelse endnu, jeg er selv 20 ) Han råbte og skreg af min kæreste og jeg prøvede selvfølgelig mit bedste til at forklare min kærestes far, hvad det egentlig er galt med ham, og at han ikke kan gøre for det.
Min kærestes mor, har vi ikke snakket med i flere måneder, efter hun fik nyheden om at han havde ADHD har hun ringet en gang, for at høre om han havde fået stærkere piller, og det var det eneste hun ville.
Min kæreste er tæt knyttet til sin mormor, men hun er bare negativ over at drengen skal tage piller der disideret er stoffer.
Min familie tager det en del pænere, og prøver meget på at forstå hvad ADHD indebærer og hvad de kan gøre for at hjælpe. Lige pt er der selvfølgelig ikke meget vi kan gøre, for han skal selv acceptere sin sygdom først før vi kan hjælpe, det eneste vi kan gøre, er at støtte ham, og lytte når han har brug for at snakke.
Min kæreste er, som mange andre med ADHD, meget afhængig af sin computer, derfor køber jeg ham en masse nye spil og sørger for at alt han har til sin computer er det bedste han kan få. Han går også meget op i fisk, og han har derfor fået sig et akvarium med en masse spændende fisk i, og lige så snart han finder en ny fisk, han vil have, så får han den selvfølgelig.
Min kæreste har besluttet sig for at prøve at starte på uddannelse igen. Hans største drøm er at blive tømrer og at få et barn. Barnet er vi blevet enige om at vente med, til efter han er uddannet, da vi begge nu ved, at der er stor chance for at barnet også får ADHD.
Jeg ved at det vil blive en lang rejse, og hårdt for mig hele vejen igennem, men jeg har levet med ham i 5 år, uden ideen om at han havde ADHD, og jeg har ikke tænkt mig at give slip på ham lige meget hvad. Jeg elsker min kæreste utrolig højt, og vil følge ham, selvom vejen er bumpet.
Har i nogle gode råd, til hvad jeg kan gøre ved min svigerfamilie?
Hvad kan jeg ellers gøre for at hjælpe min kæreste ud over at lytte og snakke?
Hvordan kan jeg bedst muligt hjælpe ham igennem til hans tømrer uddannelse?
Og hvad kan han selv gøre?
Jeg håber at der er nogle der kan hjælpe mig, da jeg kun ønsker alt det bedste i verdenen for min kæreste.
-På forhånd tak
Med Venlig Hilsen
Milla
Kommentarer
Det er ikke altid nemt at leve sammen med en, der har ADHD. Omvendt bliver han jo ikke pludselig en anden, fordi han får diagnosen, så når du har kunne klare mosten indtil nu så ....... :-)
Du skal imidlertid være opmærksom på, at du også selv skal være i forholdet, og ingen har godt af at kunne bruge en diagnose som en slags sovepude, hvor alle tager hensyn, skaffer dem goder, de ikke før har haft o.s.v. Faktisk tyder flere undersøgelser på, at mennesker med ADHD profitere af, at man stiller relevante krav til dem, og ikke mindst profitere alle af, at almen respekt og pli er en del af hverdagen. Du kan på "Danskernes akademi" finde en rigtig spændende udsendelse om Silas, der har ADHD.
M.h.t. at han selv skal acceptere situationen, så kan det være en fordel med noget professionel hjælp. Og I kan sikkert også få hjælp gennem ADHD foreningen, der er ganske aktive.
Din svigerfamilie? Jeg er ked af at sige det, men du kan ikke gøre en pind. For det første fordi det ikke er dit ansvar eller problem. Det må din kæreste selv ordne med sin familie. For det andet fordi det jo kræver en vilje og en interesse, som de åbenbart ikke har, og som du ikke kan give dem. Det eneste og bedste du kan gøre, er at støtte din kæreste i at leve uden dem.
Det lyder som en rigtig god idé at vente med at få et barn. For som du ganske rigtig siger, så er der en stor risiko for, at barnet også får ADHD. Derudover har et barn ikke fortjent at blive født ind i en splittet familie, hvor faderen skal til at finde ud af at leve med en alvorlig diagnose, en mor som bliver presset fra alle sider og en familie, der på sigt ikke ved, hvordan den skal brødføde sig selv, da meget jo vil afhænge af din kærestes fremtidige muligheder. Og I er jo unge endnu, så selv om I venter, til situationen er mere afklaret - ja, så er der masser af tid :-) og det er alt andet benhårdt at få og tage vare på et lille barn.
Pas godt på dig selv, og ofre ikke dig selv og dit liv, men følg din mavefornemmelse og sørg for at få et liv, der giver dig glæde, omsorg, udfordringer og masser af kærlighed :-)
Tusind tak for dit svar. Det hjælper og støtter mig rigtig meget.
Jeg vil prøve alle dine råd, og håber på det bedste.
Jeg vil helt klart gå ind og se filmen om Silas og se om det kan hjælpe mig lidt på vej.
Desværre bruger min kæreste nok lidt hans ADHD som en hovedpude, som du beskriver det, men jeg tror også at det har meget at gøre med at han har svært ved at acceptere det.
Min kæreste får heldigvis allerede hjælp fra en psykiater som han besøger en til to gange om måneden, personlig syntes jeg ikke at hans psykiater virker særlig dygtig, da det mest af alt handler om at han bare kommer forbi og siger hej og smutter igen. En samtale imellem dem tager ikke meget mere end et kvarter, hvilket virker lidt underligt på mig. Men jeg vil prøve at høre ADHD foreningen hvad de kan gøre for ham.
Tusind tak for alt din hjælp og din besvarelse, det betyder utrolig meget for mig. Pas godt på dig selv.
Med venlig hilsen Milla
Kh Lea
Jeg er glad for at du skriver:)
Ja vi er stadig sammen. Vi har været sammen i 7 år nu. Vi kæmper stadig med nogle ting som ikke er helt nemt i hverdagen, men tingene går frem af.
Det har gjort det meget nemmere for os, efter vi har fundet ud af ting om ADHD, hvorfor han gør ting, som andre ikke gør. Vores forhold har aldrig været bedre efter vi har lært en masse ting og lært hvordan vi forholder os til tingene.
Tingene med svigerfamilien har desværre ikke forandret sig meget, men det er der ikke noget at gøre ved, de kan ikke acceptere tingene som de er, så derfor har vi valgt bare at sige, at de så bare må blande sig helt udenom hvad der foregår.
Tusind tak for din besked, det er altid dejligt at høre at folk bekymre sig
Knus Milla.
Og det er stort af dig, at du sætter dig ind i din kærestes udfordringer og støtter ham!
Andre menneskers syn kan man jo ikke gøre noget ved. Jeg har selv ADHD og fortæller ikke mit arbejde og min svigerfamilie om det, da de desværre ikke kan og vil forstå.
Håber i får et godt liv sammen
Min kæreste betyder alt for mig, derfor blev jeg selvfølgelig hos ham og tog kampen op, og det var helt klart det hele værd
Jeg håber at du får det nemmere med din ADHD og at du kan få nogen til at forstå og lytte til dig
Knus fra mig
Kram
Vi står sammen om det mig og min kæreste, så det er jo kun godt:)
Det er godt gået at du har klaret det, hele vejen igennem og fået en uddannelse, min kæreste knokler stadig med at få hjælp fra kommunen til at kunne få en uddannelse som faktisk kan forstå hans behov for ekstra hjælp så om sige.
Jeg håber at du og din datter finder ud af det hele. Det må ikke være spændende også at have en datter med dianosen når man selv har det, det gør det måske meget nemmere for dig at forstå hende, nu hvor du har samme sygdom som hun har. Jeg ønsker jer alt held i fremtiden, med det hele både dig, din datter og din familie. Det er en hård kamp som man kun kan klare sammen.
Knus fra Milla.