Abort efter overgreb?

roxy92

Jeg er en 20 årig pige som fornyligt slået op med min ekskæreste efter han forgreb sig på mig. Efterfølgende dette tog jeg en fortrydelses pille og smed ham ud af lejligheden med et frisk sind på at starte en ny tilværelse med mere tid til at dyrke mig selv og mine venner som jeg ellers har til side sat i lidt over et år. Jeg tog siden da graviditets test da min mens udeblev som viste positiv og har nu fået konstateret hos lægen at jeg er gravid ca. i 4-5 uge. Jeg kan slet ikke holde tanken ud over at bære udfaldet af den aften inden i mig. Jeg er stadig plaget af den følelsesmæssige samt fysiske misbrug min eks udsatte mig for. Jeg skal også starte på universitet næste år og kan slet ikke se hvordan jeg skal kunne klare et barn og studiet alene. Mit dilemma er dog jeg er meget i mod tanken om at abortere. Jeg har selv arbejdet på børneinstitution og set hvordan selv børn med de værste forudsætninger kan klare sig gennem livet. Jeg har altid drømt om at kunne være den bedste mor når min tid kom, men er det virkelig nu under disse omstændigheder? føler mig stadig selv som et barn og frygter for at jeg efter at kunne have været i et forhold med en så forstyrret person så længe ikke engang er i stand til/moden nok til at tage vare på mit eget liv?

Ville meget gerne høre hvordan andre opfatter min sag, da min familie og venner er så rystet over min ekskærestes handlinger både i overgrebet og efterfølgende jeg brød med ham at deres dømmekraft har været sløret overfor hvor stor en følsesmæssig beslutning det her er for mig.

roxy92

undskylder for min forvirrede formulering. er stadig meget rystet over nyheden om min graviditet.

lotte123

Du udtrykker dig fint - det er ikke svært at forstå.

Du har været udsat for nogle grimme ting, som du givet ikke har fået ordentligt bearbejdet.

Jeg kan sagtens følge dit dilemma - det er en meget vanskelig beslutning, du nu skal tage - og du skal jo tage den meget hurtigt.

Efter det, du har været udsat for, så kan det være svært - for ikke at sige helt umuligt - for dig at finde ud af, om du vil være i stand til at elske det barn fuldstændigt betingelsesløst resten af dit liv, og det er ud fra det, du skal tage din beslutning.

Et barn har ikke selv valgt at komme til verden, men når det først er her, så har det altså krav på denne totale og betingelsesløse kærlighed. Og det barn vil også være en del af denne mand, der har gjort disse forfærdelige ting ved dig - og du kan ikke undgå at blive konfronteret med det i forbindelse med det barn.

Jeg er heller ikke tilhænger af abort, sådan "bare lige", men her har du i den grad brug for hjælp og støtte til den beslutning, du jo altså er nødt til at tage meget hurtigt: Abort eller et barn.

Jeg vil foreslå dig, at du hurtigst muligt får en tid ved din læge, og der får en snak. Forhåbentligt vil din læge henvise dig til en god samtaleterapi, for hvad du end vælger, så skal du vælge med dit hjerte - og vide, at beslutningen så er endegyldig - og har konsekvenser - enten du vælger det ene eller det andet.

Derfor skal du have hjælp til at få det afklaret, så det bliver en beslutning, du ender med at have det godt med.

bedste tanker

Sofie45

Lotte har svaret dig klogt og tænksomt, men jeg vil gerne komme med mine betragtninger omkring det, du har været udsat for.

Det er store og svære tanker du går og tumler med lige nu, og hvis jeg forstår dig ret så har din ekskæreste tvunget sig til et samleje, som du ikke ønskede. Dette overgreb kalder man voldtægt, og voldtægt er kriminelt. Du har været udsat for noget meget grænseoverskridende og krænkende og det har også fået den konsekvens, at du er blevet gravid.

Jeg kan kun sige, at hvis du var min datter ville jeg hjælpe hende med at anmelde denne ekskæreste for voldtægt. En anmeldelse mod ham vil have den præventive virkning, at han forhåbentlig aldrig gør sådan noget igen. Det skylder du dig selv og andre. Samtidig tror jeg det kan være med til at opbygge din forståelse af situationen og din selvrespekt.

Dette var lige mine tanker til dig, og samtidig sige at jeg er meget enig med det Lotte har skrevet til dig.

Mine varmeste tanker Sofie