Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Mit manglende overskud river min dagligdag fra hinanden

Redigeret 4 oktober, 2012, 00:10 i Stress
Hejsa.

Jeg er en ung dreng på snart 18 år. Jeg har det seneste års tid haft meget svært ved at overskue min dagligdag. Jeg er usædvanlig træt når jeg står op. Og det medfører ofte at jeg kommer flere timer for sent til min gymnasium. Jeg føler jeg er så træt at jeg knap orker at bevæge mig. Mit fravær er efterhånden tårnhøjt, og skolen er begyndt at true med at kyle mig ud. Jeg har for nyligt valgt at sige mit job op, og droppe min styrketræning. Simpelthen bare fordi jeg ikke magter det mere. Jeg føler mig ekstrem svag. Kan ikke svare igen hvis folk de i den grad træder over mine grænser. Hvilket gør mig meget usikker på mig selv.

Selvom jeg kun går i 2.g, så burde jeg havde overskud til alle disse ting. Jeg tror ikke det har noget med "teenage fasen" at gøre. For mine venner på gymnasiet har ikke samme problemer. De ser intet problem i at stå op.

Hvad skal jeg gøre, inden jeg ødelægger det helt for mig selv?



Da jeg ikke tror at mit sind fejler noget, så tror jeg derimod det er kroppen...

Kommentarer

  • Rigtig mange mennesker, også teenagere, går rundt med mangel på D-vitamim. D-vitamin mangel kan give en lammende træthed og symptomer på depression, som jeg altså lidt fornemmer du også har en snert af. Ved sværere D-vitamin mangel kommer der også muskelsmerter, fortrinsvis i ryg og hofter.

    Vi kan selv danne D-vitamin ved hjælp af sollys, men kun i marts-oktober og kun mellem 12-15 altså der hvor man bliver anbefalet at holde sig inden døre eller dække sig til!

    Der kan være andre vitaminer og mineraler du mangler også.
    Du kan læse flere tråde om D-vitamin-mangel her på netdoktor hvis du kigger under Vitaminer og Mineraler.

    Gå til din læge og få målt din vitamin-status i en blodprøve.
  • Jeg tror ikke at din krop fejler noget, men jeg tror at du er kørt ned psykisk og måske har en lille depression.

    Du skal prøve at finde ind til kernen, hvad det er ved din dagligdag, som du ikke bryder dig om og trives ved. Hvordan har du det med din familie, dine venner og din skolegang? Har du et godt og tæt netværk.

    Måske passer gymnasiet slet ikke til dig, måske skal du en helt anden vej.

    Alle mine forsøg på forklaring er for at få dig selv til at tænke over livet, og over hvorfor du er så træt.

    Jeg vil også sende dig til lægen så du kan få taget en masse blodprøver, og så skal du fortælle din læge, hvordan du har det.

    Du bliver nød til at gøre noget, for det er ikke rigtigt at du i din alder skal gå rundt og have det dårligt.

    Om det er rigtigt at sige dit job op, ved jeg ikke om er godt, men at droppe din motion synes jeg er en dårlig ide.

    Skriv lidt tilbage måske er jeg helt galt på den med det jeg tænker om dig, når jeg læser dit indlæg.

    Hilsen Sofie
  • Hej Silverflame

    Du spørger, hvad du skal gøre.

    Du har nu i et år været meget træt – så træt, at det muligvis kan betyde, at du må afbryde din skolegang.

    Hvis jeg var dig, ville jeg skynde mig til læge!

    Som Asklepios skriver, kunne det godt se ud til, at du – foruden de kropslige helbredsproblemer − også har noget depression.

    Det er nemlig et meget karakteristisk træk ved (visse former for) depression, at den depressive giver sig selv skylden for alting. Du skriver f.eks. ”inden jeg ødelægger det helt for mig selv”.

    Må jeg minde dig om den gamle talemåde: ”Sygdom er hver mands herre”.

    Forklar din læge, hvordan du har det. Jeg er overbevist om, at din læge vil tage nogle blodprøver. Som Asklepios skriver, kunne der godt være tale om D-vitaminmangel, hvilket kan være invaliderende. Men det er vigtigt, at der bliver tjekket for andre ting også. Hvis lægen ikke af sig selv foreslår blodprøver, vil jeg råde dig til at bede om blodprøver.

    I mellemtiden, indtil du bliver rask, synes jeg, at det er helt fint, at du prioriterer mellem dine forskellige aktiviteter, alt efter hvor mange kræfter du har. Som tidligere underviser synes jeg jo, at uddannelse er vigtigt, så derfor synes jeg, at det er godt, hvis du kan klare at fortsætte med skolen.

    Hvis jeg var dig, ville jeg gå til studievejlederen og forklare situationen, altså at du er syg, og at det er derfor, at du har alt det fravær. Det er bedre at tale med skolen om problemet end bare at blive ”kylet ud”. Hvis skolen får at vide, at du nu går til læge og søger hjælp, vil de nok se lidt anderledes på dit fravær.

    Så altså på spørgsmålet om, hvad du skal gøre, er mit svar:

    Gå til lægen og til studievejlederen.

    Jeg vil naturligvis ønske dig god bedring. Men jeg kunne egentlig også godt tænke mig, hvis du ville bruge 5 minutter på at melde tilbage her og skrive, hvordan det går dig, så vi kan vide, om vores råd var ”helt i skoven” eller om vi skrev noget, der var brugbart ;o)

    Mange hilsner

    Kameliadamen
Log in eller Registrér for at kommentere.