Forsinket menstruation med store smerter trods p-piller
Jeg har været på p-piller i nogle år med en pause på 3 måneder fra oktober 2011 til 1 januar 2012 pga. mistanke om graviditet. Efter jeg så er startet op igen, så har jeg haft brunt udflåd, og mange smerter i underlivet optil min menstruation fra at jeg startede med pille pause og indtil efter menstruations afslutning. På p-pille pakken står der at menstruationen skal starte 2 dage efter pille pause start men der kommet intet før 5-6 dagen og det er meget lidt og har rigtig mange smerter døgnet rundt de første par dage af menstruationen som om at kroppen kæmper for at få blødningen i gang.
Søgte læge pga. smerterne og uden at undersøge mig fastslog min læge at jeg havde skedekatar og gav mig nogle piller imod det hvor jeg skulle tage 4 piller af gangen 1 gange om dagen 2 dage med en dags mellemrum. Det tog det værste af det brune udflåd men smerterne er stadig enorme.
Har meget stikkende krampe aktie smerter omkring der hvor æggelederne sidder og det har jeg også uden for min menstruation og pillepause. Jeg føler virkelig jeg nærmest ikke kan være i min egen krop under de smerter og de trækker til tider også op i maven og om i ryggen.
At skifte p-piller ville ikke kunne lade sig gøre da jeg lige er startet op på den sidste pakke inden jeg stopper helt på dem eftersom min krop skal renses ud de næste par måneder inden min kæreste og jeg vil forsøge at blive gravide.
Så mit spørgsmål er, kan der være noget galt med mit underliv siden jeg har de her voldsomme smerter? Eller lyder det bare som noget helt almindeligt?
Søgte læge pga. smerterne og uden at undersøge mig fastslog min læge at jeg havde skedekatar og gav mig nogle piller imod det hvor jeg skulle tage 4 piller af gangen 1 gange om dagen 2 dage med en dags mellemrum. Det tog det værste af det brune udflåd men smerterne er stadig enorme.
Har meget stikkende krampe aktie smerter omkring der hvor æggelederne sidder og det har jeg også uden for min menstruation og pillepause. Jeg føler virkelig jeg nærmest ikke kan være i min egen krop under de smerter og de trækker til tider også op i maven og om i ryggen.
At skifte p-piller ville ikke kunne lade sig gøre da jeg lige er startet op på den sidste pakke inden jeg stopper helt på dem eftersom min krop skal renses ud de næste par måneder inden min kæreste og jeg vil forsøge at blive gravide.
Så mit spørgsmål er, kan der være noget galt med mit underliv siden jeg har de her voldsomme smerter? Eller lyder det bare som noget helt almindeligt?
Kommentarer
Mit gæt er nemlig, at din krop forsøger at fortælle dig, at den ikke kan lide de kunstige hormoner, du tilfører den. Måske har du haft det fint før på p-piller, men på et tidspunkt kan kroppen godt finde på at prøve at fortælle, at nu er det nok.
Selv var jeg på p-piller en kort periode for en del år siden, og jeg genkender noget af det, du skriver. I det øjeblik jeg stoppede, fik jeg det markant bedre. Hvis det også er/bliver sådan for dig, bør du nok tænke grundigt over det, når du efter forhåbentligt at have fået barn, skal til at tænke på prævention igen.
Jeg ved ikke helt, hvad du mener med at kroppen skal have en udrensning, inden I går i gang med at lave barn?
For nogen går der ganske vist tid - endnog kan der gå lang tid - før disse hormoner er ude af kroppen, og man kan blive gravid, men for andre er det næsten stik modsat, man bliver gravid lynhurtigt.
Men selvfølgelig - er du i tvivl bør du naturligvis insistere på at blive ordentligt undersægt. Måske du skal overveje at skifte læge, for det er da utrygt at få en sådan diagnose og behandling, når lægen ikke en gang har gidet undersøge. Det er i det hele taget tåbeligt, at udskrive medicin, man måske slet ikke har brug for, og skal du til at være gravid, så er det da afgørende, at du har en læge, du har tillid til undersøger tingene.
Det jeg mener med at kroppen skal ud renses er at den skal finde sin normale balance igen, få en normal cyklus. Og det håber jeg at få i løbet af de næste 4 måneder fra at jeg stopper på p-piller eftersom at den pause jeg havde fra p-piller på 3 måneder at jeg kun havde min menstruation lige efter p-pille stop altså sidste p-pille og så igen 1. januar 3 måneder senere.. Så at jeg lige kan nå at få en cyklus inden vi går igang. Vi skal først igang til foråret da jeg er igang med at få HPV vaccinerne og derfor først skal have den sidste sprøjte inden vi kan gå igang.
Ja jeg har overvejet at skifte læge også fordi jeg har det lidt underligt med mandlige læger og fordi jeg ikke føler jeg bliver taget seriøst.. Men den læge jeg gerne vil have har ikke plads og ved heller ikke om det er smart at skifte læge midt i HPV vaccinationerne om det er en god ide eller hvordan og hvorledes. Men helt sikkert inden vi skal forsøge at blive gravide så skal jeg have ny læge uden tvivl!
Jeg mangler svar, og alligevel ikke.
Pausen er ulidelig - Sindssyge smerter der kommer uden, at man kan gøre noget. Jo - æde en masse panodil'er og ipren, som lægerne har anbefalet, selv om jeg bestemt ikke er vild med at tage piller. Selv p-pillen var for mig et problem til at starte med.
Aldrig har jeg haft problemer med smerter inden jeg begyndte på p-piller. Nu har jeg været på p-piller i snart 7 år, og igennem de sidste 2 år, er smerterne bare vokset.
Det gør ondt at gå på wc, halebenet gør ondt, dele af maven gør ondt, og hvis jeg er uheldig, er kvalmen også en tur forbi. Generelt er jeg bare sengeliggende, og har derfor sprunget pausen over de sidste par gange, selv om det ikke er sundt, fordi der netop har været vigtige ting, som jeg under min pause, ikke ville kunne tage stilling til, med alle de smerter.
Jeg lever på piller i p-pillepausen, fra morgen til aften - bare for, at kunne stå ret op.
Min mens kommer ikke (som før) 2 dage efter p-pille stop, men 5-6 dage efter, som du også skriver. Det hele har ændret sig. Jeg var hos lægen, fortalte ham om symptomerne. Uden at han undersøgte mig, sagde han bare "tag nogle ipren". - Som om at jeg var pyller.
Kort efter skiftede jeg læge. - Jeg ringede ind, fik en tid, og min nye læge undersøgte mig. Da hun fandt noget hun ikke lige helt var så "vild med", blev jeg sendt videre til sygehusets gynækologisk afdeling. Her fik jeg både taget celleskrab, kikkertundersøgelse, gynækologisk undersøgelse - og intet fandt de. Jeg fik her at vide, at der ikke var noget at gøre, andet end at jeg måtte tage en blanding af panodiler og ipren sammen - af lægen.
Ergo, er vi bare nogle der er uheldige... Alligevel leder jeg efter andre med samme symptomer. For at høre hvad de gør..
At kroppen måske fortæller, at den har fået nok hormoner, kunne jo være en mulighed. Jeg forstår så bare ikke, at det skal gøre så sindssygt nas, når det er en pause - uden p-piller.
Jeg bliver - stadig - noget paf, når jeg læser et sådant indlæg. Du er blevet undersøgt, man kan ikke finde noget galt, men alligevel er der ikke en eneste, der foreslår dig at holde op med den medicin?
Som jeg har skrevet i denne debat, så havde jeg det også meget dårligt, jeg spurgte selvfølgelig min læge, om det kunne være de p-piller, men fik svaret, at det under ingen omstændigheder kunne være dem - jeg blev endda "truet" med, at jeg ville få det meget værre, hvis jeg holdt op.
Der gik så nogle flere måneder, før jeg tog en dyb indånding - og tog chancen. Jeg fik det øjeblikkeligt mærkbart bedre - er overhovedet ikke i tvivl om, at det var de piller, der gav mig alle de ubehag. Lægen var selvfølgelig inde på, at det var mere tilfældigt, bedre forklaring kunne han ikke finde.
Så jeg foreslår da helt klart, at du stopper med de piller når du er færdig med den pakning du lige nu er i gang med.
Og find så en anden prævention, der ikke indeholder hormoner. Jeg er ret sikker på, at du meget hurtigt vil mærke en bedring.
Der er faktisk rigtigt mange kvinder, der ikke tåler disse p-midler særligt godt - de finder sig i at gå og være mere eller mindre utilpasse hele tiden, for de er blevet tudet ørerne fulde om, at det i hvert IKKE skyldes de der p-midler.
Men prøv - f.eks. bare nogle måneder. Så kan du jo altid finde ud af, om du hellere vil være på p-piller.
Kvinder døde, for mange, så gik det op for de såkaldte kloge, der nok var noget galt alligevel. P pillerne blev ændret så dødsfaldene næsten stoppede. Men det fortæller da mig, de ikke kan være særlig sunde at indtage.
Må jeg spørge om, hvor mange år du har taget p-piller i? Det lyder bare så mærkeligt, at det som starter så smertefrit, bliver til en månedlig lidelse.
Jeg snakkede med ham om generationerne, og han var fuldstændig ligeglad, og sagde, at de alle var lige farlige. Jeg valgte dog at skifte til 2-generations p-piller alligevel, for der var ikke nogen hjælp fra hans side, og der var jo ikke andet for, end at prøve, selv om skidtet er farlig de første par måneder efter, at man har skiftet.. Jeg fik det sjovt nok bedre, men det hele faldt tilbage i hårde smerter efter 2-3 måneder.
Stoppede du bare på pillerne, uden lægens accept? Jeg har hørt så meget om, at man skal snakke med lægen om dit og dat, inden man stopper fuldstændig.. Jeg er i hvert fald klar til at springe fra.. Uden at hoppe på andre midler.
Til sidste indlæg inden dette.. Ja, det skete dengang. - Heldigvis er det jo blevet bedre, men pillerne er som sagt, ikke sunde.
Tilstanden med at jeg blev dårlig kom gradvist og blev værre og værre, så også jeg var da længe om at få tanken, at det kunne være de piller, også fordi lægen totalt afviste tanken, men på den anden side heller ikke kunne hjælpe med andre forslag.
Jo, jeg stoppede uden lægens accept. Det er jo kun, når man får en decideret ”kur” - penicillin f.eks. - man skal tage samtlige piller, som lægen har ordineret, og da p-piller jo er en selvvalgt medicin, er der jo ikke noget galt i at stoppe, hvis man synes. Man bør dog, for ikke lave endnu mere ravage – tage en pakning færdig, før man stopper.
Jeg mærkede jo tydelig bedring meget hurtigt, men jeg ventede da en tid, før jeg fortalte det til min læge.
I øvrigt, da jeg for nylig fik nogle underlivsproblemer og nu er i overgangsalder, blev jeg straks påduttet hormoner - som jo er universalmidlet til kvinder i stedet for at undersøge, hvad der er galt – blev jeg meget hurtigt dårlig af dem også.
Så jeg hører ganske enkelt til den voksende gruppe, der bare ikke kan tåle hormoner.
Til sidst vil jeg lige sige, at jeg ikke som ung havde den kritiske holdning til p-piller/hormoner, som erfaringen har lært mig at have i dag; også jeg så de p-piller som noget, der var smart og nemt, og troede naturligvis på lægernes forsikring om, at de var helt og aldeles uskadelige og helt og aldeles fri for bivirkninger.
Men – logisk set – så kan det da umuligt være sundt og uskadeligt for kroppen, at være medicineret mod en helt naturlig tilstand - nemlig menstruation og ægløsning - og jeg fatter ikke, at lægerne er SÅ kritikløse lige omkring disse hormoner.