Jeg har ødelagt vores forhold
Hej
Min kæreste gennem 12 år vil gå fra mig, fordi jeg altid fokusere på det negative, og ikke viser mine føelser.
Det er som om jeg er inde i en negativ spiral, og ikke kan finde vejen ud. Jeg er aldrig glad, og går for det meste rundt og fokuserer på alt det negative i folk og tror straks at de vil gøre os / mig ondt. Selv min egen familie siger jeg aldrig er rigtig glad mere, det er som om at jeg har mistet livsglæden, og har hele sommeren følt mig fuldstændig tom inden i.
Jeg har isoleret mig selv socialt og psykisk fra andre mennesker, lukket mig inde i mig selv og begyndt at drikke betydeligt flere øl hen over sommeren.
Jeg elsker min kæreste over alt på jorden, men får aldrig rigtig vist eller sagt at jeg elsker hende. Det er som om der er en blokade inden i mig.
Min kæreste og jeg er begge tæt på 40, og hun er det bedste der er sket i mit liv overhovedet jeg vil sku ikke miste hende på grund af at jeg lader alting stå til....
Min opvækst var noget lort, mine forældre blev skilt da jeg var 12, og min søster og jeg boede på krise center med min mor i 2 måneder. Det endte så med at jeg boede hos min far og min søster hos min mor.. Opvæksten hos min far var stort set uden kærlighed eller omsorg, der kom næsten aldrig nogen for at besøge os. Selv min egen søster siger at jeg ligner min far mere og mere, og det er ikke sådan jeg vil være, for så ender jeg ensom og isoleret.
Men som sagt er min kæreste det bedste der er sket i mit liv, hun har givet mig så mange gode oplevelser og timer at det er hende jeg vil være sammen med resten af mit liv. Og nu har hun så fået nok og boet hos moren i en uge nu.
Det er som om min opvækst har indhentet mig på en meget skidt måde, hvordan fanden kommer jeg ud af den negative spiral.
Hjælp
Min kæreste gennem 12 år vil gå fra mig, fordi jeg altid fokusere på det negative, og ikke viser mine føelser.
Det er som om jeg er inde i en negativ spiral, og ikke kan finde vejen ud. Jeg er aldrig glad, og går for det meste rundt og fokuserer på alt det negative i folk og tror straks at de vil gøre os / mig ondt. Selv min egen familie siger jeg aldrig er rigtig glad mere, det er som om at jeg har mistet livsglæden, og har hele sommeren følt mig fuldstændig tom inden i.
Jeg har isoleret mig selv socialt og psykisk fra andre mennesker, lukket mig inde i mig selv og begyndt at drikke betydeligt flere øl hen over sommeren.
Jeg elsker min kæreste over alt på jorden, men får aldrig rigtig vist eller sagt at jeg elsker hende. Det er som om der er en blokade inden i mig.
Min kæreste og jeg er begge tæt på 40, og hun er det bedste der er sket i mit liv overhovedet jeg vil sku ikke miste hende på grund af at jeg lader alting stå til....
Min opvækst var noget lort, mine forældre blev skilt da jeg var 12, og min søster og jeg boede på krise center med min mor i 2 måneder. Det endte så med at jeg boede hos min far og min søster hos min mor.. Opvæksten hos min far var stort set uden kærlighed eller omsorg, der kom næsten aldrig nogen for at besøge os. Selv min egen søster siger at jeg ligner min far mere og mere, og det er ikke sådan jeg vil være, for så ender jeg ensom og isoleret.
Men som sagt er min kæreste det bedste der er sket i mit liv, hun har givet mig så mange gode oplevelser og timer at det er hende jeg vil være sammen med resten af mit liv. Og nu har hun så fået nok og boet hos moren i en uge nu.
Det er som om min opvækst har indhentet mig på en meget skidt måde, hvordan fanden kommer jeg ud af den negative spiral.
Hjælp
Kommentarer
Ja nok har du haft en barndom som ikke har været imponerende.
Men nu har DU VALGET til at ændre dette, så du /I ikke havner samme sted som din far og mor.
DU kan ikke leve dit voksne live på nogle beslutninger dine forældre traf i DIT unge liv, Men DU kan ændre det, DU syntes ikke passer ind i dit liv.
Allerførst må DU gøre op med dig selv om du vil drukne i selvmedlidenhed eller om DU virkelig elsker din kæreste så meget, at DU uanset hvad ønsker at beholde hende.
Når DU har fundet ud af hvad DU vil, må DU hurtigst mulig i kontakt med DIN læge for at få en henvisning til en psykolog, der kan hjælpe dig med nogle værktøjer, så DU kan komme ud af denne negative spiral, som DU oplever DU er i.
Når dette er gjort, må DU have fat i din kæreste og fortælle hende at DU VIL gøre ALT for at ændre denne negative spiral, og DIT syn på andre mennesker.
Ligesom DU må få stoppet DIT alkoholforbrug eventuelt med hjælp fra lægen= Antabus.
For at du ikke helt drukner i selvmedlidenhed i mens din udviklingsperiode står på kunne DU beskæftige dig med noget frivilligt arbejde.
Da jeg ikke ved hvor DU bor, kan jeg kun give dig tips ud fra min kommune
Det frivillige arbejde har en bred vifte af tilbud, Du kan se dem her :
http://www.horsenssundby.dk/?job=0
Husk på, at DU kan ikke elske andre, hvis du ikke elsker DIG selv. Så det er bare på med vanten og arbejde med DIG selv og DIN udvikling:
det er aldrig for sent.
Jeg vil ønske dig alt mulig held og lykke.
Mange tanker og knus
Rita