Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Atypisk ansigtsnervesmerter

tovery1tovery1
Redigeret 23 september, 2012, 12:23 i Hovedpine og migræne
Efter ulykke i '94, hvor jeg slog hovedet kraftigt, kom der løbende flere og flere gener. Først voldsomme migræneanfald 2-3 gange hver uge. Først behandlet med alm. migrænemedicin, men siden sat i forebyggende 50 mg Selo-zok, således jeg aldrig får så voldsomt et anfald som før -og det tages rimeligt nemt i opløbet med Max Smelt nu få gange om året. Dejligt
Jeg udviklede også trigeminusneuralgi med voldsomme sylespidse jag i venstre side af ansigtet ml. kæbe og tinding. Af få minutters varighed.
Kom på epilepsimedicin, som jeg ikke tålte. Fik fjernet en gl. rodspidsbetændelse, som tandlægen ikke havde opdaget !!! Beklageligt.. Efter tandudtrækningen havde jeg rimelig 'ro' nogle få år, men anderledes smerter er kommet. Kinden bliver brændende og med stærke smerter, som havde jeg en stor tandbyld. Virker inflammatoriske smerter? Men ondt gør det i hvert fald. Øjet 'sitrer'.
Fik hos neurolog for 4-5 år siden Amitriptylin, som havde super god effekt. MEN.... jeg blev klar over efter 3-4 år helt tilfældigt, at de var årsag til, at jeg ikke kunne lade vandet, så jeg til sidst havde presset min blære nedad. Den blev nu opereret for 3 mdr. siden med godt resultat.
Men det går jo ikke, at jeg fortsætter med 15-20 mg. til natten, som har en rimelig god effekt, når jeg presser blæren ned.
Har for nylig været hos neurolog, der foreslog Gapapentin 3x600 mg. dgl.. jeg nåede knap dosis, før jeg måtte ned på halv dosis = 3x300mg. Vægtøgning med det samme -sløret syn, svimmel -og udpræget træthed. Neurologen sagde fra beg. af Gapapentin, at jeg skulle fortsætte med 10 mg. Amitriptylin til natten.
Men jeg har stadig sløret syn, og jeg føler, det er umuligt at tabe mig -og tog i øvrigt også på med Amitriptylin.
Jeg har egentlig mest lyst til at gå på 15-20 mg. Amitriptylin og samtidig tage en Centyl efter behov, så jeg kan komme af med vandet. Er det måske en løsning?? Kan oplyse, at Zaroten slet ingen effekt havde, hvilket neurologen ikke rigtig troede på. Men jeg kunne tydeligt mærke det, så det er vel tilsætningsstofferne,der spiller et pus?
Findes der et præparat til disse smerter, der ikke give vægtøgning? Siden ulykken har jeg taget 15 kg. på, hvilket jeg har det ret dårligt med.
Jeg har bemærket, at kulde gør smerterne værre. F.eks. tændte jeg en dag for aircondition, og straks kom smerterne.
Jeg går altid med en ekstra Gabapentin og Amitriptylin på mig, hvis det trods dagl. medicin bryder igennem.

mvh

Kommentarer

  • Det er nogle lidt komplicerede spørgsmål du har her, har du overvejet at blive henvist til en smerteklinik? De har en hel anderledes ekspertise end almindelige speciallæger har.

    Men jeg skal prøve om jeg kan komme med nogle forslag.

    Jeg er nu også lidt forvirret over at du skriver at saroten ikke virker, når du længere oppe skriver at du har haft super effekt af amitriptylin. Er du klar over, at saroten ER amitriptylin?

    http://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/478

    Det kan måske have været nogle af hjælpestofferne du ikke tåler...

    Det er træls at du tilsyneladende er meget følsom mht vægtøgning, det kommer ellers ofte først ved langt højere doser. Men vi mennesker er jo forskellige og kan reagere meget forskelligt på den samme medicin. Har du en fornemmelse af, om vægtøgningen skyldes "fedt" eller om det er vand i kroppen? Centyl er jo vanddrivende, men centyl gør det altså ikke nemmere at tisse. Dette skyldes at både gabapentin og amitriptylin stimulerer det såkaldte parasympatiske nervesystem, som er den del af nervesystemet der sørger for at du ubevist kan spænde musklerne ved urinrøret så du ikke går og drypper i tide og utide. Det er derfor du har svært ved bevist at får gang i tisseriet, du har simpelthen ikke med din bevisthed adgang til det parasympatiske "drev". Centyl får bare nyrerne til at udskille mere salt og vand til blæren, dvs man skal tisse oftere.

    Du skriver: Jeg har egentlig mest lyst til at gå på 15-20 mg. Amitriptylin og samtidig tage en Centyl efter behov, så jeg kan komme af med vandet. Er det måske en løsning??

    Amitriptylin virker også sløvende, men det kan være at du ikke mærker den effekt. Det er derfor amitriptylin anbefales til natten.

    Amitriptylin tilhører gruppen af såkaldte tricycliske antidepressiva, som er den gamle type midler mod depression der i dag kun bruges til svær depression hvor SSRI (lykkepiller) ikke virker -og så i lavere dosis til nervesmerter som dem du har.

    Alle tricycliske antidepressiva har altså den smertestillende effekt i lav dosis som du får ved amitriptylin og dosis er nøjagtig den samme. Så du kan jo prøve et andet præparat, det er ikke sikkert at du vil tage på igen, da de aktive indholdsstoffer er lidt forskellige.

    Imipramin virker fx ikke sløvende og har heller ikke helt så stærk effekt på urinrøret hos de fleste, så der er en god chance for at du bedre kan komme af med vandet. Nogle får dog en lidt høj puls, men det er til at leve med medmindre man har dårligt hjerte.

    Noritren virker meget som imipramin, men her er der risiko for langt Q-T-syndrom så det bør ikke gives til midaldrende/ældre hvis der er risiko for hjerte-kredsløbs-sygdom som fx højt blodtryk eller rytmeforstyrrelser.

    Der er flere andre lægemidler i gruppen, disse her er bare dem jeg lige har erfaring med.

    Mange læger har et ynglings-præparat som de bruger til alle med nervesmerter, og ofte kender de slet ikke de andre typer så det kan være forklaringen på at din neurolog har givet dig et så sløvende middel som amitriptylin, som man normalt ellers kun vil give til natten. -Kan du nøjes med amitriptylin om natten har du jo også løst tisse-problemet, medmindre selvfølgelig at du er medlem af nat-tisser-klubben ;-)
  • Hej igen. TaK for forståeligt svar. Ja, det er helt sikkert tilsætningsstofferne, som jeg er følsom for i Saroten. Jeg jar nøjagtig samme problematik, hvis jeg får kopipræparatet til Selo-Zok. De har overhovedet ingen effekt, så jeg holder mig til Selo-zok.
    Fint jeg fik en forklaring om, at det ikke vil nytte, hvis jeg tager en vanddrivende sammen med Amitriptylin.
    Jeg har altid kun taget Amitriptylin til natten efter foreskrift fra neurologen. Ikke desto mindre skrev min egen læge HVER gang: 1 tbl. 3 gange daglig. Til sidst blev jeg lidt vred og sagde, om han var klar over, at det kunne gøre, at jeg havde stoppet med dem, såfremt jeg havde taget dem sådan? Har en veninde, der efter 1 uge opgav, fordi hendes læge havde ordnieret 3X dgl.
    Jeg skal til neurolog på mandag, så jeg vil spørge, hvad han siger til det stof, du foreslår. Han sagde ved 1. besøg, at der var MANGE muligheder, så nu startede vi med Gabapentin. For 12 år siden prøvede jeg 2-3 forskellige epilepsipræparater, som jeg havde det dårligt med, mange bivirkninger så som udstående øjne, fordi jeg havde det elendigt. Kvalme i svær grad. Kan huske, min datter sagde, jeg lignede Marthy Feldmann :-)
    Det undrede mig selv, at jeg så hurtigt tog på af Gabapentin, men da jeg gik ned på ½ dosis, tabte jeg de 2 kg. omg. Så jeg er nok meget følsom i den retning. Jeg får også 'sløret syn' af Gabapentin, især hvis jeg er lidt træt om aftenen. Desuden lider jeg af myxødem og har været i behandling for det gn. mange år. Ikke voldsomt, men medicin nødvendigt..
    Men jeg vil foreslå 'afløseren' for Amitriptylin i morgen, som du har angivet. Også fordi det formentlig kun skal tages til natten. Nej, jeg lider ikke at nattetisseri, for så ville to fluer jo været slået med ét smæk :-) Næsten tværtimod -og derfor kunne jeg heller ikke komme af med vandet. Jeg er i øvrigt 68 år og har valgt stadig at få hormoner for overgangsalderen, idet jeg er arvelig disponeret for osteoporose og i øvrigt har det fint med pillerne, Livial.
    mvh tovery
  • Hej igen

    Ja det er bestemt ikke sjovt at være en af dem der bare får fornøjelsen af ALLE bivirkningerne.

    En mulighed er også at du er såkaldt langsom omsætter, det har intet med stofskiftet at gøre, men er bare en genetisk variation der gør at leveren nedbryder visse lægemidler langsommere end gennemsnittet. Løsningen er enkel, nemlig en lavere dosis.

    Det er også muligt at du har gavn af naturlægemidlet marietidsel/mælketidsel (kært barn har mange navne) det går fint sammen med både gabapentin og tricykliske antidepressiva, men får du marevan skal du lige være en smule obs på din INR.

    Ud over at være en køn sommerblomst, er den vist at beskytte leveren mod mellemstadierne i nedbrydningsprocessen af mange lægemidler, og det er ofte dem der giver alle bivirkningerne. Den er sågar noget af det eneste der kan redde leveren hvis man har spist grøn fluesvamp, ifølge nogle videnskabelige studier. Det aktive stof i marietidsel, silymarin, bruges som lægemiddel mod leversvigt på nogle sygehuse i USA. Du kan købe det i helsekosten.

    Det er jo ikke til at sige om marietidsel kan fjerne nogle af dine bivirkninger, men det er måske et forsøg værd...

    Held og lykke ved neurologen -du skal nok finde en god medicin-kombi til sidst, det er jeg sikker på.
Log in eller Registrér for at kommentere.