Min mand synes min krop er grim

Kikki1234

Hej

Jeg har været sammen med min mand i 8 år. Han er sød og jeg elsker ham meget højt. Han har altid været egoist, og det handler meget om ham, det har og er også ok.
Jeg har nu tabt mig 15 kg fra en størrelse 42 til 36, og er rigtig glad for jeg har knoklet for det, og jeg får mange søde ord fra andre som også synes jeg er flot. Men min mand siger aldrig noegt godt om det, andet end at jeg er for tynd og kalder mig øgenavne, som knogle og lign. Jeg spurgte ham hvorfor han ikke sagde noget pænt og om han ikke synes det var flot. Til det sagde han, der er en forklaring på hvorfor han ikke siger noget pænt om det og det er fordi han synes det er grimt og jeg er for tynd. Jeg sagde så at andre synes det er pænt og til det sagde han, ja men de ser dig jo heller ikke uden tøj. Jeg sagde til ham at jeg selv synes det er flot og svaret fra ham var, ja men syge mennesker synes jo også de er pæne. Jeg bliver så ked af det når han er sådan. Jeg har virkelig gjort noget ud af mig selv og arbejdet hårdt for det. Jeg har født 3 børn, så det har ikke været helt nemt at tabe sig derefter. Min mand vejer selv 10 kg for meget og er meget ked af det, så det er nok derfor det skal gå ud over mig, men er det ok?
Jeg synes det er svært at tale med ham, når han siger sådan noget. Jeg er lidt træt af det hele handler om ham og hvordan han har det.

Sofie45

Jeg bliver meget rystet, når jeg læser din historie. Hvad i alverden får dig som kvinde til at blive hos sådan en mand. Ja det ved jeg godt lyder for nemt at sige:-)

Du siger han er sød og at du elsker ham. Måske kan jeg forstå at du stadig elsker ham selv om jeg næppe kan følge dig, men at sige han er sød… nej det synes jeg sku ikke han er.

Det er heller ikke ok, at det hele skal dreje sig om ham. I et godt parforhold skal I være ligeværdige, med respekt for hinanden, og ikke som det du oplever.

Jeg tror at hvis jeg var dig ville jeg begynde at tage skeen i den anden hånd, begynde at udvikle dig som et mere selvstændigt menneske, med meninger om hvordan man taler til hinanden, og så sige stop når han går over din grænse, for jeg tror du har gået i flinkeskolen, og det vil næsten altid blive udnyttet.

Tag de røde sokker på og sæt ham pænt og grundigt på plads når han fyrer sådan nogle grimme ting af mod dig.

Du skal ikke finde dig i at han træder på dig og behandler dig helt uden respekt. Det skylder du også dine børn, for de lærer jo at sådan taler far til mor.

Du skal også stoppe med at finde en undskyldning for ham, for det er ikke ok, uanset om han så vejer nok så meget, og er nok så meget ked af sin overvægt.

Tilbyd ham hjælp til sin overvægt i form af sund og fedtfattig kost, men forlang at han taler pænt til dig.

Hilsen Sofie

Kikki1234

Tak for dit svar sofie. Jeg har prøvet at sætte min fod ned og sige stop, men det hjælper intet. og det er jo ikke kun problemet med min vægt. også vores uenigheder om ungerne. Jeg må ikke love vores børn noget. Den anden dag kom vores søn hjem fra træning og ville gerne have en bolle med nutella og det sagde jeg ok til, men jeg var ovenpå da han skulle have den. Så min mand sagde nej og min søn blev ked af det, han er kun 6 år og kunne ikke forstå det. Min mand blev så rigtig sur på mig foran ungerne og sagde at jeg ikke skulle love vores unger sådan nogle ting, og hvis han sagde nej, skulle det være sådan. Der sagde jeg til ham bagefter da ungerne sov, at hvis han havde et problem med noget jeg har lovet ungerne, kunne han tage det med mig bagefter og ikke foran ungerne.
Min mand kan ikke se at han er egoist, han kan købe pc spil for 600 kr, men når jeg feks ønsker noget specielt til aftensmad som ikke lige passer ham, siger han nej til det, da det er for dyrt, det er bare et eksempel på hvordan han kan være. Ja jeg elsker ham, men er træt, så træt af at leve hans liv. Jeg arbejder 37 timer, aflevere og henter unger, handler, gør rent og laver mad. Hans opgave er at gå i skole og få en uddannelse. Jeg støtter ham og har altid gjort det, men jeg vil behandles ordenligt.

Sofie45

Uha det bliver en stor og svær opgave for dig at få din mand til at vise dig respekt og vise af I er ligeværdige.

Det er i orden, at man ikke altid er enige om sine børns opdragelse, men når du først har sagt ja til noget, skal din mand ikke trumfe et nej igennem.

I mine ører lyder det som om at din mand både er egoistisk, og mandschauvinist, hvorfor i alverden har du i så mange år ladet ham bestemme.

Du skal have stor styrke til at få jeres ægteskab rettet op til et ligeværdigt forhold, det vil koste dig sved og tårer, men jeg er sikker på at det kan lykkedes for dig. Vis ham at du ikke er bange for ham, at du godt tør trodse ham når han f.eks. nægter din søn en mad som du har lovet ham. Jeg ville have smurt den til ham hvis jeg var dig, men du skal turde gøre det.

Ellers må du tage en anden vinkel i brug, du kunne jo fortælle ham at du overvejer skilsmisse, hvis han ikke snart bliver mindre bestemmende.

Det er heller ikke i orden at det er dig der laver det hele i huset, du er jo ikke hans husbestyrerinde. Giv ham nogle pligter for det er vel også hans børn. En dag kunne du meddele ham, at nu må han hente børnene, fordi du skal et eller andet. Lad være med at vaske hans tøj, det kan han selv lære at gøre. Der er mange ting du kan ænder hvis du vil, men du skal lære at stå fast på dine principper. Hvis du også smører hans mad kunne du også stoppe med det. Eller lave kaffe eller noget helt tredje. Det gør ikke noget hvis du chokerer ham ved en anden adfærd. Det er på tide at du får ham til at vågne op og ikke betragter dig som en genstand i huset og en selvfølge.

Men det kræver hår på brystet, men du bliver nød til at ændre dit liv, inden du helt bryder sammen.

Jeg har altid selv været en rødstrømpe, så ingen mand har kunnet byde mig noget i den retning:-)

Mange tanker Sofie