Mænd og angst

Martin78KBH

Hej Alle

Jeg er en mand på 34 år som lider af angst og depression.

For mig som mand er det meget "flovt" og ensomt at lide af det og have et stort behov for omsorg -

- er her andre mænd med samme udfordring som har lyst til at skrive sammen om dette? udveksle erfaringer?

Så skrive herpå eller via min min email: martingladgaard@gmail.com

Mange hilsener fra
Martin

hundepigen48

Jeg er godt nok en kvinde...Men vil da lige give mit besyv med...Har selv i forbndelse med min depression fået en masse angstanfald og det er ikke særligt sjovt....Syntes ikke du skal være flov for det er jo en sygdom der rammer alle mennesker, uanset køn...Angstanfald er virkeligt væmmelige,så man kan godt blive meget bange når man får dem.. Personligt tror jeg at nu falder jeg død om for sådan mærkes det, men ja det gør jeg så ikke.....
Har en veninde der også har lidt af angst i mange år og hendes psykiater sagde til hende ,om hun nogen sinde havde hørt om nogen der var faldet død om af angstanfald..Det måtte hun jo erkende hun ikke havde.. Men nu ved jeg ikke hvor slemme dine anfald er,for det er der jo forskel på..

soeren1950

Hej Martin. Kan ikke skrive til dig på din mail ?
Men for det første er der ikke noget at være flov over.
For det andet får du som mand ikke omsorg.
Da jeg var i din alder fik jeg pludselig angstanfald (angst for angsten for
at miste kontrollen) .
Jeg tror det var p.gr.af et for "heftigt" liv.
Min læge gav mig et stort glas Apozepam 5 m.gr. , og sagde at jeg bare skulle tage 2-3 stykker når et anfald kom.
De hjalp.
Senere var det nok at have dem i lommen. Rent psykisk.
Efter 1 år var der ikke flere anfald, og jeg har haft det godt siden.

I dag har læger vist et andet forhold til Apozepam .
Alkohol er ikke et godt middel. vh søren

Zeke5000

Hej Martin

Jeg har selv haft angst og depression. Har det bedre i øjeblikket, heldigvis, men du skal i hvert fald ikke føle dig alene med de følelser, du går rundt med.
Det, der har hjulpet for mig, er en blanding af psykologhjælp og lydbøger. Lydbøgerne brugte jeg i de dage, hvor jeg ikke var til psykolog, og det fungerede rigtig godt. Tit havde jeg det meget bedre efter at have været til psykolog, men virkningen af det forsvandt hurtigt, så jeg var tilbage i de samme negative tanker. Lydbøgerne kunne på en eller anden måde fastholde mine mere positive tanker og følelser, så det virkede mere som om jeg fik opbygget et fundament at arbejde videre fra, end det gjorde, før jeg brugte dem. Ved ikke, om der er andre, som har prøvet noget lignende, men var overrasket over, at det egentlig fungerede så godt. Uanset, så håber jeg, du får det bedre, eller allerede har fået det