Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Må jeg søge andre læger end min egen?

Redigeret 21 september, 2012, 03:39 i Åben debat om sex
Jeg har igennem længere tid haft en on/off flirt. I weekenden endte vi så med at have sex for første gang. Ingen af os tænkte på kondom i kampens hede, og da jeg tager p-piller var der heller ingen grund til dette.

Her nogle dage efter kommer jeg sådan til at tænke på, at han generelt kommer rimelig meget rundt omkring. Derfor vil jeg gerne undersøges for eventuelle sygdomme, bare for en sikkerheds skyld.

Jeg synes bare det er lidt akavet at gå til min egen læge, og jeg synes at jeg har hørt at man gerne må søge andre end egen læge til sådanne situationer. Er jeg helt galt på den ? Må man gerne eller skal jeg søge min egen læge?

Kommentarer

  • Det er sørme klogt at blive undersøgt, når man har "dummet" sig. Og jo, du kan sagtens gå et andet sted hen end hos din læge.

    Skriv: klinik for kønssygdomme på google og find den nærmeste klinik.
  • Tak for svaret :)

    Når der ikke er den slags klinikker i mit område, må jeg så søge en helt almindelig anden læge ?
  • Næe nej, kun hvis din egen læge har ferie.
    Men hvis du ikke kan lide din læge var det så ikke bedre at skifte til en anden.

    På klinikken sker der heller ingen henvendelse til din egen læge, hvis ikke du ønsker det.
    Men en anden læge vil jo skrive det i din journal, hvis du opsøger en i din læges ferie.
  • Når okay, det troede jeg bare gerne man måtte i sådanne tilfælde :) Synes bare det er lidt akavet hos min egen læge fordi jeg altid har haft ham. Men på den anden side, er han vel vant til den slags..

    Men tudsinde tak for det brugbare og hurtige svar (:
  • Hej Milus

    Hvis en anden læge er villig til at tage dig som patient i dette særlige tilfælde, og du selv er villig til at betale vedkommende for undersøgelsen, kan jeg ikke se nogen hindring for at vælge en anden læge.

    Du kan jo ringe og spørge hos en anden læge.

    Der er også den mulighed, at du – inden for den almindelige sygesikring – kan skifte fra gruppe 1 til gruppe 2. Så vidt jeg kan se, træder skiftet i kraft i løbet af 14 dage. At skifte fra gruppe 1 til 2 har den fordel, at man kan gå til en hvilken som helst læge, og denne læge vil blive betalt af Sygesikringen, akkurat ligesom under gruppe 1.

    Du kan læse om Sygesikringens to grupper her:

    https://www.borger.dk/Sider/Sygesikring ... upper.aspx

    Jeg går ud fra, at en anden læge har tavshedspligt. Men du er nok nødt til at spørge, for at være helt sikker. I øvrigt er det jo sådan i småbyer, at læger snakker sammen, så hvis du bor i en lille by, kan du nok ikke være helt sikker på, at dit problem ikke bliver drøftet blandt læger.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • At skifte fra gruppe 1 til 2 har den fordel, at man kan gå til en hvilken som helst læge, og denne læge vil blive betalt af Sygesikringen, akkurat ligesom under gruppe 1.

    citat slut

    Ja, det er jo ganske korrekt, men lægen forlanger ud over honoraret fra sygesikringen at man selv betaler et beløb. Det kan meget hurtigt løbe op i store beløb. Jeg har prøvet det.
  • Hej Persille

    Du har selvfølgelig ret.

    Jeg lagde mest vægt på første halvdel af det, der står i teksten i mit link:

    ”Du får samme tilskud, som en gruppe 1-sikret patient får til en tilsvarende behandling. Læge, speciallæge, tandlæger, tandplejere og fysioterapeuter fastsætter selv prisen for behandling. Hvis prisen på behandling overstiger tilskuddet fra regionen, skal du selv betale forskellen, når du er i sikringsgruppe 2.”

    Jeg har ikke prøvet at være gruppe 2-sikret. Men det har du. Det er altså din erfaring, at disse behandlere ALTID kræver en højere pris, når patienten er gruppe 2-sikret?

    Det er da højst besynderligt! Hvordan mon de begrunder denne forskel?

    Nå, men sådan er det åbenbart. Sådan som jeg opfatter det, så er det meget magtpåliggende for Milus at komme til en anden læge, og en vis udgift spiller derfor nok ikke så stor rolle. Men spørgsmålet er så, om det ikke bedre kan svare sig at betale hele den fremmede læges honorar selv. For det koster vel også noget at skifte gruppe og skifte tilbage igen til gruppe 1. Sidst jeg fik nyt Sygesikringskort på grund af lægeskift mener jeg, at jeg betalte 150 kr.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hvert besøg kostede ca 250 til 300 kr. Det er efterhånden mange år siden, så det er sikkert ikke blevet billigere.
    Faren er, hvis man bliver rigtig syg og har brug for lægehjælp nogle gange på en måned, så løber det op. Eller specialist hjælp, så bliver det dyrere.

    Også mange hilsener til dig.
Log in eller Registrér for at kommentere.