Angst for andre mennesker/trang til isolation:
Har siden teenagealderen lidt af svær social fobi,som uheldigt nok kun er blevet forværret de sidste år har en kæreste,men han er væk meget af tiden(hang til druk)
mistede min soulmate for 2 år siden(døde pga.misbrug)
jeg skal tage mig voldsomt sammen,når jeg skal ud af lejligheden,og kan være 2-3 timer om,at komme afsted(hvis jeg gør!)og når jeg først er ude blandt andre føler jeg en voldsom utryghed,og blir stresset,og tænker kun på,at komme tilbage hjem..der skal ingenting til bare en lille dum bemærkning,arrogance,et ondt blik,og jeg er slået totalt ud efterfølgende...
har altid været hård ved/haft det dårligt med mig selv,som teenager sultede jeg mig selv gennem en årrække,og det gjorde ikke mine problemer spor lettere,har selvmordstanker sommetider,og ser frem til,at dø,er deprimeret meget af tiden..
føler bare ikke noget giver mening mere er ikke typen,der plejer,at række ud(ikke hjulpet tidligere)men er totalt udtømt,og prøver,at fordybe mig i ting,men nu er jeg nået til et kritisk punkt hvor absolut intet rigtigt giver mening eller glæde mere har min kæreste,men han har sine problemer med alkohol, og forlanger nærmest,at jeg behandler ham hvilket jeg jo,ikke kan hvis han ikke selv VIL!føler jeg er ved,at tabe tråden i alting,og har givet op...hvis nogle kender til det,og har et råd vil jeg blive meget glad..
mistede min soulmate for 2 år siden(døde pga.misbrug)
jeg skal tage mig voldsomt sammen,når jeg skal ud af lejligheden,og kan være 2-3 timer om,at komme afsted(hvis jeg gør!)og når jeg først er ude blandt andre føler jeg en voldsom utryghed,og blir stresset,og tænker kun på,at komme tilbage hjem..der skal ingenting til bare en lille dum bemærkning,arrogance,et ondt blik,og jeg er slået totalt ud efterfølgende...
har altid været hård ved/haft det dårligt med mig selv,som teenager sultede jeg mig selv gennem en årrække,og det gjorde ikke mine problemer spor lettere,har selvmordstanker sommetider,og ser frem til,at dø,er deprimeret meget af tiden..
føler bare ikke noget giver mening mere er ikke typen,der plejer,at række ud(ikke hjulpet tidligere)men er totalt udtømt,og prøver,at fordybe mig i ting,men nu er jeg nået til et kritisk punkt hvor absolut intet rigtigt giver mening eller glæde mere har min kæreste,men han har sine problemer med alkohol, og forlanger nærmest,at jeg behandler ham hvilket jeg jo,ikke kan hvis han ikke selv VIL!føler jeg er ved,at tabe tråden i alting,og har givet op...hvis nogle kender til det,og har et råd vil jeg blive meget glad..
Kommentarer
vi har begge en del ting vi slås med hver især,men vi er indtil vidre blevet sammen,men slås mod uro i kroppen,og søvnmangel oveni det..så?
men giver det en chance til igen!men savner stadig lidt forståelse fra hans side,men som tingene er ligenu vil jeg ikke kræve for meget af ham heller,det er kompliceret...
har heldigvis min mor tæt på hvis alt glipper,men det går også hende på,det hele...savner,at være alene,og bestemme selv til tider,og min kæreste har det lidt ligesådan...det er et mærkeligt forhold vi efterhånden har..