Mærkelig/ubehagelig oplevelse !!
Måske ligger dette indlæg ikke det rigtige sted, men jeg forsøger alligevel.
For noget tid siden oplevede jeg noget som jeg synes var ganske ubehageligt.
Hvis jeg går længe og tænker over et eller andet som ikke er rart, får jeg det ofte sådan at når jeg står op om morgenen og skal i skole, kan jeg ikke spise noget, og jeg føler mig halvsløj. Her plejer det ganske logisk at hjælpen når jeg får noget mad indebors, men forleden havde jeg en af de dage hvor jeg havde tænkt lidt meget over noget. Da sidder jeg og snakker med en fra klassen, da jeg har det lidt skidt, og lige pludselig sådan med et får jeg en voldsom kvalme, og har det virkelig som om jeg skal kaste op. Jeg løber så udenfor, og flere gange åbner jeg nærmest munden for at kaste op, dog kaster jeg ikke op alligevel. Jeg var samtidig ret ked af det i forvejen, og denne reaktion gjorde mig ret forskrækket.. Jeg har aldrig oplevet det så voldsomt før, og hjertet pumpede godt nok også hurtigt lige i situationen.
Jeg satte mig på en bænk for lige at slappe af, og kvalmen gik over med et, og jeg sad kun tilbage med chokket.
Hvad tænker i om det? Hvad kan det skyldes?
For noget tid siden oplevede jeg noget som jeg synes var ganske ubehageligt.
Hvis jeg går længe og tænker over et eller andet som ikke er rart, får jeg det ofte sådan at når jeg står op om morgenen og skal i skole, kan jeg ikke spise noget, og jeg føler mig halvsløj. Her plejer det ganske logisk at hjælpen når jeg får noget mad indebors, men forleden havde jeg en af de dage hvor jeg havde tænkt lidt meget over noget. Da sidder jeg og snakker med en fra klassen, da jeg har det lidt skidt, og lige pludselig sådan med et får jeg en voldsom kvalme, og har det virkelig som om jeg skal kaste op. Jeg løber så udenfor, og flere gange åbner jeg nærmest munden for at kaste op, dog kaster jeg ikke op alligevel. Jeg var samtidig ret ked af det i forvejen, og denne reaktion gjorde mig ret forskrækket.. Jeg har aldrig oplevet det så voldsomt før, og hjertet pumpede godt nok også hurtigt lige i situationen.
Jeg satte mig på en bænk for lige at slappe af, og kvalmen gik over med et, og jeg sad kun tilbage med chokket.
Hvad tænker i om det? Hvad kan det skyldes?
Kommentarer
jeg tænker at der må være noget i dit liv der plager dig, og jeg synes du skal finde nogen at snakke med. Hvis ikke du har nogen så prøv børnetelefonen 116 111, (for børn OG unge)der kan du få at vide, hvad der er af muligheder i dit lokalområde, og du behøver ikke opgive dit navn.
Hvis du får det dårligt igen, så prøv med nogle åndedrætsøvelser - træk vejret dybt et par gange, og koncentrer så din opmærksomhed om det punkt i næsen hvor luften kommer ind når du trækker vejret (almindeligt). Hver gang du kommer til at tænke på noget, så ret igen din opmærksomhed mod åndedrættet - efter et par minutter vil du opdage, at du er blevet roligere.
MVH
en der har prøvet det
Alt hvad der foregår i tankerne er fiktivt, og på ingen måde farligt - det er kun fordi sindet snyder os, at vi kan reagerer med eksempelvis angst ud fra en tanke. Det kan du lære at undgå med mindfullness :-)
Det omandler også meditation, som kan få dig til at slappe mere af, give dig mere energi i din hverdag og mindre stress..
Det er selvfølgelig bare et forslag - et billigt en af slagsen i forhold til fx. en psykolog :-)
og det er noget som jeg har haft det i det sidste 1 års tid.
men er efterhånden blevet mere opmærksom i hvorfor nogen situationer og i hvilke andre symptomer der kommer, starter med voldsom kvalme, hedetur, blikket flakker, kan ikke holde fokus på noget når det kommer, bliver lidt svimmel, samt når jeg går væk føler jeg mig fuld.
og når jeg kommer væk fra det der udløser det. forsvinder alle symptomerne men bliver mega træt efterfølgende.
de føste mange gange var det kun kvalme jeg var opmærksom på. men alle de efterfølgende symptomer er noget jeg først er blevet mere opmærksom på, nu hvor jeg har prøvet det en del gange.
men føgler lige med her kunne være der kom noget jeg kunne bruge til noget:)
Da det jo ikke har været så voldsomt før.