Kan jeg være blevet smittet?

blomsten1

Jeg har i to år haft et forhold til en gift mand. Det stoppede for fire måneder siden. Vi har aldrig brugt kondom og vi har nok haft sex omkring 150 gange. Nu har hans kone fortalt mig at hun har haft kønsvorter to gange. Første gang for 12 år siden og igen for 5 år siden i forbindelse med fødslen af deres datter. Min kæreste (hendes mand) har aldrig haft kønsvorter i udbrud ihvertfald. Men nu er jeg blevet bange for om han kan overføre virusen til mig også når han ikke selv har haft eller har udbrud. Jeg har efter afslutningen på vores forhold haft sex en enkelt gang med en anden mand som jeg så tænker på om

jeg evt selv kan have smittet?

lotte123

Nu er kønssygdomme jo ikke noget, der er forbeholdt de helt unge, så også du har da løbet en gevaldig risiko.

Du har haft et forhold til en gift mand - og ret beset ved du jo ikke, om han har haft andre samtidig, i hvert fald har han vel også været sammen med sin kone, og der ved du jo heller ikke, hvad hun måske har foretaget sig, når hendes mand ikke var hjemme.

Jeg fordømmer ikke, hvis det ser sådan ud - der kan være mange årsager til, at han har haft brug for at være sin kone utro, men det er fuldstændig tåbeligt, at I ikke passer på jer selv.

Hvorvidt du er smittet med kønsvorter, når manden ikke selv har haft udbrud (i hvert fald iflg. det han selv siger), ved jeg ikke, men du bør i alle højeste grad sørge for at blive undersøgt for diverse kønsoverførte sygdomme. En del af disse sygdomme er jo så lede, at man kan gå med dem i årevis uden at ane det.

Nu har du haft et nyt forhold - og vel sagtens også ubeskyttet - så det gælder da om at få stoppet en eventuel smitte hurtigst muligt.

pav1978

Selvom det er et debat-forum, må jeg indrømme, at jeg er ved at være lidt træt af folk, der skal "moralprædike" om det uansvarlige i at dyrke ubeskyttet sex eller have sex med gifte mænd osv...
Os, der stiller spørgsmål herinde, har ikke behov for at få at vide, hvor "forkert" vi har opørt os. Det er sgu slemt nok at få konstateret, at man har fået en kønssygdom, og ja - gu´ ku´ vi selv have passet bedre på..! Mon ikke vi fortæller os selv det hver dag vi kigger os i spejlet - resten af vores liv..?
Når der stilles et reelt spørgsmål, kunne jeg godt bruge et reelt svar. Ikke et svar der starter med ti linjers moralprædiken efterfulgt af "jeg dømmer ikke, men..."
Det er uholdbart!

Jeg har selv for en uge siden fået konstateret kondylomer/kønsvorter/HPV.. Kært barn har tilsyneladende mange navne..
Jeg blev temmelig trist - er det stadig.. Har altid været seksuelt været aktiv, både med og uden beskyttelse, men har trods alt levet primært i faste forhold: 3 mænd fra jeg var mellem 16 - 22, én (ægtemand) i 10 år, blev skilt og har herefter haft lidt løse forhold et års tid (4 forskellige fyre), og nu en fast kæreste gennem 8 måneder.
Nu har jeg altså fået kønsvorter... som 34-årig... Sikkert fra min nuværende kæreste - problemet er bare, at han ikke har nogle tegn overhovedet.
Han fortæller, at han engang oplevede ekskæresten have det, hvor han kun nåede at få en lille "prik" der aldrig blev konstateret... Det er vel 5-6 år siden nu...
Jeg kunne godt tænke mig at vide, om han kan have smittet mig alligevel, selvom hans tilsyneladende ikke var i "udbrud"..? Jeg læser mig flere steder frem til, at det kun smitter ved udbrud - som min egen læge også sagde - men at man ikke altid kan SE, at det er i udbrud..!
Nu siger min kæreste, at det nok er mig, der har gået længst tid med virus, for det er jo mig der har de tydelige tegn...!
Jeg kan bare ikke slippe tanken om, at han sagtens kan have haft den i mange år, måske endda nået at opbygge en vis resistens overfor virus, og derfor ikke reagerer lige så voldsomt (eller slet ikke) som mig, der formentligt får den for første gang i hele mit liv...? Kan han have smittet mig gennem sæd? Eller SKAL der en vorte til for at sprede virusen?
Kan hans udbrud være "gået i sig selv igen" allerede inden mit overhovedet startede..?
Tja - det er sådanne spørgsmål man bl.a. render rundt med, og jeg får nok ikke rigtigt nogle svar jeg virkelig kan bruge til noget.. Synes, det er noget af en jungle... Men jeg ved bare, at jeg (og mine medskrivere) ikke har brug for løftede pegefingre eller andre "should-have"s ...
Vi har bare brug for at høre andre erfaringer og kendskab til dét, vi virkelig spørger om...
Anyway... Jeg er ved at indstille mig på, at de nok ikke forsvinder sådan lige af sig selv... at der foreligger en mulighed for, at jeg måske har haft dem igennem mange år, uden at vide det. At jeg måske reagerer nu, fordi mit immunforsvar er nede pga. stress. At jeg kan være heldig at få dem fjernet ved frysninger (jeg har nogle helt oppe i skeden, som jeg desværre ikke selv kan smøre condyline på), så de aldrig viser sig igen (ønsketænkning)..
At jeg ikke kan dyrke sex med min kæreste igen af frygt for at smitte ham - medmindre han selv bærer virus..? Eller må man så stadig ikke..?
Synes der er forskellige svar til forskellige spørgsmål alle steder...
Men rigtig mange gange held og lykke med at komme de små satan´er til livs... Jeg vil prøve med behandlinger, tro og håb, og så må jeg tage endnu en snak med kæresten og forhåbentligt komme igennem den ubehagelige tid her SAMMEN med ham...