Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Opvarmet spinaten. Hvad nu?? Gode råd?

Hej!

Jeg er en pige på 19. Indtil i dag havde jeg aldrig hørt om at man skal passe på med at opvarme spinat fra dagen før, hvis det ikke har været kølet rigtigt ned eller det ikke er blevet vasket ordenligt.
Det har resulteret i at jeg 2 gange i løbet af den sidste uge har lavet en lækker vegetarpizza med spinat, som jeg så er kommet til at varme op igen dagen efter. Jeg er i forvejen, eller har i hvertfald været, ret syg, uden at vide hvad jeg fejler. Jeg begyndte at få det bedre, men da jeg så fik spist den pizza fra dagen før, kunne jeg mærke at maven ikke havde det så godt. Ikke med det samme, men først når jeg skulle sove. Jeg havde høj puls og luft i maven og det var ret ubehageligt. Fik ikke lukket et øje! Jeg troede at det bare var fordi jeg var syg. I går gjorde jeg så det samme. Jeg varmede spinat op fra dagen før og mærkede ikke noget til det før jeg gik i seng, og endnu en gang fik jeg ikke lukket et øje og havde maveproblemer. I dag fandt jeg så ud af det med at man skal passe på med at opvarme spinaten og er nu ret sikker på at det er dét der skyldes at jeg i nat og i dag og for et par dage siden har gået og haft ondt i maven.

Jeg ville egentlig bare høre om der var nogle der havde nogle gode råd omkring det eller om I kendte noget der hjælper mod sådan noget. Det skyldes vel at nitratet bliver dannet til nitrit, eller sådan noget, ikke? Nogen der kan hjælpe? Synes ikke rigtig jeg finder noget på nettet om hvad man gør efter at man har begået den her fejl.
På forhånd tak :-)

Kommentarer

  • Jae, man bør sætte sig ind i det med madlavning. Der kan være mange farer. Men så er det heller ikke værre. Vi skal jo have mad og gå over gaden, hvor vi kan risikere at blive kørt ned.

    Det gælder jo alt med jordbakterier, at der skal passes på. Samt meget andet også.

    Frugt o.s.v. salat, alt skal vaskes grundigt, hvis man vil være sikker og så kan man ikke engang være helt sikker. F.eks. hvis du køber frosne hindbær. Desværre vandes der nogle steder med forurenet vand og så kan man blive voldsomt syg. Der har været skrevet meget om disse hindbær fra bl.a. Polen. At de skal opvarmes.

    Æg, jeg har hørt vi ikke har salmonella mere, men laver jeg desserter med rå æg bruger jeg altid varmebehandlede æg.

    Jeg fryser aldrig tillavede madvarer ned igen f.eks. leverpostej. Det kan være meget, meget farligt. Altså frys aldrig den slags mad mere end EN gang.

    Men hvis du laver en pizza og varmer den op dagen efter, skal du sørge for den bliver opvarmet til mindst 75 gr. Så er risikoen væk. Så har du en ovn kan det lade sig gøre, men ikke i en mikroovn.

    Vær du glad for du slap med lidt mavebesvær. Det kunne være gået meget værre.

    http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/ ... giftning-/
Log in eller Registrér for at kommentere.