MSM og fiskeolie ved gigt
Hannah57
✭
Jeg har fået gigt i knæene. Jeg har mange trapper hvor jeg bor så det gør ondt at komme rundt.
Jeg har købt noget MSM der er svovl, det skulle hjælpe og så spiser jeg 6 fiskeoliekapsler hver dag.
Har I nogle erfaringer om gigt og alternativ behandling ?
Jeg har købt noget MSM der er svovl, det skulle hjælpe og så spiser jeg 6 fiskeoliekapsler hver dag.
Har I nogle erfaringer om gigt og alternativ behandling ?
Kommentarer
Det var da ubehageligt, når du så desuden skal gå på mange trapper. I den situation lærer man at huske det hele, så man kun skal gå på trapper så lidt som muligt ;o)
Ja, jeg har erfaringer med – om ikke alternativ behandling − så i hvert fald et alternativt syn på gigt og gigtsmerter.
Jeg var hos en reumatolog og fik at vide, at der ikke var noget at gøre ved min slidgigt i hænderne. Det måtte jeg lære at leve med. Og jeg læste en (dengang) nyere videnskabelig afhandling om gigt, hvor der stod, at ernæringen og diverse kosttilskud ikke har nogen indvirkning på gigt.
Det var jo nedslående.
Derfor lånte jeg Ellen Møllers bog ”Spis dig fra gigt, ledsmerter og …” på biblioteket. Ellen Møller har et helt anderledes syn på gigt og mener, at gigt kan kureres ved hjælp af den rette kost. Hun går meget grundigt frem og forklarer alting, men man behøver ikke at forstå alle de videnskabelige forklaringer for at uddrage hovedprincipperne i hendes forslag.
Derefter lagde jeg min kost om, så den i hovedsagen fulgte Ellen Møllers principper. Indtil da havde jeg levet fedtfattigt, for alt det her foregik i den periode, hvor vi alle var fedtforskrækkede. Det var dengang Anne Larsen i fjernsynet skyllede det hakkede oksekød under den varme hane for at uddrive fedtet af kødet.
Men nu begyndte jeg at spise fedt – men vel at mærke sundt fedt. Den, der smører godt, kører godt. Ud med margarinen, som jeg tidligere havde brugt til både stegning og bagning. Ind med økologisk smør og sunde olier, som fiskeolie, rapsolie og olivenolie, nødder, mandler og fede fisk.
Derudover forøgede jeg mængden af grønsager og frugt. Jeg har altid været glad for begge dele, men nu fulgte jeg Ellens Møllers såkaldte tallerkenfordeling:
Ved alle hovedmåltider skal grønsager udgøre en tredjedel af portionen, kød, fisk, æg eller noget andet protein så som bønner den anden tredjedel, og ”fyldefoder” som groft fuldkornsbrød, kartofler eller ris den sidste tredjedel.
Ingen hvidt brød, kager eller slik!
Selvfølgelig kan diverse kosttilskud også hjælpe, men jeg brugte nu mest kostændringen og så desuden aflastning af de overbelastede led.
Efter få måneder forsvandt ledsmerterne, og begge tommeltotter, der var blevet deformerede af gigten, blev pæne og lige igen.
God bedring og mange hilsner
Kameliadamen
Jeg har allerede bestilt bogen på bib.
Jeg kan se det har at gøre med syre-base.
Min tarm sygdom diverticulitis er i udbrud nu, så det vil nok også være godt for den med denne kostomlægning.
Så blev jeg lidt optimist igen. l
Det lyder godt, at du mener, at du kan bruge forslaget om at læse Ellen Møllers bog
Jeg vil lige sige, at hovedvægten i bogen ikke ligger på princippet om en balance mellem syredannende og basedannende fødevarer. Men det er åbenbart den sag, der især omtales i beskrivelserne af bogen.
Jeg skriver det, fordi jeg for et par måneder siden anbefalede bogen til en anden Netdoktorbruger med gigt. Men da hun havde læst den kortfattede omtale af bogen, hvor man kunne se, at der var noget om syre og base, stod hun helt af! Det var åbenbart for alternativt!
Men for det første optager sagen og syre og base ikke ret meget plads i bogen. Hovedvægten er lagt på at fortælle om fedtstoffer og fortælle om, hvorfor det er så vigtigt at få sunde kvalitetsolier og ikke usunde helbredsnedbrydende fedtstoffer, og hvordan man skelner mellem de to slags fedt.
For det andet er sagen om syre og base ikke bare noget alternativt hokus-pokus, sådan som jeg faktisk selv tidligere mente. Når tingene bliver forklaret ordentligt af en, der har indsigt i kemi, forstår man, hvorfor det er vigtigt med den balance.
Og den balance mellem syredannende og basedannende fødevarer får man med den såkaldte tallerkenfordeling, som jeg skrev om i mit første indlæg. Man behøver slet ikke at forstå kemien bagved. Men for mig var det nu vigtigt at få kemien med, fordi jeg ikke uden videre går med på hvad som helst.
Nu ser det ud til, at netop du, Hannah, ikke har fordomme om emnet angående balancen mellem syre- og basedannende fødevarer. Du skriver, at dit tarmsystem ville have godt af en sådan balance.
Ja, og det skriver Ellen Møller faktisk også om. Hvis der er en overvægt i ens kost af syredannende fødevarer (altså kød, fisk, æg, ost, m.m.) aflejres syrerester fortrinsvis i bindevæv, brusk og i knoglerne, hvor de laver problemer, men syreresterne kan også ødelægge tarmvæggens elasticitet, med fordøjelsesproblemer til følge. Derfor er det så vigtigt, at vi får masser af grønsager, der indeholder de mineraler(især calcium, kalium, magnesium), der kan afbalancere syreresterne fra protein og fedt.
Held og lykke med kostomlægningen ;o)
Mange hilsner
Kameliadamen
Det er rigtigt, at de olier Kameliadamen nævner er rigtig godt til gigt, uanset type. Og kostrådene er også rigtig gode.
Men men, det der syre/base som du refererer til, Kameliadame, det er altså biokemisk set noget sludder, ja du må meget undskylde det direkte sprog.
Syre/base-reguleringen er uhyre vigtig for kroppen, den er derfor helt fænomenal til selv at regulere balancen. Faktisk er nyrerne fx så visseligt indrettet, at de kan danne nye baser i forbindelse med at de udskiller syre! Nyrerne fungerer faktisk slet ikke ordentligt hvis pH i urinen er over 6,8, dvs. det optimale for os, er et lille syreoverskud! Dette skyldes at vores krop slet ikke har samme muligheder for at komme af med et baseoverskud, SELVOM vores krops pH jo normalt ligger lige omkring 7,4 som er meget let basisk. 7 er neutral på skalaen, der går fra 0-14, hvor pH = 0 er meget stærk syre og 14 er meget stærk base. Det er nok denne pH på 7,4 der har startet hele hypet omkring basedannende kost. pH-skalaen blev iøvrigt "opfundet" af en dansker, det er bestemt noget vi kan være stolte af!
Det er rigtigt at for meget rødt kød, men IKKE fisk (undtagen tun), kan give ledproblemer. Det er det der kaldes urinsyregigt, den gigt som Kaptajn Vom også har i tegneserierne. Det skyldes ophobning af affaldsprodukter fra nedbrydning af kødets DNA. DNA er jo en syre, men består ved nærmere eftersyn af 2 forskellige proteinsyrer. Og det er særligt den ene der hos nogle i store doser har det med at udfælde til krystaller i leddene. Og det gør temmelig ondt. Det er klart, at har man gigt i forvejen, vil selv meget små krystalmængder der hos raske slet ikke kan mærkes, kunne give ledsmerter. Så på den måde giver det mening at passe på med alt for store mængder kød.
Så jeg forstår godt at den dame du omtalte, Kameliadame, løb skrigende væk. Hvis du læser på Carsten Vagn-Hansens hjemmeside, kan du se en længere forklaring om syrebase. Desværre er den lidt kryptisk skrevet, og giver faktisk læseren det indtryk at der er noget om syrebase-kost-snakken. Men hele forvirringen opstår fordi han nævner kroppens pH på 7,4 UDEN at forklare at kroppen mest optimalt klarer sig på en kost med et lille syreOVERSKUD. Hvilket kommer af sig selv når man spiser kød selv i moderate mængder.
Og nej, syrerester ud over lige urinsyrekrystaller ved urinsur gigt som jeg omtaler ovenfor, aflejres IKKE i bindevæv eller nogen andre steder. Dette skyldes det simple faktum, at syre (og base) er vandopløseligt! Og kroppen består af ca. 45% vand. Mere uopløselige syre eller baser bindes iøvrigt til proteiner (mest albumin) i blodet, resten af syren udskilles som sagt effektivt med nyrerne. Tarmindholdet er iøvrigt BASISK takket være fordøjelsesvæsker fra bugspytkirtlen, dette er helt nødvendigt for at skåne tarmslimhinden da pH i mavesækken ligger på cirka 3-4 stykker og den føde der kommer direkte fra mavesækken derfor er stærk syreholdig, hvilket enhver der har prøvet at kaste op er smerteligt klar over. Tarmvæggen kan derimod blive angrebet af immunsystemet ved en såkaldt autoimmun reaktion, det er det der ses ved Mb Crohn og colitis ulcerosa.
Det der derimod aflejres i bindevæv, typisk ved leddegigt, er immunkomplekser. En led sag der medfører at der dannes nyre kar og bindevævsknuder, der gør senerne svage og smertefulde. Det er også immunkomplekserne der ved fx leddegigt og systemisk lupus kan ødelægge nyrerne, fordi immunreaktionen gør at der dannes forkalkninger. Immunsystemet er iøvrigt også indblandet ved åreforkalkning, men her er mekanismen anderledes.
Så hvis man kan sin fysiologi og biokemi, så ved man at syre-base kost lige netop er lige alternativt nok.
Tak for reprimanden ;-)
Nu er sagen, at jeg har været meget tilfreds med den såkaldte tallerkenfordeling fra Ellen Møllers bog. Jeg har ikke læst din detaljerede forklaring, for jeg er godt tilfreds med at være blevet kureret for gigt – uanset om kuren skulle være formuleret på et tvivlsomt grundlag. Jeg hæftede mig dengang ved, at forordet til bogen var skrevet af en læge. Så kunne bogen vel ikke være helt galt afmarcheret, videnskabeligt set, mente jeg.
Umiddelbart synes jeg, at det lyder fornuftigt, at man skal spise afbalanceret, sådan at man spiser mange grønsager sammen med proteinholdig mad.
Når jeg bruger ordet ”syrerest”, er der selvfølgelig ikke tale om rester af syre, men om ”syrerest”, sådan som vi lærte om det i kemitimerne i skolen, altså f.eks. svovl, der kan indgå i syreresten SO4 --, der hører til svovlsyre, eller fosfor, der kan indgå i en tilsvarende negativt ladet kemisk forbindelse, der hører til fosforsyre.
Om den Netdoktorbruger, jeg omtalte, var en kvinde, ved jeg ikke, og heller ikke om vedkommende løb skrigende væk, som du skriver. Vedkommende skrev: ” Jeg har svært ved lige at forstå det med syre og baser.”
Og indtil jeg læste Ellen Møllers bog, mente jeg faktisk, at der var tale om noget sludder. Det er så åbenbart alligevel, men jeg er stadig tilfreds med at være blevet hjulpet af bogens anvisninger.
Du har skrevet til mig om gigt før, og det var egentlig meningen, at jeg ville have svaret dig dengang, men jeg fik det ikke gjort.
Du skrev dengang, at det ikke kunne passe, at jeg havde haft slidgigt, og din begrundelse var, at mine tommelfingre, der var blevet deformerede, blev pæne og lige igen.
Så kunne det ikke være slidgigt, skrev du.
Altså, når reumatologen dengang sagde, at jeg havde slidgigt, så tror jeg på det.
Jeg bliver selv irriteret, når der bliver formuleret letkøbte teorier, uden hold i. Men hovedsagen må være, om en kur giver gode resultater. Og trådstarter spurgte efter erfaringer med anderledes måder at behandle gigt på.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jamen, hvis du læser mit indlæg igen, så vil du altså se, at jeg skam slet ikke kritiserer hverken tallerkenfordelingen eller olierne som du giver som råd. Faktisk tværtimod!
Jeg er helt sikker på at det er en god ide at kigge på sin kost på den måde du skriver.
Det eneste jeg opponerer på, er din forklaring om syre/base, som jo altså ikke er din men derimod den bog du refererer fra. At det er en læge der har skrevet den, gør det så meget desto mere trist. Sagen er, som du jo også selv så mange gange har gjort opmærksom på, at nogle læger heller ikke kan deres fysiologi og biokemi, enten fordi de ikke har opdateret viden eller fordi de har læst bøgerne på en noget alternativ måde. Et andet kendt eksempel i en anden bolgade er fx lægen Tage Voss, der trods meget tunge videnskabelige data om det modsatte, stadig påstår at rygning ikke er skadeligt!
Hvad der er årsagen til at der står som der gør i den bog tør jeg ikke sige, jeg har ikke læst den. Men hovedsagen er jo, at du har haft glæde af tallerkenfordelingen, hvilket ingen ernæringsfysiolog kan være uenig i er en god ide. -Vi spiser generelt alt for meget mættet fedt, salt og kød og det har aldrig været godt for nogen. Der skal være balance i tingene.
Den eneste grund til at jeg skrev som jeg gjorde, var at mange alternative diæter går ufatteligt meget op i at spise basisk, hvilket altså faktisk kan give problemer da vi fra naturens hånd er skabt til at spise en føde der ved forbrænding giver et let syreoverskud.
Både phosphor og svovl indgår iøvrigt i vigtige kemiske forbindelser inde i cellerne og svæver ikke bare løst rundt. Fosfor (phosphor) indgår i forbindelsen ATP, der er det molekyle der giver os energi til alle cellernes funktioner. Uden ATP -intet liv. ATP dannes i vores mitochondrier, og processen kræver ilt. Det er grunden til at vi "gider" trække vejret! P'et i ATP står for fosfor. ATP er også det der gør at vores muskler kan bevæges. ATP er faktisk en lille nanomaskine, der med 3 fosforatomer kan spændes op som en fjeder. Når 1 fosforatom spaltes fra, udløses fjederen og dette menes helt bogstaveligt. For at fosforen ikke bare skal svæve hid og did, inddeler cellen sit indre i mindre rum. Svovlatomerne indgår som stabiliserende "stænger" i proteiner, herunder DNA.
Så syre eller syrerest, de har ikke de virkninger du beskrev. Det er komplicerede ting du kommer ind på, desværre er der mange journalister og forfattere til folkelige bøger der roder gevaldigt rundt i det faglige. Det er på den anden side ikke din skyld. Det betyder bare at man skal passe på med at referere alt hvad man læser i blade og biblioteksbøger. Sundhedsvidenskaben ændrer sig hurtigt for tiden. Det der var sandt for 10 år siden er ikke nødvendigvis sandt i dag.
Det med syre/base fra jer begge lyder svært.
For en uge siden lå jeg på sygehuset med høj feber og vilde mavesmerter.
Faste og drop i armen i to dage. Fik lavet ct skanning med kontrast. Den viste diverticulitis (inflammatorisk tarmsygdom) . Behandlingsforslag: operere tyktarmen væk og lave stomi.
Det kan jeg ike acceptere. Så nu vil jeg spise noget andet og gøre noget nyt.
Ellers kommer det sikkert igen.
Derfor bemærkede jeg det med syre/base. Nogle mener der en sammenhæng.
Jeg forstår godt, Asklepios, at du bliver forarget, når du ser noget, som bliver formidlet, som om det er en sikker viden, når du kan gennemskue, at det ikke er det!
Sådan har jeg det med diverse metoder, der påstås at kunne påvise vitamin- og mineralmangel, selv om disse metoder overhovedet ikke involverer et nærmere studium af kropsvæsker som blod og urin.
Og sådan havde jeg det i mange år med teorien om syre og base – indtil jeg skiftede mening. Efter dit indlæg sætter jeg emnet om syre og baser i samme kategori som mange andre emner: sager, som bør behandles med en vis skepsis.
Når jeg overhovedet skrev om dette emne i denne tråd, så var det, fordi jeg ville informere om, at biblioteket i sin beskrivelse af bogen” Spis dig fra gigt, ledsmerter og …” lægger alt for meget vægt på sagen om syre og base. Det er IKKE det emne, som hovedvægten i bogen ligger på.
Når jeg ønskede at informere om det, så var det netop, fordi nogle mennesker kunne blive afskrækkede af et sådant emne og droppe den bog. Det gjorde Hannah ikke, men andre, der læser med, ville måske tænke, at hvis bogen omhandler emnet om syrer og baser, så kan den ikke være seriøs.
Men Ellen Møllers beskrivelse af det ømtålelige emne munder ud i, at hun anbefaler en afbalanceret kost med mange grønsager. Man skal endelig ikke droppe kød eller andre proteinholdige fødevarer, men spise dem sammen med grønsager. For mig lyder det som sund fornuft – uanset om teorien bagved ikke helt holder vand.
Og naturligvis tror jeg ikke, at fosfor eller svovl farer rundt i organismen i ren tilstand. Disse grundstoffer optræder i kemiske forbindelser, sådan som vi lærte i skolen. Men for nemheds skyld taler vi jo om mineraler – uden hver gang at nævne hvilken kemisk forbindelse, de indgår i. Hver morgen tager jeg f.eks. en kaliumpille. Jeg husker fra skolen, hvordan kalium eller natrium – i ren tilstand – opførte sig i kemilaboratoriet! Begge dele skynder sig at gå i kemisk forbindelse med et eller andet!
Så når jeg siger, at jeg tager en kaliumpille, skulle jeg selvfølgelig – for at være korrekt – sige, at tager en pille med kaliumklorid. Og på samme måde med de andre grundstoffer. Når Ellen Møller nævner fosfor eller svovl fra proteiner, kan jeg ikke forestille mig, at hun tror, at svovl eller fosfor findes i organismen i ren tilstand. Men at fosfor eller svovl KAN indgå i forbindelser, som gør organismen mere sur, og at man derfor bør spise grønsager, der indeholder mange mineraler, så som calcium, kalium og magnesium, der kan indgå i forbindelser, der afbalancerer det sure.
Men alt det har jeg ikke lyst til at komme mere ind på, for igen: Det er ikke dér, hovedvægten i bogen ligger, og i det omfang, hvor der faktisk tales om dette emne, munder omtalen ud i, at man skal afbalancere sin proteinindtagelse ved at spise mange grønsager.
Hannah, jeg kan godt forstå, at du ønsker at prøve noget andet. Jeg synes, at det giver god mening at prøve at lindre dine ledsmerter og dine tarmproblemer med en kostændring a la den, der anbefales af Ellen Møller.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg kan tilslutte mig de 2 forfattere her , K og A .
Jeg lagde min kost helt om fra junk til grønt og fisk + mandler og hvidløg.
Magert kød incl. kylling og som fyld noget groft brød og brune ris.
Gigten i fødder og knæ forsvandt af sig selv efter 4 mdr.
Men ikke fra hændene. Jeg kunne ikke holde det ud længere, så jeg får
nu MTX og lidt binyrebark-hormon. 0g det virker !
Reumatologen ser ingen sammenhæng mellem kost og gigt.
Min kostvejleder er Anne Seidelin (hun kan googles) , hun vejleder patienter
fra Rigshospitalet , er ansat dér , og har også lidt privat-konsultation.
Kommer i tanke om en dansk dame, født i Sønderjylland, hun må være gammel nu.
Men hun har en klinik i Sverige hvor hun faktisk helbreder gigtramte. via kost.
Blandt andre 2 læger fra Rigshospitalet. Jeg kan ikke huske hvad hun hedder,
men hendes foretrukne middel mod al betændelse var hvidløg.
Masser af hvidløg. Så de fed spiser jeg som bolsjer . vh søren 62 år .
Hun hedder Alma Nissen.
Hun går også meget ind for at drikke meget afkog fra grøntsager,
hun blev vist kendt for at helbrede sig selv med "kartoffelvands-kuren" .