Indstillinger
At leve efter utroskab1
Hej
Jeg har i den sidste halve års tid fået det dårligere med mig selv og min tilværelse.
Det bunder i utroskab for mange år (34år) siden.
Jeg har nu brug for at få lidt luft ved at fortælle min beretning om et langt liv med afsagn og kærlighed. Til dem, der ikke har det så svært med utroskab, vil jeg bede om at stoppe med at læse nu.
For at begynde med, er jeg opvokset i midtjylland. Skolekærester ja og det fortsatte, vi skulle forloves og vi byggede hus, da jeg var færdig med læretid og blev gift.
Så en dag om foråret efter 6 år sker der noget. Efter en julefrokost på hendes arbejde og tiden derefter, har hun haft samvær med en kollega på jobbet. Det munder ud i, at hun beder om en måneds betænkningstid med vores forhold. Jeg var dybt dybt rystet, vi stod midt i at bygge et nyt hus på landet, og havde alt mulig brug for sammenhold. Hun kommer ellers fra et hjem med stærke kristne værdier og min ex-svigerfamilie hjalp meget med det ene og andet.
Hun vil tage væk noget tid, men beder hende blive, så jeg tager væk den aften. Næste dag kører jeg hjem i middagspausen og ser hans toiletsager i badeværelset. Dem, der har været udsat for at blive svigtet, ved hvordan jeg har det nu. Har også måttet hente hende ovre hos ham elskeren, bilen holdt udenfor hans hus, så jeg ringede simpelthen på, og han kom ud lukkede op helt nøgen. Ja det er ikke til at bære, at se, den, man egentlig holder af og har haft meget godt sammen med i den situation. Skal siges her, at han også er gift, har barn sammen med hans kone.
På det her tidspunkt vil jeg sige, at der er fejl på begge sider, så ingen undskyldning som sådan, men jeg var nok ikke helt moden, så jeg havde meget svært med at takle det. Vi blev boende sammen, fordi jeg ikke kunne se en udvej lige nu med de problemer med både samliv og alt det byggeri.
For mit vedkommende har jeg nok brug for at blive rørt ved og kærtegnet, for at føle, vi er noget for hinanden.
Rent seksuelt har jeg så følt, jeg ikke kunne få lov at røre ved hende over det hele, så det blev kun til almindelig sex og alt for lidt, set i bakspejlet. Aldrig noget med at få lov at nusse hende i lidt mere intime stillinger, kunne ligge med spredte ben, men løfte knæene bare lidt, nej, kunne heller ikke få hende til røre ved min.
Så det var jo et yderligere chok for mig, at hun pludselig kunne have sex med en anden, hvor avanceret det så har været, ved jeg ikke noget om, men jeg var efterhånden så sønderknust, at jeg ikke kunne hænge sammen mere. Passede dog mit arbejde, som kørte mere eller mindre på rutinen, og vi fik da også bygget lidt videre på huset, selv om det var svært. Det skal lige siges, at vi ikke havde børn på daværende tidspunkt, jeg har dårlig sædkvalitet.
Tilværelsen bliver mere og mere sort for mig, vi kan/får ikke snakket om det ordentlig (klart min fejl), måske fordi jeg inderst inde ved, hvad det ender med, og jeg ved også, de har haft kontakt under hele dette forløb, jeg har været hele turen igennem med kontrol af hende o.s.v.
Så en tid efter går det helt i sort for mig, vi bor sammen, men får jo ikke løst problemerne.
En dag kan jeg ikke holde til det mere, og jeg kan huske, at fra jeg begyndte at planlægge en afslutning på det, var det lige som om der blev løftet en byrde så tung fra mine skuldre, jeg var holdt op med at tænke, mærkede ikke andre personer omkring mig, var fuldstændig ligeglad med, hvad folk sagde.
Så en torsdag, hvor hun arbejdede længe, kørte jeg hjem og tog et bad, trak i noget pænt tøj og kørte så en tur rundt for at se det hus, vi var ved at bygge, kørte forbi mit fødehjem, kørte ned til en sø, og sad kiggede ud og jeg har aldrig følt så stor en lettelse, jeg var næsten en glad person uden dog at smile ad noget.
Efter et stykke tid med tankerne til, hvad der vil ske de næste par timer, var jeg helt afklaret med situationen, en lettelse, en frihed, hvor det for en gangs skyld var mig, der bestemte, hvad der skulle ske.
Jeg kørte stille og roligt hjem og kørte bilen ned i garagen og lukkede porten, tætnede den forneden og gik op og hørte for sidste gang en sang jeg altid holdt af (Jim Reeves, I love you because). Ja uden at pensle det ud, jeg var fuldstændig afklaret, håbede, jeg ville opleve den evige tunnel med lys og komme videre til mit næste liv, hvor alting vil være evig lyst og smukt.
Startede bilen og sad der og var fuldstændig afklaret med situationen.
Nå, ja jeg sidder helt opløst af gråd, bare for at skrive det her nu (34 år efter).
5 minutter mere manglede jeg.
Ja, der kom en og ringede på, fik tilkaldt ambulance, indlagt, ja alle kan vist forestille sig en postyr, der blev.
Tiden derefter ved jeg stadigvæk ikke, om jeg var glad for at det ikke lykkedes, men der falder godt nok umiddelbart ro på situationen. Min kone stopper øjeblikkelig kontakten til ham, det var ikke noget jeg bad om, men det lå vel i kortene.
Fortsættes i 2
Jeg har i den sidste halve års tid fået det dårligere med mig selv og min tilværelse.
Det bunder i utroskab for mange år (34år) siden.
Jeg har nu brug for at få lidt luft ved at fortælle min beretning om et langt liv med afsagn og kærlighed. Til dem, der ikke har det så svært med utroskab, vil jeg bede om at stoppe med at læse nu.
For at begynde med, er jeg opvokset i midtjylland. Skolekærester ja og det fortsatte, vi skulle forloves og vi byggede hus, da jeg var færdig med læretid og blev gift.
Så en dag om foråret efter 6 år sker der noget. Efter en julefrokost på hendes arbejde og tiden derefter, har hun haft samvær med en kollega på jobbet. Det munder ud i, at hun beder om en måneds betænkningstid med vores forhold. Jeg var dybt dybt rystet, vi stod midt i at bygge et nyt hus på landet, og havde alt mulig brug for sammenhold. Hun kommer ellers fra et hjem med stærke kristne værdier og min ex-svigerfamilie hjalp meget med det ene og andet.
Hun vil tage væk noget tid, men beder hende blive, så jeg tager væk den aften. Næste dag kører jeg hjem i middagspausen og ser hans toiletsager i badeværelset. Dem, der har været udsat for at blive svigtet, ved hvordan jeg har det nu. Har også måttet hente hende ovre hos ham elskeren, bilen holdt udenfor hans hus, så jeg ringede simpelthen på, og han kom ud lukkede op helt nøgen. Ja det er ikke til at bære, at se, den, man egentlig holder af og har haft meget godt sammen med i den situation. Skal siges her, at han også er gift, har barn sammen med hans kone.
På det her tidspunkt vil jeg sige, at der er fejl på begge sider, så ingen undskyldning som sådan, men jeg var nok ikke helt moden, så jeg havde meget svært med at takle det. Vi blev boende sammen, fordi jeg ikke kunne se en udvej lige nu med de problemer med både samliv og alt det byggeri.
For mit vedkommende har jeg nok brug for at blive rørt ved og kærtegnet, for at føle, vi er noget for hinanden.
Rent seksuelt har jeg så følt, jeg ikke kunne få lov at røre ved hende over det hele, så det blev kun til almindelig sex og alt for lidt, set i bakspejlet. Aldrig noget med at få lov at nusse hende i lidt mere intime stillinger, kunne ligge med spredte ben, men løfte knæene bare lidt, nej, kunne heller ikke få hende til røre ved min.
Så det var jo et yderligere chok for mig, at hun pludselig kunne have sex med en anden, hvor avanceret det så har været, ved jeg ikke noget om, men jeg var efterhånden så sønderknust, at jeg ikke kunne hænge sammen mere. Passede dog mit arbejde, som kørte mere eller mindre på rutinen, og vi fik da også bygget lidt videre på huset, selv om det var svært. Det skal lige siges, at vi ikke havde børn på daværende tidspunkt, jeg har dårlig sædkvalitet.
Tilværelsen bliver mere og mere sort for mig, vi kan/får ikke snakket om det ordentlig (klart min fejl), måske fordi jeg inderst inde ved, hvad det ender med, og jeg ved også, de har haft kontakt under hele dette forløb, jeg har været hele turen igennem med kontrol af hende o.s.v.
Så en tid efter går det helt i sort for mig, vi bor sammen, men får jo ikke løst problemerne.
En dag kan jeg ikke holde til det mere, og jeg kan huske, at fra jeg begyndte at planlægge en afslutning på det, var det lige som om der blev løftet en byrde så tung fra mine skuldre, jeg var holdt op med at tænke, mærkede ikke andre personer omkring mig, var fuldstændig ligeglad med, hvad folk sagde.
Så en torsdag, hvor hun arbejdede længe, kørte jeg hjem og tog et bad, trak i noget pænt tøj og kørte så en tur rundt for at se det hus, vi var ved at bygge, kørte forbi mit fødehjem, kørte ned til en sø, og sad kiggede ud og jeg har aldrig følt så stor en lettelse, jeg var næsten en glad person uden dog at smile ad noget.
Efter et stykke tid med tankerne til, hvad der vil ske de næste par timer, var jeg helt afklaret med situationen, en lettelse, en frihed, hvor det for en gangs skyld var mig, der bestemte, hvad der skulle ske.
Jeg kørte stille og roligt hjem og kørte bilen ned i garagen og lukkede porten, tætnede den forneden og gik op og hørte for sidste gang en sang jeg altid holdt af (Jim Reeves, I love you because). Ja uden at pensle det ud, jeg var fuldstændig afklaret, håbede, jeg ville opleve den evige tunnel med lys og komme videre til mit næste liv, hvor alting vil være evig lyst og smukt.
Startede bilen og sad der og var fuldstændig afklaret med situationen.
Nå, ja jeg sidder helt opløst af gråd, bare for at skrive det her nu (34 år efter).
5 minutter mere manglede jeg.
Ja, der kom en og ringede på, fik tilkaldt ambulance, indlagt, ja alle kan vist forestille sig en postyr, der blev.
Tiden derefter ved jeg stadigvæk ikke, om jeg var glad for at det ikke lykkedes, men der falder godt nok umiddelbart ro på situationen. Min kone stopper øjeblikkelig kontakten til ham, det var ikke noget jeg bad om, men det lå vel i kortene.
Fortsættes i 2
