Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

mangel på søvnbehov

Redigeret 11 december, 2014, 15:00 i Børn med ADHD
hej alle
jeg skriver fordi jeg er ved at være så godt brugt, at det er svært at se hvordan man kan få en familie til at være familie, når ens barn ikke sover.
har den dejligste pige (10 år), meeen når vi når til senge tid ja så kommer der den værste pige frem man kan tænke sig, hun vil ikke sove, vi er dumme, og alt det der.
vi har prøvet med afslapnings musik =virker ikke, vi har prøvet 2x3 mg melatonin= virker ikke, er endt med igen igen at lade hende sove i vores seng da det virker til det er der hun slapper mest af, men igen vi skal sove med hende og hun får gerne os til at sove først, vi har også prøvet godnat historie som alle andre, det værste vi har prøvet var det der hvor hun ligger på en brix og en mærker hende = oppe hele natten så det stoppede jeg efter 3 gange.
hvad kan vi gøre ?, vores datter på snart 20 år passer hende når vi er i nattevagt og hun siger også at det er hårdt da lille søster vågner midt nat.
hilsen morshjertebarn2002.

Kommentarer

  • Hej mor til hjertebarn

    Det er hårdt, når børn ikke kan falde i søvn. Tit bliver det jo også en magtkamp, og det er ikke godt.

    Men når pigen er 10 år, må hun jo være så stor, at hun umiddelbart forstår en besked om at gå i seng og være stille. Selv om hun selvfølgelig ikke skal bebyrdes med dårlig samvittighed over at tage aftenhvilen fra sine forældre, må hun kunne forstå, at I skal have ro og nattesøvn, så I har kræfter til at gå på arbejde og tjene til hus, tøj og mad!

    Den slags kan et lille barn på 2-3 år jo ikke forstå.

    Jeg ved godt, at der er børn, der har svært ved at falde i søvn. Og jeg kan godt forstå, at I gør alt muligt for at få hende til at falde i søvn, for børn i den alder har jo brug for søvn. Men sådan som jeg læser dit indlæg, er der også tale om en magtkamp, og den er I nødt til at vinde – også for hendes skyld, for at hun kan stole på, at I er de voksne, der har tjek på tingene og kan beskytte hende mod en eventuel fare.

    Hvis det er fysisk kontakt, hun har brug for, så ville jeg – hvis jeg var jer – sørge for at give hende det inden sengetid. Og når sengetiden så kommer, må hun efter passende godnatkys eller godnat-ritual gå ind i sit værelse og være stille. Hvis hun fortsat ikke kan sove, så er der jo nu om dage masser af mulighed for, at et barn kan underholde sig selv, indtil hun kan sove.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej morshjertebarn

    Jeg kan se, at du har skrevet dit indlæg under ”Børn med ADHD” så jeg går ud fra, at din pige har denne diagnose.

    Min egen mening om børn, der ikke vil sove eller børn der har svært ved at falde i søvn, er at man skal give dem nogle gode søvnvaner. Der findes nok ikke hurtige og nemme løsninger, men jeg tror det er vigtigt at være meget konsekvent.

    Det er vigtigt at finde det rette tidspunkt hvor hun skal gå i seng, og hvor hun skal stå op, og det er vigtigt at det er de samme tidspunkter hver dag. Jeg tror at mange børn får alt for lidt søvn, en pige på den alder mener jeg skal have mellem 9 og 10 timers søvn.

    Du må prøve at køre hende ind i en god søvnrytme, og så tror jeg at man skal passe på og undgå TV inden sovetid. Der skal være nogle gode ritualer og de samme hver dag. Hun skal lære at falde ned og mærke trætheden komme.

    Jeg forstår godt at du er ved at være godt brugt, og jeg forstår også at I prøver mange forskellige løsninger, men nu tror jeg at I skal finde en løsning og så holde fast på den. Der skal ikke diskuteres inden sovetid, men holde på at det er nu hun skal gå i seng, og det står ikke til diskussion.

    Som Kameliadamen skriver så rigtigt, så kan det let blive en magtkamp mellem jer, og denne kamp skal væk, og den må hun ikke vinde. Det er jer der er de voksne, og jer der skal tage ansvar for at hun køres ind i faste tider.

    Engang imellem må vi som forældre skære igennem og holde fast på hvad vi har besluttet, det tror jeg giver trygge og glade børn. Børn fornemmer hurtigt når de voksne bliver usikre og den usikkerhed smitter af på dem.

    Hilsen Sofie
  • Hej mors hjertebarn,
    Da jeg læste dette kunne det være skrevet om min datter på 9 år. Hun er også hjertebarn - opereret for Steno Fallots da hin var. 3 mdr. Vi har alle år haft store problemer med at få hende til at sove - og til at blive i søvnen. Hun har ligget sammen med mig, jeg har ligget på madras på gulvet i hendes værelse og til sidst købte vi en dobbeltseng til hende, så jeg kunne sove med hende i hendes eget værelse. Hun har en lillesøster på 7 år, og vi har fundet en god løsning ved at lade de 2 piger sove sammen. Så sover hun hele natten. Hin har dog stadig problemer med at falde til ro , og ofte kan hun ikke sove om aftenen. Jeg kan forstå at i ikke har samme mulighed, men tænker at det er rart at der er ligesindede derude, der har de samme problemer. Og det skyldes ikke mangel på faste rutiner!
    Vi kan heller ikke få hende passet med overnatning, for hun er ikke tryg ude.
    Hvordan går det med jeres pige nu?
    Kh Lene
Log in eller Registrér for at kommentere.