Indstillinger
Jeg er bare SÅ ked af det...
Min kæreste og jeg har været sammen i 6 år.. og vi har et handicappet barn...
Min kæreste er gået ned med en depression og har derfor mistet sit arbejde.. Jeg selv er på medicin og sygemeldt..
Vi skændes aldrig og har det fint sammen, MEN jeg føler vi lever hvert vores liv...
Jeg er ALTID alene med vores barn og han kommer indimellem i 10 minutter af gangen... men det er sjældent, han deltager... Han spiller meget computter, sover eller ser TV.. og det gør han dagen lang, også når vores barn er hjemme...
Jeg leger med vores barn, går ture, tager på besøg hos andre osv.. Jeg kan heller ikke have gæster herhjemme pga. ham, det overskuer han heller ikke... Jeg har levet med det i snart flere år, men det bliver kun værre og værre og jeg kan snart ikke mere... Jeg føler bare at jeg lever i en fantasi verden og venter på ham, men han reelt ikke nogensinde vil forandre sig og jeg altid vil være alene mor.. og det vil jeg bare ikke... Det er ikke nemt....
Er her nogen, der har oplevet det samme???
Min kæreste er gået ned med en depression og har derfor mistet sit arbejde.. Jeg selv er på medicin og sygemeldt..
Vi skændes aldrig og har det fint sammen, MEN jeg føler vi lever hvert vores liv...
Jeg er ALTID alene med vores barn og han kommer indimellem i 10 minutter af gangen... men det er sjældent, han deltager... Han spiller meget computter, sover eller ser TV.. og det gør han dagen lang, også når vores barn er hjemme...
Jeg leger med vores barn, går ture, tager på besøg hos andre osv.. Jeg kan heller ikke have gæster herhjemme pga. ham, det overskuer han heller ikke... Jeg har levet med det i snart flere år, men det bliver kun værre og værre og jeg kan snart ikke mere... Jeg føler bare at jeg lever i en fantasi verden og venter på ham, men han reelt ikke nogensinde vil forandre sig og jeg altid vil være alene mor.. og det vil jeg bare ikke... Det er ikke nemt....
Er her nogen, der har oplevet det samme???
