Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Et brændende ønske

Redigeret 27 august, 2012, 12:04 i Åben debat for kvinder
Hejsa

Jeg er en forelsket kvinde på 5. år på snart 41 år. Jeg har kendt med kæreste i snart 5 år, og vi har boet sammen i 1 år. Vi er meget forelskede stadigvæk og er meget glade sammen. Vi har 5 sammenbragte børn, hvoraf (min) den ældste er flyttet hjemmefra. Hans børn har vi hver 2. uge og mine andre 2 børn hele tiden, da deres far er død.
Jeg vil rigtig gerne have et barn med min dejlige kæreste, men
1: Min alder. Er jeg for gammel?? 41 år. Min kæreste er 36 år.
2: Min kæreste har haft en kæmpe depression ved sin søns fødsel og har svært ved at give efter for et barn mere, da han er bange. Til tider føler jeg, at han gerne vil, men andre gange kommer han med mange undskylninger.
Hjælp mig med et par gode råd.

Det er virkelig et brændende ønske.

Mange hilsner fra lottemor

Kommentarer

  • Her sidder jeg og læser dit indlæg. Tænker, sådan noget kan jeg ikke svare på. Tænker så videre, du kan da få min mening.
    Jeg mener ikke du er for gammel, men da I har 5 børn i alt og din kæreste ikke er helt glad ved tanken, ja, så ville jeg ikke, hvis det var mig.
    Hvad nu hvis din kæreste "går ned", hvordan vil det så ende. Nej, den risiko ville jeg ikke løbe, hverken over for børnene, kæresten, eller mig selv.

    Jeg kender da godt fornemmelsen af, man, åh, så gerne vil have en lille en, men der følger meget med. Nej, jeg ville aldrig tage chancen og måske sætte tilværelsen over styr. De børn, jeg havde fået, ville jeg føle så stort et ansvar over for, at jeg ikke ville gøre det.
    Ja, det er så min mening.
  • Hej Lotte

    Jeg kan godt forstå, at du ønsker et barn med din kæreste, og jeg synes ikke, at du er for gammel.

    Men for der er et men, det skal være et stort fælles ønske for jer begge at få et barn sammen, og det kan jeg forstå, at det ikke er.

    I har fem børn tilsammen, og det er trods alt en ordentlig mundfuld, det må kræve meget overskud, at få sådan en stor familie til at fungere.

    Jeg mener, at det vil være forkert af dig at presse det igennem, for hvad nu hvis det går galt for din kæreste med endnu en depression, det ville jo være frygteligt.

    Hvis det var mig, turde jeg ikke tage så stor en chance, I har jo et stort ansvar overfor de børn der er der og overfor hinanden. Igen enig med Persille:-)

    Det er meget svært at råde andre i så stor en beslutning som et lille nyt barn vil være, men du har her fået min umiddelbare mening.

    Hilsen Sofie
  • Mange tak for det begge to. Ikke lige det jeg ville høre, smiler. Men har det da bestemt i mine tanker, når jeg er forvirret.
Log in eller Registrér for at kommentere.