Indstillinger
Mad-gemmeri...
Hej,
vi har pige på 16, som har en spiseforstyrrelse. Som pårørende er det altid svært at vide, hvad der er rigtig eller forkert at gøre, men det er ved at drive mig til vanvid at hun gemmer mad alle vegne på sit værelse. Det er i lommer - i skabe - i skuffer mm. (vi skal jo tro, at hun HAR spist det) Og jeg synes det er SÅ ulækkert at hun kaster op i skåle og glemmer at tømme dem. I det hele taget er det svært at tackle,at vi godt ved hun lyver og om sin gøren og laden - når det handler om mad og motion.
Hvordan skal man takle det - jeg har det svært med at finde halvråden mad og bræk alle steder på værelset, men er det skæld ud, er det kontrol, er det lange seje snakke om normalt og ikke normalt og om almindelig hygiejne, eller skal jeg bare fjerne det uden at konfrontere hende med det (altså gennemsøge værelset fra tid til anden) ?
vi har pige på 16, som har en spiseforstyrrelse. Som pårørende er det altid svært at vide, hvad der er rigtig eller forkert at gøre, men det er ved at drive mig til vanvid at hun gemmer mad alle vegne på sit værelse. Det er i lommer - i skabe - i skuffer mm. (vi skal jo tro, at hun HAR spist det) Og jeg synes det er SÅ ulækkert at hun kaster op i skåle og glemmer at tømme dem. I det hele taget er det svært at tackle,at vi godt ved hun lyver og om sin gøren og laden - når det handler om mad og motion.
Hvordan skal man takle det - jeg har det svært med at finde halvråden mad og bræk alle steder på værelset, men er det skæld ud, er det kontrol, er det lange seje snakke om normalt og ikke normalt og om almindelig hygiejne, eller skal jeg bare fjerne det uden at konfrontere hende med det (altså gennemsøge værelset fra tid til anden) ?
Kommentarer
Du kan slet ikke klare dette alvorlige problem selv. Der skal professionel hjælp til.
Så hurtigt, som muligt.
http://www.kildehoj.dk/behandling-8.aspx
Dette sted har jeg hørt rosende omtalt.
Du kan også se det sådan her: Hvis du fx er bange for edderkopper, og er en af dem der ikke kan lade være med at skrige når de ser en indendøre, så vil det jo heller ikke hjælpe dig at blive skældt ud. Det vil ikke gøre din edderkoppe-angst mindre, tværtom.
For din datter handler anoreksien om at have kontrol i en for hende kaotisk verden. Det eneste hun føler hun kan kontrollere er sin vægt. Derfor er hun bange for mad, som andre kan være bange for edderkopper. For hende er mad lig med tab af kontrol.
Derfor spiser hun så lidt som overhovedet muligt, og for ikke at bekymre jer gemmer hun maden og kaster den op i smug, så det ser ud til at hun spiser mere end hun rent faktisk gør.
Jeg tror faktisk ikke at hun glemmer at tømme lommer og andre gemmesteder for mad og opkast. For hende er mad så væmmeligt at den eneste mulighed for hende er at ignorere sporene, det er muligt at hun endda fortrænger det helt.
Det er et led i hendes meget alvorlige sygdom. Og det lyder til at hun er særdeles hårdt ramt. Det bedste du kan gøre, er som Persilles forslag at få hende ind på et behandlingssted hvor hun vil være omgivet af professionelle der kan hjælpe hende. Anoreksi er en kompliceret og alvorlig sygdom. Det vil også være godt for jer forældre og hendes evt. søskende at kunne få professionel rådgivning og evt. psykologhjælp, så I ved hvordan I skal støtte jeres datter og måske endnu vigtigere hinanden. I er ingen hjælp for hverken jer selv eller hende hvis I går ned med depression eller stress. Og det er en meget reel risiko.
Det er umådelig hårdt at være pårørende til en anorektiker der er ved at sulte sig ihjel.
Så der er virkelig ikke så meget du kan gøre andet end at fjerne madrester mm. selv om det ikke er videre lækkert. Skæld ud og flere krav vil kun gøre hendes sygdom endnu værre. Den handler jo netop om at hun ikke føler hun kan leve op til omverdenens krav (også selv om det slet ikke passer) og især kravene til sig selv om at være perfekt.