Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Kondylomer - håb for fremtiden?

Redigeret 20 januar, 2013, 10:35 i Åben debat om kønssygdomme
Hej alle, jeg beklager endnu et indlæg om kondylomer, men jeg er virkelig frustreret og ved praktisk talt ikke, hvad jeg skal stille op med dem!

Jeg fik konstateret kondylomer for flere måneder siden, og har siden da kæmpet med at få dem væk ved at pensle dem. De små kan jeg godt få bugt med, men så dukker der bare nye op et andet sted. De store vil tilsyneladende ingenting. Mange af dem er så små at de er svære at se, og ofte forveksler jeg dem med talgknopper, så det forekommer mig nærmest et håbløst projekt at komme af med dem.
Jeg har ladet mig fortælle, at vorterne først forsvinder, når immunforsvaret har bekæmpet dem, og at det kan tage sin tid. Mit immunforsvar er imidlertid temmelig dårligt, og jeg har døjet i omkring 9 år med fod- og fingervorter, der simpelthen bare ikke vil forsvinde på trods af utallige behandlinger. Nu er min største frygt jo selvfølgelig, at samme vil være tilfældet med disse. Jeg ved at smitten er stor, og at kondom ikke nødvendigvis er nogen garanti (jeg fik det selv, selvom jeg havde beskyttet sex), så hvad er mine muligheder egentligt? Skal jeg afholde mig helt fra seksuel kontakt til de er gået væk? Og hvis de ikke vil forsvinde, hvad er mine muligheder så? Jeg lider konstant af en forfærdelig kløe, der til tider kan give mig helt kvalme. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv!!

Kommentarer

  • Hej :)
    Ved godt at det er sent at svare på din besked - men håber du kan bruge den alligevel.
    Jeg fik selv kønsvorter for flere måneder siden, og kæmper stadig med dem. Jeg kan selvfølgelig kun fortælle dig det, som jeg selv er blevet fortalt af de læger jeg har snakket med. Jeg fik at vide, at der ikke var noget svar på, om hvornår de ville forsvinde og om de overhovedet ville forsvinde.
    Jeg har selv den holdning, at jeg ikke vil løbe den risiko at smitte andre, når de er i udbrud. Jeg blev selv smittet under beskyttet samleje, og der er ingen garanti for at man ikke smitter en anden - heller ikke selv om man bruger kondom. Der er som sagt, ikke nogen der kan fortælle dig om netop din fremtid med kønsvorter. Det er helt op til din krop og bekæmpe dem. Jeg ved hvordan du har det - jeg er desværre i samme båd!
  • jeg kender en --som pensler med brint overilte ---hun mener at det bliver bedre af det ---hun siger det tager kløen --det var måske et forsøg at prøve
Log in eller Registrér for at kommentere.