Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Jalousi eller what now...

Redigeret 23 februar, 2013, 03:05 i Samliv
Jeg har været sammen med min kæreste i to år. Vi havde meget tidligt i vores forhold nogle store problemer, da min kæreste så porno selvom jeg havde sagt jeg havde et problem med det (han startede med at fortælle han så det, jeg blev ked af det, vi snakkede, han blev indforstået, kom så tilbage måneder senere og sagde han var fortsat med at se det) og da han var sammen med sin eks imens vi datede. Sidstnævnte tog han selv så tungt at han fik en depression.
Porno for mig i et forhold er fuldstændig uacceptabelt. For mig, er det at give plads til andre kroppe i et seksuelt forhold hvor der kun er plads til to. Og det gør ondt at give plads til flere. Det har absolut ikke gjort det nemmere at have et velfungerende forhold, men vi har tit snakket om det, og jeg har oplyst min kæreste om hvor vigtigt et princip det er for mig, og det er han indforstået med.
Nu har han så fortalt mig han jævnligt drømmer om sex med andre kvinder. Og her er mit problem. Det gør ufatteligt ondt. Og han fortæller mig at det er derfor han tit har stiv ... når han vågner. Vi har snakket om det før, hvor han har sagt at han aldrig drømmer om andre. Jeg er udmærket klar over at han ikke selv er herre over sine drømme. Så jeg er ikke på nogen måde vred. Men knuden i min mave smadrer mig. Princippet er det samme som ift. porno. Der er folk inviteret med til vores intime samliv som jeg ikke på nogen måde har budt velkommen eller plads til. Hvad gør jeg? Er jeg helt lost cause? Det gør så ondt og jeg kan mærke jeg glider følelsesmæssigt bort fra ham når han gør nogen af de her ting. Da han så porno. Når han fortæller han drømmer om sex med andre. Når han efter utallige diskussioner stadig stiller spørgsmålstegn ved mine principper og mine knuder i maven. Fuck.
«1

Kommentarer

  • Man kan ikke ændre andre mennesker, højst en kort overgang. For mig at se kan det ikke blive andet end et fortvivlet forhold.
    Jeg tror man skal se i øjnene, vi er alle forskellige. Det kan være en man elsker på grund af mange ting og så kan der være en enkel ting, man IKKE kan holde ud.

    Man forestiller sig altid, det kan løses. Kærligheden vil ændre personligheden og så vil alt være godt. Det sker aldrig. Løgne og fortielser. Opdagelse og fortvivlelse.
    Da jeg var ung troede jeg, at man kan ændre andre, det kan man ikke. Spørgsmålet er kun, hvor længe vil du holde ud. I flere år eller en dag.
    Du kommer til at træffe en bestemmelse. Vil du acceptere sådan er han eller vil du ikke. Hvis ikke du kan accptere det, så gå hellere i dag end i morgen. Du vil aldrig kunne ændre ham.
  • Jeg tror ikke jeg er enig her. Det handler ikke altid om at ændre hinanden. Det kan ofte handle om blot at opgive ting som ikke er så vigtige eller finde kompromiser. Jeg ændrede ikke på min kæreste da jeg fortalte ham om mine issues. Han havde et valg - vi havde et valg. Vi snakkede om det og nåede til enighed. Men nu har du jo heller ikke ligefrem giver udtryk for at det var hvad jeg prøvede på da. Ift. drømme vil jeg nok give dig ret. For det er bare ham. Og det kan han ikke lave om på. Men det betyder jo så igen heller ikke at jeg overhovedet kan overveje at ville lave om på manden, når det ikke er noget han er herre over.

    I øvrigt skal det måske tilføjes at meget af min fortvivlelse også ligger i at vi har et yderst velfungerende sexliv. Hvorfor er jeg så "ikke nok"?
  • Det er muligt du ikke er enig, men det ændrer ikke min opfattelse af situationen.
    Du kan kalde det et "valg", men han vil åbenbart ikke træffe det valg, du gerne vil have.

    Hvorfor du ikke er nok, det er fordi han vil se porno. Og det kan du ikke gøre noget ved. Det eneste han vil gøre, hvis I bliver sammen, er at skjule det.
    Det er dit valg, hvad du vil gøre.
    Jeg tror ikke det har noget at gøre med dig, han vil bare gerne se porno.
  • Mænd ser porno og kvinder læser lort i dameblade..

    Jeg syntes du overdriver lidt her..
    Manden ser porno, ja, og hva så? :-) Du får det til at lyde som om han tager de damer han ser på i filmen, med ind i jeres soveværelse.. Det er jo ikke en del af dit sexliv, at din kæreste ser porno.

    Drømme er fremkaldt fra underbevistheden, så at han drømmer om sex med andre piger, skyldes sikkert han ser porno. Dog kan jeg ikke se det store problem i det. Det er dig han har sex med, og så længe jeres sexliv er velfungerende, er det så ikke ligemeget?
    Det er jo kun fordi dit ego ikke kan klare at han tænder på andre piger, men du er nødt til at indse at ingen mennesker kan tænde på én, og kun én person resten af deres liv - måske det er porno der skal til, for at jeres forhold kan holde i længden.
    Din mand er en mand, som alle andre mænd, det må du bare acceptere. Det er vel bedre at han ser lidt porno, end går i byen for at kigge på damer..?
    Du skal bare være glad for han overhovedet siger det til dig, og ikke holder det skjult ;-) Bare det han fortællre dig om, at han drømmer om andre kvinder, er da at vise dig tillid..
  • Det er ok hvis han ser porno i skjul men at dele det med dig er ikke ok. Det er som du ikke er noget værd for ham. Hvis hans drømme og porno fylder så meget i jeres hverdag, er han ikke værd at være sammen med så synes jeg at du skal droppe ham og lade ham prøve alle de kvinder han har lyst til hvis han vil have sådan et liv.
  • Det skal lige siges han ikke ser porno længere. Og at han kun fortalte han drømte om sex med andre fordi jeg direkte spurgte.
    Jeg hader mere end noget andet at skulle have det på denne måde. Det har intet med mit ego at gøre, og hvis jeg kunne, ville jeg slippe al den elendighed jeg føler omkring de her ting. Jeg ville hellere end gerne kunne være ligeglad med om han så porno, eller flirtede i byen, eller drømte om sex med andre eller hvad det nu skulle være. Men mine følelser og principper stejler her. Jeg har et, måske for nogen af jer noget snerpet syn på sex og hvordan kvinder bliver udstillet og vælger at udstille sig selv i dag. Selv hvis jeg skal se en fim alene, tjekker op på parent's guides inden, for at sikre mig jeg ikke skal udsættes for pik og patter midt i det hele. Det har, hvis ikke jeg tager helt fejl, ikke noget at gøre med min kæreste overhovedet.
    Jeg selv ser mit problem som noget han kan vælge at acceptere og respektere, eller ikke indordne sig med - det er hans eget valg. Ligeså vel som nogen kvinder måske vil sikre sig at en mand vil have børn eller giftes eller netop ikke, inden de skaber et seriøst forhold.

    I øvrigt. Det kan sagtens være I alle sammen har ret eller delvist eller måske slet ikke. Jeg diskuterer videre - ikke for at forsvare mig - men fordi det her er vigtigt i mit liv og fordi jeg vil være sikker på hvad jeg har gang i. Mange tak for inputs - kom med flere! Jeg har brug for jeres meninger!
  • Og her skal lige igen tilføjes - det er ikke ham der får det til at fylde i vores hverdag. Det er mig, fordi det er mig, der har et problem med det. Mine principper er ikke opbygget på snerp. Jeg kan slet ikke finde ord for hvor ondt det gør indeni når han eller jeg selv ser noget, for mig, ubehageligt, eller hvor meget det fylder i min hverdag at jeg ikke kan se i nogen retninger uden at få overtrådt mine grænser eller føle mig krænket af andre menneskers mangel på blufærdighed. Hvis det blot var et princip, kunne jeg måske bestemme mig for at det ikke betød noget. For så vigtigt er det ikke. Men det er mine knuder i maven og min gråd og mine følelser, der bestemmer. Det gør fysisk og følelsesmæssigt ondt. Don't judge me.
  • citat
    Jeg selv ser mit problem som noget han kan vælge at acceptere og respektere, eller ikke indordne sig med - det er hans eget valg. Ligeså vel som nogen kvinder måske vil sikre sig at en mand vil have børn eller giftes eller netop ikke, inden de skaber et seriøst forhold.

    citat slut

    Jeg kan ikke lade være, jeg smiler lidt af dig denne tidlige morgenstund.
    Naturligvis er det dig, der har et problem. Du vil have ham til at fravælge porno, fordi du ikke tåler det.

    Ja, det er hans valg og han vælger at se porno. Uanset om du vil det eller ej.
    Jeg ved ikke rigtig hvad du forventer nogen skal sige til dig. Det kan kun være dit valg om du vil affinde dig med det. Det skriver du, du ikke vil.
    Jamen, så må du fravælge ham.

    Jeg kendte engang et par, hvor hun var rasende over han så porno. Så gjorde han det bare skjult indtil hun en dag opdagede det. Sikken en ballade.
    Du skriver du vil diskutere, jeg troede du bad om meninger, råd eller hvad du vil kalde det.
    Mon ikke han fravælger dig på et tidspunkt, du lyder noget stridbar/vanskelig.
    Jeg dømmer ikke, jeg konstaterer.

    ps
    citat
    Men det er mine knuder i maven og min gråd og mine følelser, der bestemmer. Det gør fysisk og følelsesmæssigt ondt. Don't judge me.
    citat slut

    Hvis du mener at have et problem må du jo til en psykolog. Det koster, ja, men jeg tror ikke nogen på en debat kan hjælpe dig med de følelser.


    Du er ikke alene om ikke at gide se "porno" på film. Jeg gider ikke se folk kysse, så det smasker og de er lige ved at sluge hinanden. Jeg væmmes. Jeg vil have den gammeldags romantik, som helt er forsvundet.

    Hvis jeg ville se porno, så skal det ikke være de almindelige spillefilm. Jeg væmmes ved den smasken, men jeg finder mig i det. Det er jeg simpelthen nødt til, hvis jeg vil se filmen. Så jeg gør det ikke til et problem.


    Jeg "elsker" af se krimifilm. Frost, som er en sjov lille mand. Men det er da ualmindeligt dumt han absolut skal rende efter kvinder, som er meget yngre. Han er slet ikke typen og hvad kommer det krimifilm ved. Men sådan er der så meget.

    Slap lidt af og tag det roligt. Det er lettere sagt end gjort, jeg ved det. Men er det virkelig et problem for dig, må du prøve om en psykolog kan hjælpe med at få bragt orden i dine følelser.
    Lad den stakkels mand have sine drømme i fred. Lad være med at spørge om den slags. Alle mennesker har drømme. Dem skal vi have i fred, hvis vi ønsker det.


    Jeg prøver at svare dig, så godt jeg kan, fordi jeg forstår dig godt. Man er jo ikke herre over sine følelser. Jeg ved også, du prøver alle mulige forklaringer og bortforklaringer for at få det til at være, som du gerne vil have det. Eller finde en mulig løsning.
    Man håber der sker et mirakel. Det gør der aldrig. Spørgsmålet er kun, hvornår du indser det. Så kan du bedre få et liv, som du ønsker i stedet for sorg og fortvivlelse.
    Jeg brugte flere år, før jeg indså det liv ville jeg ikke mere. Det var ikke porno, men noget andet. Men følelserne er jo de samme.
  • Det er da dejligt, du morer dig.
    Når jeg skriver jeg vil diskutere, er det bare for at understrege at jeg ikke nødvendigvis er uenig med de ting I skriver, men bare gerne vil have det vendt og drejet, og prøve at se det fra alle sider. Jeg tager imod jeres råd, men det hedder nu engang en "debat". Jeg prøver bare at forstå.
    Nu er det ikke porno det her handler om, sådan set, så om hvorvidt jeg skal gå fra ham fordi han ser porno eller ej, er sådan set ikke sagen.
    Min mening er, at jeg ikke har et problem, der er så stort, at jeg behøver psykolog hjælp for det. Ikke hvis jeg er et sted, hvor folk kan tage hensyn til hvem jeg er - altså som i dette tilfælde hvor min kæreste har valgt porno fra og valgt mig til.
    Jeg sætter pris på at du fortæller, at også du har "issues". Og det er pænt af dig at prøve at berolige mig, eller hvad man nu skal kalde det.
    Jeg har fortrudt mange gange siden, at jeg har spurgt, om han drømte om sex med andre. Jeg ønsker inderligt at jeg bare kunne være ligeglad og ikke tænke over det. Men jeg har simpelthen så svært ved at forstå hvorfor man kan have den slags drømme, når man har en man elsker. Og her vil du, Persille, sikkert sige "sådan er mænd" eller noget i den retning. Og det ved jeg godt. Men det er så uendeligt sørgeligt, synes jeg.
    Jeg selv drømmer også om sex. Men det er sex med min kæreste hver gang.
    Du må forstå min fortvivlelse. Jeg har den mulighed at fravælge ham, ja. Men jeg ønsker det selvfølgelig ikke. Han er min bedste ven, og vi har været igennem utroligt meget sammen. Hvis jeg fravælger ham, erkender jeg også at jeg ikke kan have et forhold til mænd. For jeg tror ikke jeg finder så tolerante mænd andre steder i verden. Du kan kalde mig stridbar eller vanskelig. Men ikke stridbar nok, til at han ikke med tålmodighed hjælper mig med at få verden til at se lidt mindre tung og træls ud. Jeg synes det er synd, at få ham til at ligne en stakkel. Han vælger selv. Og han har ikke været nogen helgen hele vejen igennem. Jeg tror ikke på han skulle fravælge mig på baggrund af at jeg skulle være "stridbar". Vi har alle fejl, og vi prøver at tale med hinanden og hjælpe hinanden igennem og tilgive hinanden. Det indtryk du har af mig nu, har du kun på baggrund af den ene ting, som jeg nok er en snerpe eller en besværlighed i. Du må forstå at jeg føler trang til at forsvare mig selv, når du siger han vil fravælge mig en dag fordi jeg er for meget. Men nu er det jo ikke sådan at vores forhold er gennemsyret af det vi snakker om her. Faktisk fylder det jo nok ikke forfærdeligt meget i hans liv. Det er jo ikke fordi jeg løber rundt og river mig i håret hele dagen og sover i fosterstilling i hjørnet om natten.
    Jeg håber så meget, som du nok også siger, at jeg kan komme frem til et eller andet som ikke tvinger mig fra ham. Jeg aner simpelthen ikke hvad det skulle være, for jeg ser også de to muligheder: at gå fra ham og spare mig selv, eller at blive og så tolerere det. Men ingen af de to muligheder er specielt rare. Og måske kan jeg faktisk godt tolerere hans natlige eskapader. Men lige nu vil jeg bare gerne høre jeres meninger. For jeg står et sted midt i mellem, hvor jeg håber at finde mig selv igen. For jeg føler mig splittet.
  • Pjat, jeg morer mig ikke. Jeg mener ikke du forstår det, jeg skriver til dig. Vi taler hver sit sprog.
    Du må have bedre held med andre.
Log in eller Registrér for at kommentere.