Indstillinger
Hvad skal jeg gøre? Hjælp mig..
Hej. Mit navn er Cecilie, og jeg er 13 år gammel. Min far slog mig da jeg var lille, og han slog også min mor og mine 2 ældre brødre. Jeg tror at det har sat sine spor i min yngste storebror på 16 år. Han begyndte at kalde mig luder, fed, klam, grim, tyk, og diverse ting. Så begyndte han at banke mig hver evig eneste dag. Jeg blev fjernet af kommunen for godt et år siden, og blev flyttet ud i et ungehjem i en nærliggende by, hvor jeg boede i 5-6 måneder. Det var rigtig dejligt at bo derude, og jeg fik en masse minder med hjem igen. Men jeg savnede min familie for meget, til at jeg kunne holde det ud, og jeg fik derfor min mor overtalt til at kræve mig hjem igen. Først gik det okay, men så begyndte tingene at gå ned af bakke - igen. Og det skal lige siges at jeg er meget moden af min alder, og er meget fremme i puperteten. Faktisk helt fremme. Men jeg ryger, drikker nogle gange, og har også røget hash og skunk. Jeg har også en piercing i underlæben og har tidligere haft en næsepiercing, da jeg var blot 11 år. Den jeg har nu fik jeg for et år og nogle måneder siden. Jeg har gået på 5 forskellige skoler, og er blevet mobbet ud af 3 af dem. Jeg har altid været stemplet som det 'dårlige selvskab' osv. Jeg er meget klog fagligt, men i det sociale, går det knapt så godt. Når jeg er sammen med unge, får jeg svedige håndflader, hjertebanken og tænker konstant på hvordan jeg ser ud, hvad de tænker og synes om mig, og på at jeg ikke må lave fejl, for så vil de hade mig. Min far har jeg lige haft et kæmpe skænderi med, og nu vil jeg slet ikke snakke med ham. Faktisk, så hader jeg ham. Jeg hader rent faktisk hele min familie. Jeg ser aldrig min fars familie, og mine 2 mostre fra min mors side, har vi ikke kontakt til, pga min mor. Mine forældre er skilt, og har været det i godt 5 år nu. Jeg kommer fra en familie, der aldrig manglede noget. Men da mine forældre så blev skilt, blev min mor alene med 3 børn, og det tærede hårdt på økonomien. Så vi har ikke rigtigt nogle penge. Vi har ikke engang nok til at betale for alle regningerne, og vi låner konstant af min bedstemor for at få råd til smøger, mad og dyrepleje. Vi har 3 hunde og 2 katte. Lige nu har vi en ekstre hund, fordi vi skal passe den i 9 dage. Når min mor får løn, går der 5 dage og så er der ikke flere tilbage. Så vi lever tit af spaghetti, eller lignende. Og det er ikke altid at vi har rugbrød og sådan. Min ældste bror på 17 nu, har et godt betalt arbejde i Kiwi, er god i skolen, er populær i blandt hans venner, har en scooter, og har købt bil som 16 årig. Han er både min bedstemors, min mors og alles favorit. Min yngste bror på 16 er min fars favorit, da han tit arbejder for ham, ikke ryger mere (er lige holdt op), og er meget selvstændig, sådan med hænderne. Han har sådan 6-7 knallerter og har lige købt en Reiju og har lige fået sit knallertbevis. Og så er der mig. Efternøleren, som alle hader. Jeg spiller fodbold, men er dog ikke den bedste. Jeg blev udtaget til talenttræning som målmand, men jeg kunne ikke klare det pga. skyldfølelsen når der gik mål ind, pga forsvaret ikke dækkede op. Jeg har haft et par heste da jeg var yngre, men solgte den sidste pony for et par år siden, da den blev for lille. Siden har jeg passet 2 heste, men det er også ved at være 1-2 år siden. Jeg drømmer sådan om at få en ny, men der er bare ikke råd. Det er hårdt at leve op til kravene som den søde lille søster. Det er hårdt at skulle måle sig med mine brødre. Det kan jeg jo ikke. Jeg vil bare dø, dø, dø.. I dag spurgte min mor mig om: "hvorfor kan du ikke bare dø?" Hun er svagt alkoholiker, går aldrig i bad, gør ikke ret meget rent, og tager ikke ansvar for os. Vores hus er virkelig noget lort. Det burde ikke være tilladt at bo i sådan et hus. Hun kaldte mig luder, klam, møgunge osv. Og sagde at jeg bare havde ligget og kneppet med en af mine venner, som var hjemme ved mig fordi at hun og min ældste bror havde været til koncert. Han havde kun været hjemme ved mig et kvarter før de kom hjem, og vi er bare venner. Har mødt ham 3 gange? Og jeg er jo ikke billig? Men altså, lad os komme til sagen. Jeg hader min familie, inderligt meget, og jeg vil bare væk fra dem. Jeg overvejer selvmord dagligt, men er bange for at jeg fortryder. Jeg vil bare prøve og begå selvmord, blive fundet i tide, og vågne op på hospitalet omgivet af grædende familie og venner. Men der skal ikke ret meget til at jeg gør det. Hvad fanden skal jeg gøre? Please hjælp.
Kommentarer
- Jeg synes du skal tage en snak med din socialrådgiver (hvis du har sådan en) eller din læge, om der er mulighed for du kan få hjælp, til at bearbejde det der er sket og få dit liv på rette spor igen.
Altså, du kan os prøve chatten www.Girltalk.dk ?
Få en akut tid hos lægen, NU. Er der en lærer eller anden i skolen, du taler godt med, måske kan du læsse lidt af, du er god til at formulere dig, så du kan sikkert også tale om det, så det kan forstås.
Hele din familie har brug for hjælp, men du er klar til at gøre noget godt for dig selv, udnyt det positivt, bliv af med din social angst. Man kan ikke være god til det hele, vel? KH Helle8