Har virkelig brug for hjælp!
Har i noget tid haft det rigtig dårligt. Har kvalme, er svimmel og er fuldstændig udmattet, men kan alligevel ikke sove.
Jeg er 20 år og lider af angst, som jeg har gjort i 4 år nu. I den forbindelse har jeg tit haft det dårligt og følt mig syg.
Mange vil nu nok sige at det hele er psykisk, men har aldrig haft det sådan her. Før i tiden, var jeg dårlig og utryg når jeg var ude, og det var tydeligt at det var relateret til min angst. Jeg fik det, efter medicin og psykologhjælp, bedre. Meget bedre. Men efter jeg sidste sommer blev student, begyndte det bare at gå ned af bakke, og jeg er nu næsten så syg som jeg var i starten da jeg fik angst.
Men bare fordi man har det svært psykisk og er syg psykisk, betyder det vel ikke at alt er psykisk relateret?
Jeg har det virkelig fysisk dårligt, og ved ikke længere hvad jeg skal gøre. Jeg har hele tiden kvalme, så meget at jeg nogen gange om natten vågner op fordi det er så slemt. Jeg er svimmel og fuldstændig udmattet.
Jeg føler jeg har prøvet næsten alt. Sund mad, mavetabletter, mælkedrikke, fed fisk - de ting der gerne skulle være med til at give en sund mave.
Jeg kan snart ikke holde til det mere, kan ikke være nogen steder.
Mit hjerte banker også nogen gange, selvom jeg ikke mærker nogen decideret angst (udover at det selvfølgelig aldrig er rart) og har nogen gange en metal smag i munden.
Skal til læge på fredag og er SÅ bange for at de beskylder min angst for at være skyld i det, sender mig hjem, og så kan jeg bare få lov til at gå rundt og have det sådan her, indtil jeg til sidst bare er nødt til at give fuldstændig op.
Nu har i fået en MEGET kort udgave af min ''historie'', selvom den alligevel er lang at læse hehe. Mine spørgsmål er egentlig bare om nogen har haft det som mig? om nogen ved hvad det kan være? hvad jeg skal spørge lægen om, eller gøre dem opmærksom på?
På forhånd tak fordi at i har givet jer tid til at læse min indlæg, og evt. taget jer tid til at prøve at hjælpe. Jeg sætter pris på det!
Jeg er 20 år og lider af angst, som jeg har gjort i 4 år nu. I den forbindelse har jeg tit haft det dårligt og følt mig syg.
Mange vil nu nok sige at det hele er psykisk, men har aldrig haft det sådan her. Før i tiden, var jeg dårlig og utryg når jeg var ude, og det var tydeligt at det var relateret til min angst. Jeg fik det, efter medicin og psykologhjælp, bedre. Meget bedre. Men efter jeg sidste sommer blev student, begyndte det bare at gå ned af bakke, og jeg er nu næsten så syg som jeg var i starten da jeg fik angst.
Men bare fordi man har det svært psykisk og er syg psykisk, betyder det vel ikke at alt er psykisk relateret?
Jeg har det virkelig fysisk dårligt, og ved ikke længere hvad jeg skal gøre. Jeg har hele tiden kvalme, så meget at jeg nogen gange om natten vågner op fordi det er så slemt. Jeg er svimmel og fuldstændig udmattet.
Jeg føler jeg har prøvet næsten alt. Sund mad, mavetabletter, mælkedrikke, fed fisk - de ting der gerne skulle være med til at give en sund mave.
Jeg kan snart ikke holde til det mere, kan ikke være nogen steder.
Mit hjerte banker også nogen gange, selvom jeg ikke mærker nogen decideret angst (udover at det selvfølgelig aldrig er rart) og har nogen gange en metal smag i munden.
Skal til læge på fredag og er SÅ bange for at de beskylder min angst for at være skyld i det, sender mig hjem, og så kan jeg bare få lov til at gå rundt og have det sådan her, indtil jeg til sidst bare er nødt til at give fuldstændig op.
Nu har i fået en MEGET kort udgave af min ''historie'', selvom den alligevel er lang at læse hehe. Mine spørgsmål er egentlig bare om nogen har haft det som mig? om nogen ved hvad det kan være? hvad jeg skal spørge lægen om, eller gøre dem opmærksom på?
På forhånd tak fordi at i har givet jer tid til at læse min indlæg, og evt. taget jer tid til at prøve at hjælpe. Jeg sætter pris på det!
Kommentarer
Jeg mener du skal blive ved at tro på dig selv og dine symptomer- uanset hvad lægen mener. Vi reagerer ikke alle sammen efter læge og medicinbogen. Har du en god læge som du ellers har tillid til? Ellers skift. Det koster ca 175 kr.
Mange slags medicin giver bivirkninger, også efter man har fået dem gennem længere tid. Flere slags giver metal smag. Du har kvalme, svimmel og er udmattet- vågner endda om natten, hvor du har så meget ro i dine tanker som muligt.
Lad være at se på dig selv som psykisk syg. Så er næsen alle danskere psykisk syge. Men du har nogle psykiske problemer som du må acceptere og leve med og det er ok
har du og lægen snakket bivirkninger? Har du fået foretaget relevante blodprøver? Har du selv undersøgt på nettet hvad metalsmag kan komme af?
Mener lægen at det er psykisk betinget, må han jo henvise dig til en GOD psykiater. Det er gratis og du bestemmer selv om du vil indgå i en medicinsk aftale. HUSK det er dit liv.
Mange hilsner en kvinde i 50èrne som selv er en torn i øjet på lægestanden og førtidspensionist på medicin pga jeg er ud brændt.
Held og lykke
Dolly06
Når det så er sagt er jeg også en der er / har været en torn i øjet. Forhåbentlig ikke mere efter jeg har skiftet læge. Håbet er lysegrønt.
Men det er altså ganske forfærdeligt at rende hos en læge mange gange uden at få en forklaring på, hvorfor man er syg. For til sidst at blive stemplet som umulig og man er tilmed aldrig blevet ordentlig undersøgt.
Det eneste der skete for mig var ny medicin og ny medicin til jeg sagde STOP.
Det viste sig at være medicinen jeg blev syg af.
Jeg forstår dig så inderlig godt, man føler sig alene og læger o.s.v. er totalt hamrende ligeglade med hvordan man har det. Der bliver IKKE altid gjort noget effektivt. Kan lægen ikke umiddelbart se, hvad der er galt kan der gå år før man bliver undersøgt og behandlet.
Det system har gjort mig nervøs og jeg har ellers altid været så hammerstærk.
Åh nej, sikken en trøst. Men kan det ikke hjælpe lidt du har min medfølelse og sympati. Du er ikke alene.
Du trænger i den grad til både at få udelukket eventuelle sygdomme og gode råd om hvad du kan gøre. Har du råd kunne du prøve en dygtig akupunktør. Mit blodtryk gik ned, min brors slidgigt smerter forsvandt i to dage efter behandling. Så det kan hjælpe på mange ting.
Og prøv ingefær, det hjælper mod kvalme.
ps. De ti minutter læger afsætter til en konsultation betinger næste de skal være synske.
Jeg har nogle af de samme erfaringer som Dolly og Persille.
Jeg har været syg siden 2001. Før da havde jeg haft mange depressioner, som jeg dog selv fik sat en stopper for, ved hjælp af naturmedicinen perikon. Men de tidligere depressioner var formodentlig grunden til, at min daværende læge ikke ville hjælpe mig, da jeg blev syg i 2001. Jeg skiftede læge mange gange, men det blev ikke bedre, før for et halvt års tid siden, da en samvittighedsfuld læge pludselig regnede ud, hvad jeg fejler: Søvnapnø, altså at jeg ikke trækker vejret tilstrækkeligt under søvnen.
Det var forholdsvis enkelt at finde ud af (ingen mega-dyre undersøgelser!). Desværre er det en sjælden form for søvnapnø. Og det er grunden til, at jeg ikke selv regnede det ud. For den sjældne form for søvnapnø har andre symptomer end den almindelige form, og eksperterne mener, at man ikke skal informere om den sjældne form, for det vil bare forvirre folk, mener de!
Så nu, hvor det er blevet opdaget, hvad jeg fejler, og jeg er kommet på venteliste til behandling, kan jeg muligvis nå at blive rask, inden jeg bliver folkepensionist!
Du er ung og skulle ikke så gerne komme i samme situation!
Hvis jeg var dig, ville jeg prøve at søge på www.google.dk på dine symptomer.
Du skriver ikke noget om, hvorvidt du stadig får medicin. Overvej om dine symptomer kan være bivirkninger ved eventuel medicin. Tænk også på, at visse former for medicin kan give mangler på visse vitaminer og mineraler. Mangeltilstande kan godt give den slags symptomer.
Som Dolly skriver, er blodprøver nok det mest oplagte at bede lægen om. Jeg søgte lige løseligt på ordet ”metalsmag” og så, at metalsmag blandt andet kunne skyldes problemer med nyrerne, så det er i hvert fald vigtigt, at du får taget blodprøver til undersøgelse af nyrerne.
Det værste problem i den situation, du står i, er efter min erfaring, at man ender med at have dårlig samvittighed og skyldfølelse over at være syg. Det kommer af, at man har en fornemmelse af, at man er til ulejlighed for lægen!
Og det allerværste er, at den, der ser skyldig ud, automatisk får skylden! Hvis man kommer ind til lægen som én stor undskyldning, bliver man desværre behandlet dårligt!
Derfor er du nødt til at gå frisk og frejdig ind til lægen og bede om hjælp. Du har ret til at få hjælp. Det er ikke noget, du skal tigge og bede om eller have dårlig samvittighed over at bede om.
Jeg sender dig al min opbakning
Kameliadamen
citat slut
Åh, kameliadamen, du er herlig. Jeg grinede, da jeg læste det. Hvorfor f..... skal det også være så trist.
Men i humoren er der desvære meget alvor, for du har jo ret.
citat
Det værste problem i den situation, du står i, er efter min erfaring, at man ender med at have dårlig samvittighed og skyldfølelse over at være syg. Det kommer af, at man har en fornemmelse af, at man er til ulejlighed for lægen!
citat slut
Desværre har jeg det sådan selv om jeg kæmper imod alt hvad jeg kan. Selv når jeg skal på apoteket får jeg det dårligt og vil have det overstået så hurtigt som muligt. 10 år med smerter, der blev være og værre gør jo noget.
Og så var det MEDICINEN.
Vi er nogle få her, der har skrevet om læger ikke har tid til noget, på andre debatter skrives der også. Men der er mange mennesker, der mener det samme. Når man taler indbyrdes om det, så skal jeg lige love for man hører klager.
Der er noget galt ved det system. Gid aviserne ville tage den sag op.
Måske kunne det ruske bare en lille smule op i politikerne eller er det lægerne, der har for meget magt.
Jeg håber, at vores støtte og opbakning hjælper dig. Jeg ser, at det er i morgen, fredag, du skal til læge. Skriver du lige og fortæller, hvordan lægebesøget gik?
Til Persille: Tak for respons, men jeg forsøgte nu slet ikke at være morsom! Jeg skrev bare kendsgerningerne. Og her bagefter kan jeg da godt se, at det virker langt ude og komisk. Sådan er virkeligheden nogle gange. Det er jo også, hvad forfattere bliver ved med at gentage. Forfatterne siger: ”Hvis vi skrev, hvad der VIRKELIG foregik, ville folk sige, at det er for urealistisk. Derfor er vi nødt til at lave det om i romanerne!”
Til Vaegten: Held og lykke på fredag!
Kameliadamen
Men først vil jeg gerne sige tak for jeres svar og opbakning!
Hvor er det bare skønt at der er folk der tager sig tid til at svare på ens indlæg og nærmest prøve at hjælpe en mere end lægen gør - for ja, man føler sig virkelig som en stor belastning, når man sidder der hos lægen for 3 gang fordi man bare ikke kan forstå hvordan man kan blive ved med at have det så dårligt. Og så hjælper det jo ikke, at man sidder og føler man ikke bliver taget seriøst og bare er til besvær.
Men, jeg var jo som sagt til lægen i fredags, og hun tog nogle blodprøver og en urinprøve, for at se om der var noget galt. Derudover valgte vi at skifte mine antidepressiver fra SSRI til SNRI, både fordi jeg ikke synes de hjalp mere overhovedet, og fordi det jo kunne være dem der var skyld i at jeg er så dårlig hele tiden. Jeg fik også nogle piller til at neutralisere mavesyren (som jeg har fået før).
Så alt i alt er jeg tilfreds med lægebesøget, og håber nu at det kommer til at se lysere ud, og jeg kan få det bedre, både fysisk og psykisk. Men venter selvfølgelig stadig på svar fra prøverne.
Jeg havde sådan set samme syptomer som dig. Lægen mente først at jeg havde angst efterfølgende depression og til sidst blev det stress. Jeg fik også taget prøver og alt muligt men nægtede hele tiden at tage depressions medicin.
Jeg fandt så senere ud af at alle mine symptomer kommer af at jeg ikke kan tåle GLUTEN! Hvilket jeg var blevet testet for. Problemet er bare at den blodprøve lægerne i DK bruger ikke er sikker. Dvs. At den med stor sandsynlighed vil give et forkert svar. Tyskland og Norge derimod kan lave en sikker test.
Mine symptomer aftog meget lidt de første 14 dage. Men stille og roligt fik jeg det bedre. Ca et år efter mærker jeg intet til det.
Det er seriøst hver at give et skud inden man begynder på alt det psykopharmia.