Aner ikke hva det er...
Hej. Første gang jeg laver et indlæg herinde. Så hvis der er for mange detaljer eller for lidt. så beklager jeg 
Men har brug for lidt vejledning.
Jeg er en ung mand der har utrolig svært ved at blive forelsket, der er simpelthen ikke nogen der interesere mig mere, selvom de sødeste potientelle kærester er der, og man tænker, den er sgu go den der.. så kommer der ingen følelser frem. den der man havde da man var 17år og fik sin første kæreste og alt var rosenrødt og perfekt. Det bare væk. Hele min verden bliver fokuseret på uddannelser, økonomi og skabe et solidt underlag til ens fremtid, alt er meget seriøst, og alt bliver planlagt. Men det med at finde en kæreste, det sker ikke.. det der ikke overskud til. Selvom alle planer bilver fokuseret på netop at ku forsørge familie en dag.
Men det jo ikke noget der skete lige for en uge siden. Siden min allerførste kæreste og mig slog op, så har mine følelser ligget langt væk, fandt en ny kæreste. Hun blev mere min bedste ven istedet for kæreste.. Forelsket har jeg ikke været siden jeg var 17-18år. Trods mine efterfølgende kærester, der bliver jeg først "forelsket/synes de mega søde" EFTER man er blevet kærester, simpelthen fordi man har taget sig selv i nakken og sagt "det hende der ovre det skal være kammerat".
Det en underlig situation synes jeg... og nu.. efter at se alle mine venner og veninder få kærester, børn, famlie.. og så går de alle fra hinanden, kaos overalt.. så. Hvorfor starte noget der alligevel ikke holder, hvorfor satse. Det på mode at gå fra hinanden og blive skildt - Det min dystre tankegang. Der er et eller andet galt jo
Kort fortalt - Jeg tør ikke lukke nogen ind i hjertet, der er sat lås på og nøglen er væk, hvorfor, vil jo godt ha en kæreste. Der er bare ingen følelser til det....
Men har brug for lidt vejledning.Jeg er en ung mand der har utrolig svært ved at blive forelsket, der er simpelthen ikke nogen der interesere mig mere, selvom de sødeste potientelle kærester er der, og man tænker, den er sgu go den der.. så kommer der ingen følelser frem. den der man havde da man var 17år og fik sin første kæreste og alt var rosenrødt og perfekt. Det bare væk. Hele min verden bliver fokuseret på uddannelser, økonomi og skabe et solidt underlag til ens fremtid, alt er meget seriøst, og alt bliver planlagt. Men det med at finde en kæreste, det sker ikke.. det der ikke overskud til. Selvom alle planer bilver fokuseret på netop at ku forsørge familie en dag.
Men det jo ikke noget der skete lige for en uge siden. Siden min allerførste kæreste og mig slog op, så har mine følelser ligget langt væk, fandt en ny kæreste. Hun blev mere min bedste ven istedet for kæreste.. Forelsket har jeg ikke været siden jeg var 17-18år. Trods mine efterfølgende kærester, der bliver jeg først "forelsket/synes de mega søde" EFTER man er blevet kærester, simpelthen fordi man har taget sig selv i nakken og sagt "det hende der ovre det skal være kammerat".
Det en underlig situation synes jeg... og nu.. efter at se alle mine venner og veninder få kærester, børn, famlie.. og så går de alle fra hinanden, kaos overalt.. så. Hvorfor starte noget der alligevel ikke holder, hvorfor satse. Det på mode at gå fra hinanden og blive skildt - Det min dystre tankegang. Der er et eller andet galt jo
Kort fortalt - Jeg tør ikke lukke nogen ind i hjertet, der er sat lås på og nøglen er væk, hvorfor, vil jo godt ha en kæreste. Der er bare ingen følelser til det....
Kommentarer
Tja, det er da meget fornuftigt af dig at koncentrere dig om uddannelsen m.m. omkring dig; man skal ikke have en kæreste bare fordi andre har.
Generelt er ’brug og smid væk’ kærester, hele tiden nye forhold, jo at lege med / ødelægge begges følelsesliv. At være kærester skulle gerne være ægte kærlighed, det kan man ikke vide på to minutter, et forhold bygger blandt meget andet også på fælles interesser.
Hvis et eller andet du har oplevet er grund til at følelserne er væk, er det uhyre vigtigt at du søger hjælp, sikkert prof. Tal med din læge om det. KH Helle8
Jeg tror du planlægger og tænker alt for meget over, hvordan dit liv skal være i fremtiden. Du skal prøve at give dig selv lov til at være impulsiv og ikke altid være det jeg kalder ”kassetænker”.
Du er ung og du har livet foran dig, så gå ud og mød livet der hvor det er. Tænk ikke så meget på om du bliver forelsket i dag eller i morgen eller en anden dag, for selvfølgelig kan du blive forelsket, men du skal lære at slippe dine følelser lidt løs.
Jeg tror, der er noget der hæmmer dig, du virker en lille smule bange for livet. Du skriver om kaos og at alle går fra hinanden. Sikke noget vrøvl jeg kender mange unge par, der har det superfedt sammen.
Du skal lære at åbne dig og lukke andre ind i dit liv, for det at miste kan være en del af livet. Men husk ikke at tage sorgerne på forskud, men vær åben og givende overfor en sød pige. Der er så mange af dem:-)
At lede efter forelskelsen og kærligheden giver ikke bonus, men lige pludselig står hun foran dig, når du mindst venter det.
Mange varme hilsner Sofie