Indstillinger
Mangel på følelser, har jeg en depression?
Hej jeg er en pige på 17 år, sidste sommer afsluttede jeg 9-klasse og begyndte mit første år på handelsgymnasiet. Det var en stor omvæltning for mig, da jeg virkelig hader forandringer, og selvom der er gået et år nu, så har jeg stadig svært ved at vænne mig til det. Jeg havde en masse gå-på-mod i 9-klasse og så også frem til at skulle starte på gymnasiet, men nu føler jeg, at jeg intet magter mere.
Jeg føler at jeg har mistet kontakten med mine venner, da alle havde travlt med starte på noget nyt. Jeg har haft en masse modgang i mit liv for 2 år siden, men der havde jeg mine venner som støttede og hjalp mig igennem det. Nu føler jeg, at jeg kun har mig selv ..
Hele situationen med at jeg ingen følelser har startede, da min kæreste gennem 2 års on/off slog op (september 2011). Jeg var virkelig ked af det og sønderknust dagen efter, men efter det, så var der intet mere. Jeg troede at pga. at det ikke var første gang vi slog op, at jeg så bare ikke havde flere tårer tilbage. Med min nye tilværelse på gymnasiet, presset fra lektier og afleveringer, så skubbede jeg bare hele situationen til siden. Jeg troede at fordi at jeg havde så travlt i min hverdag, at det var derfor at jeg ingen følelser havde.
Jeg tænkte tit tilbage på de minder, min kæreste og jeg havde, men der er ingen følelser der kommer frem i mig. Ingen vrede, ingen fortrydelse, ingen sorg, intet. Det eneste jeg føler er magtesløshed, rastløshed og tomhed. Jeg føler mig mere død end levende, for jeg har ingen følelser i mit liv, ingen glæde eller noget. Jeg burde være glad for at føle intet, da jeg har været igennem en lang periode i mit liv, hvor jeg kun følte mig trist og ked af det. Men det er jeg ikke ..
Det er først for tre uger siden, at jeg sådan har lagt mærke til, at jeg ingen følelser føler. En fyr som jeg har kunnet lide i omkring 10 år og som jeg virkelig troede var min "the one", offentliggjorde hans forlovelse med hans kæreste. Lige da jeg fik det at vide, brød hele min verden sammen igen, og det var for første gang siden bruddet med min kæreste, at jeg faktisk følte noget. Men ligesom med bruddet, så følte jeg intet dagen efter. Jeg bliver ved med at tænke på hans forlovelse, men jeg føler ingen smerte .. Problemet er bare det, at det forhindrer mig i at koncentrere mig om andre ting .. Jeg klarede kun 1g med nød og næbbe, da jeg har været skoletræt siden den første dag, og nu frygter jeg, at jeg ikke kan gennemføre 2g pga. den magtesløshed, tomhed og mangel på koncentration jeg føler lige nu.
Jeg tør ikke at søge lægehjælp, da jeg ikke vil have at mine forældre ved noget om det her, og jeg føler mig ikke trygt nok til at snakke med min læge om det. Det var svært for mig bare at skrive det her. Men der er gået omkring 10-måneder nu hvor jeg intet har gjort ved det, og nu vil jeg bare gerne have det lidt bedre igen. Hvad skal jeg gøre?
Mvh Trang.
Jeg føler at jeg har mistet kontakten med mine venner, da alle havde travlt med starte på noget nyt. Jeg har haft en masse modgang i mit liv for 2 år siden, men der havde jeg mine venner som støttede og hjalp mig igennem det. Nu føler jeg, at jeg kun har mig selv ..
Hele situationen med at jeg ingen følelser har startede, da min kæreste gennem 2 års on/off slog op (september 2011). Jeg var virkelig ked af det og sønderknust dagen efter, men efter det, så var der intet mere. Jeg troede at pga. at det ikke var første gang vi slog op, at jeg så bare ikke havde flere tårer tilbage. Med min nye tilværelse på gymnasiet, presset fra lektier og afleveringer, så skubbede jeg bare hele situationen til siden. Jeg troede at fordi at jeg havde så travlt i min hverdag, at det var derfor at jeg ingen følelser havde.
Jeg tænkte tit tilbage på de minder, min kæreste og jeg havde, men der er ingen følelser der kommer frem i mig. Ingen vrede, ingen fortrydelse, ingen sorg, intet. Det eneste jeg føler er magtesløshed, rastløshed og tomhed. Jeg føler mig mere død end levende, for jeg har ingen følelser i mit liv, ingen glæde eller noget. Jeg burde være glad for at føle intet, da jeg har været igennem en lang periode i mit liv, hvor jeg kun følte mig trist og ked af det. Men det er jeg ikke ..
Det er først for tre uger siden, at jeg sådan har lagt mærke til, at jeg ingen følelser føler. En fyr som jeg har kunnet lide i omkring 10 år og som jeg virkelig troede var min "the one", offentliggjorde hans forlovelse med hans kæreste. Lige da jeg fik det at vide, brød hele min verden sammen igen, og det var for første gang siden bruddet med min kæreste, at jeg faktisk følte noget. Men ligesom med bruddet, så følte jeg intet dagen efter. Jeg bliver ved med at tænke på hans forlovelse, men jeg føler ingen smerte .. Problemet er bare det, at det forhindrer mig i at koncentrere mig om andre ting .. Jeg klarede kun 1g med nød og næbbe, da jeg har været skoletræt siden den første dag, og nu frygter jeg, at jeg ikke kan gennemføre 2g pga. den magtesløshed, tomhed og mangel på koncentration jeg føler lige nu.
Jeg tør ikke at søge lægehjælp, da jeg ikke vil have at mine forældre ved noget om det her, og jeg føler mig ikke trygt nok til at snakke med min læge om det. Det var svært for mig bare at skrive det her. Men der er gået omkring 10-måneder nu hvor jeg intet har gjort ved det, og nu vil jeg bare gerne have det lidt bedre igen. Hvad skal jeg gøre?
Mvh Trang.
Kommentarer
Det kan være en god idé, at sætte sig ned, god tid i forvejen, og skrive alle de ting ned, som gør, at man måske tror man har en depression. Og vær HELT ærlig, når du skriver ned! Faktisk kan du næsten godt forsøge, at overdrive lidt, for man har tit en tendens til, at underdrive den slags.
Når du så synes din seddel er færdig, tager du den med til lægen og hvis du pludselig ikke kan finde ord, så er de skrevet ned i forvejen!
Din læge må ikke fortælle noget videre til dine forældre og slet ikke, hvis du fortæller ham, at du ikke vil have, at de skal vide noget. Så bare rolig, han har tavshedspligt.
Du får det SÅ meget bedre, når du får sat ord på dit indre og får den hjælp du har brug for. Gør det nu, kom nu afsted!!
God bedring og lykke til dig
Mange har det som du beskriver, men det betyder ikke det er normalt. Du kan tage en depressionstest her på nettet, hvis den viser du har et problem, skal du så hurtigt som muligt til lægen så du kan få den hjælp der passer til dig.
Med hensyn til at klare skolen, opgaverne osv., kan du måske få hjælp hos en studievejleder? KH Helle8