Indstillinger
Nogen som har erfaringer med eftermail
Hej meddebattører,
Jeg står nu i en usikker og svær periode i mit liv og har skullet tage nogle hårde beslutninger. Det har fået mig til at tænke mere over mit liv og mennesker omkring mig.
Jeg så i mandags et indslag fra en ung mand som havde bygget et website hvor man kunne oplægge beskeder som så blev sendt ud når man gik bort.
Er der nogen her der har erfaringer med systemet/servicen? Nogen der kender til tilsvarende services?
Jeg ved stadig ikke hvad jeg rigtig har behov for – men har ting på hjerte jeg gerne vil have ud – for at give mig den fornødne ro til at komme igennem dette.
Håber at få lidt feedback herinde.
Med venlig hilsen
Anders M.
Jeg står nu i en usikker og svær periode i mit liv og har skullet tage nogle hårde beslutninger. Det har fået mig til at tænke mere over mit liv og mennesker omkring mig.
Jeg så i mandags et indslag fra en ung mand som havde bygget et website hvor man kunne oplægge beskeder som så blev sendt ud når man gik bort.
Er der nogen her der har erfaringer med systemet/servicen? Nogen der kender til tilsvarende services?
Jeg ved stadig ikke hvad jeg rigtig har behov for – men har ting på hjerte jeg gerne vil have ud – for at give mig den fornødne ro til at komme igennem dette.
Håber at få lidt feedback herinde.
Med venlig hilsen
Anders M.
Kommentarer
Det du har på hjerte, er det noget der vil glæde dine pårørende?
Jeg har ikke selv været i sådan en situation, men jeg har været nærmeste pårørende flere gange.
Den første gang jeg stod overfor alvorlig sygdom, tænkte jeg meget over min dagbog. Jeg var slem til, kun at skrive det jeg synes var noget møg.
Jeg kasserede dagbogen, jeg synes ikke nogen skulle konfronteres efter evt. død, hvordan jeg havde haft det. Jeg ville ikke såre nogen på så grusom måde.
Min mand døde for snart to år siden. Han havde åbenbart et behov for at skrive på nogle små sedler. De små sedler handlede om hans kærlighed til mig. De lå allevegne, i skuffer, i hans noder, i hans lommer, ja så galt i roderiet ude i garagen.
Det man evt. har på hjerte, kunne lægges imellem sine private ting. Er det noget der vedrører offentligheden, kunne man måske lægge det færdige manuskript, og så få en af de pårørende til at sørge for det blev offentliggjort.
Men en side på nettet - den læses jo kun, hvis nogen ved den eksisterer.
Jeg ønsker for dig, at du får en rigtig god tid, og kun beskæftiger dig med det der er vigtigt for dig.
Jeg lagde også mærke til indslaget i TV, men hæftede mig ikke særligt ved det.
Jeg kan bestemt godt forstå, at man i visse tilfælde kan have lyst til at fortælle noget til sine efterladte. I indslaget var der eksempler på den slags tilfælde. F.eks. kan en mand, der ved, at han skal dø, inden hans barn kan nå at blive født, have et ønske om at sige en hel masse til sit barn.
Modsat Linette tror jeg da på, at de efterladte vil læse sådanne e-mails. Hvorfor skulle de ikke gøre det? (Der er tale om mails, som firmaet bag Internetsiden sender direkte til bestemte e-mail-adresser).
Det er ikke svært at finde den side:
http://www.eftermail.dk
Du efterlyser erfaringer fra andre. Men dette initiativ er jo helt nyt.
Jeg har selv lagt lidt oplysninger ved mine personlige papirer, som de efterldte automatisk vil få øje på. Men disse oplysninger er mest af praktisk art.
Før i tiden havde jeg en side med detaljerede ønsker angående min begravelse, f.eks. salmer, der skulle synges osv. Den side har jeg kasseret. For begravelses-ceremonien er jo for de efterladte! Derfor er det bedst, at de selv får lov til at bestemme, hvad der skal ske.
Jeg skriver dagbog, som er til stor nytte for mig i det daglige. Og jeg tænker faktisk indimellem på, at jeg ikke må skrive noget, som jeg ville være ked af, at andre læser efter min død.
Jeg sender dig al min opbakning til de svære ting, du skal igennem.
Mange hilsner
Kameliadamen
og tak for tilbagemeldingen.
Jeg er også sikker på at mine efterladte ville påskønne de ting jeg efterlader dem.
Nogle af dem har jeg ikke snakket med i mange år og har en del på hjertet jeg ville sige dem. Ligeledes har jeg nogle børnebørn som jeg endnu ikke har mødt, og nok desværre aldrig kommer til – dem vil jeg da også overbringe et par ord til.
Ligeledes kunne jeg se at de havde noget med lukning of kontoer på Facebook og emails. Det lyder jo heller ikke som en dum ide. Ikke noget jeg ønsker mine efterladte skal stå og rode med.
Nogen der har konkrete er faringer med brug af systemet?
Ville gerne høre at det bare fungerede før jeg ligesom selv opretter mig.