Indstillinger
Er jeg fair eller unfair ..??
Hej
Jeg bor sammen med min kæreste på 4 år og vi har det egentlig godt sammen. Han har dog aldrig været god til at give mig den bekræftigelse jeg har brug for. Tror det er dette der startede en flirt med en kollega, som efter små 2 måneder med sms-beskeder og mails udviklede sig til at vi var sammen i vores lejlighed. Ingen sex - men kys og kærtegn.
Meningen var at min kæreste den aften skulle overnatte ude i byen, men han valgte at komme hjem, da han tilsyneladende fornemmede at et eller andet ikke var som det skulle være. Min kollega var heldigvis gået da han kom hjem - nok fordi vi var paffe over hvad der var sket. Oprindeligt skulle vi mødes hos mig til take-away og så en tur i byen.
Alligevel fornemmede min kæreste at der var noget galt og konfronterede mig dagen efter. Jeg benægtede at der var foregået noget, men vi blot havde været 3 kollegaer sammen. Jeg fortsatte et par uger med vores sms skriveri - men måtte derefter gå til bekendelse, da jeg så min kæreste lide i usikkerheden. Han var fortvivlet og skuffet og sur - jeg følte at det var en harmløs flirt som en dag gik for vidt. Den efterfølgende måned var jeg fortvivlet over at jeg ikke kunne se min flirt privat længere og var samtidig i tvivl om jeg var blevet forelsket i ham. Jeg er stadig irriteret over at den aften har gjort at vi ikke længere kan ses som venner - men det vil min kæreste ikke kunne acceptere.
Jeg ser kun min kollega på arbejdet til frokost eller en kop kaffe nu og vi skriver jævnligt sammen på mail eller sms. Der er ingen flirt mellem os og vi vil begge vores respektive forhold. Hans kone(og 2 børn) ved ikke noget om min eksistens og vores flirt, så han har ikke haft den ballade derhjemme som jeg har haft.
Min kæreste derimod ved godt at der er den kontakt ude på jobbet og det slider på ham i perioder. Han siger det er usikkerheden der kører rundt i hovedet på ham. Samtidig siger han at han tror mig, når jeg siger at der ikke foregår noget flirteri mellem os længere.
Min kæreste og jeg elsker hinanden og vil gerne blive sammen, stifte familie og udleve vores drømme. Men jeg vil også nødigt miste min kollega, som er blevet en fortrolig ven!
Hvad gør jeg? Kan jeg forvente at min kæreste smider usikkerheden når jeg ser min kollega og holder kontakten via sms og mail? Er jeg urimlig? Må jeg vælge?
Jeg bor sammen med min kæreste på 4 år og vi har det egentlig godt sammen. Han har dog aldrig været god til at give mig den bekræftigelse jeg har brug for. Tror det er dette der startede en flirt med en kollega, som efter små 2 måneder med sms-beskeder og mails udviklede sig til at vi var sammen i vores lejlighed. Ingen sex - men kys og kærtegn.
Meningen var at min kæreste den aften skulle overnatte ude i byen, men han valgte at komme hjem, da han tilsyneladende fornemmede at et eller andet ikke var som det skulle være. Min kollega var heldigvis gået da han kom hjem - nok fordi vi var paffe over hvad der var sket. Oprindeligt skulle vi mødes hos mig til take-away og så en tur i byen.
Alligevel fornemmede min kæreste at der var noget galt og konfronterede mig dagen efter. Jeg benægtede at der var foregået noget, men vi blot havde været 3 kollegaer sammen. Jeg fortsatte et par uger med vores sms skriveri - men måtte derefter gå til bekendelse, da jeg så min kæreste lide i usikkerheden. Han var fortvivlet og skuffet og sur - jeg følte at det var en harmløs flirt som en dag gik for vidt. Den efterfølgende måned var jeg fortvivlet over at jeg ikke kunne se min flirt privat længere og var samtidig i tvivl om jeg var blevet forelsket i ham. Jeg er stadig irriteret over at den aften har gjort at vi ikke længere kan ses som venner - men det vil min kæreste ikke kunne acceptere.
Jeg ser kun min kollega på arbejdet til frokost eller en kop kaffe nu og vi skriver jævnligt sammen på mail eller sms. Der er ingen flirt mellem os og vi vil begge vores respektive forhold. Hans kone(og 2 børn) ved ikke noget om min eksistens og vores flirt, så han har ikke haft den ballade derhjemme som jeg har haft.
Min kæreste derimod ved godt at der er den kontakt ude på jobbet og det slider på ham i perioder. Han siger det er usikkerheden der kører rundt i hovedet på ham. Samtidig siger han at han tror mig, når jeg siger at der ikke foregår noget flirteri mellem os længere.
Min kæreste og jeg elsker hinanden og vil gerne blive sammen, stifte familie og udleve vores drømme. Men jeg vil også nødigt miste min kollega, som er blevet en fortrolig ven!
Hvad gør jeg? Kan jeg forvente at min kæreste smider usikkerheden når jeg ser min kollega og holder kontakten via sms og mail? Er jeg urimlig? Må jeg vælge?
Kommentarer
Du er åbenbart ligeglad med den sorg du giver hans kone og børn, tror du hun er dum, samt din kæreste. Jeg håber, han dropper dig.
Jeg ved du bliver vred over det jeg skriver, men det er min mening. Basta.
citat
Jeg ser kun min kollega på arbejdet til frokost eller en kop kaffe nu og vi skriver jævnligt sammen på mail eller sms.
citat slut
Ville du ikke selv blive vred, hvis det var dig, der blev behandlet på den måde.
Jeg mener derimod, at du må kæmpe hårdt for at vise dit værd, og for at få din kæreste til at blive tryg og sikker igen. Din utroskab vil givetvis altid fylde lidt hos ham, også selvom han tilgiver dig.
Du må give din kæreste den respekt ikke at kræve, at du kan fortsætte dit venskab med din arbejdskollega fuldstændig som før.
Hvorfor ikke fokusere på dit forhold med din kæreste i stedet? Pris dig lykkelig over, at du stadig har ham? Såfremt at det nu er ham, du vil have?
Ja, jeg mener, at du stiller et urimeligt krav til din kæreste.
citat slut
Pas på din kæreste ikke vælger for dig. !!!
Holder kontakten !! Du skal da ikke holde nogen kontakt. Når din "vens" kone ikke vil finde sig i mere, så bryder han kontakten med dig og din kæreste gør sikkert det samme. For hun kontakter måske ham og fortæller hvad hun ved. Tro dog ikke hans kone er så naiv, at hun ikke opdager den slags.
Men det er vidst bare et samsurium af de svar du allerede har fået...så der er nok noget om snakken..?
Det lyder iøvrigt som om du har nogle følelser i klemme hos din kollega? Om de er ubevidste, eller du bare ikke vil erkende dem skal jeg ikke kunne sige.. Men hvorfor ellers prøve at retfærdiggøre din ret til at bibeholde venskabet, fordi I nu er blevet fortrolige..?
Måske var det en idé at holde en lille tænke pause -både for din egen og for din kærestes skyld..?
Ikke mennesker man holder af, tænk hvis
Det var der der stod på den anden side
Jeg synes du skal skride fra din mand hvis du har
Behov for andres opmærksomhed i hvertfald på den måde
Utroskab er det værste man kan gøre mod et andet
Menneske.
Du hans kvinde det meningen i skal være
Hinandens bedste venner og fortrolige så hvis du
Stikker ham i ryggen på den måde har du
Ikke fortjent ham....slut
Det er, for nu at sige det mildt, ikke det smarteste, du har gang i og har haft gang i ;-) Omvendt er det jo ikke hverken unormalt eller jordens undergang.
Hvis jeg nu skal råde dig, så dropper du både kæresten og vennen, for ofte er det jo sådan, at man får lyst til en affære eller en særlig fortrolig, når der er basale behov, man ikke får tilgodeset i sit forhold. Så måske vil det være godt for dig med en tid alene, hvor du kan finde ud af, hvad du vil, hvad du ønsker, og hvad du har behov for, så du kan gå ud og finde en kæreste, der nok ikke kan give dig alt, men som kan give dig en balance, som du kan leve og trives med.
Du skal huske på, at mænd er kun dessert. Du er nødt til at have en god følelse, ro, tryghed og sikkerhed inden i dig selv, for at du kan passe på dig selv og finde det, du åbenbart søger men ikke har fundet endnu.