Hjælp min mor er ved at blive gammel.
Er en fyr på 20 som er dybt frustreret.
Min mor er ved at blive gammel, og er snart der hvor intet hjælper. Hun har simpelthen ikke kræfter. Det gør så ondt at se.
Lægen siger hun har astma, men det tror jeg ikke på. Alderdommen er bare trådt ind før tid, og når man er gammel har man svært ved at trække vejret.
Hun er 56 år.
Hvad kan jeg gøre for at få at hun kan få sin livsgnist tilbage? Hun fortjener ikke det her. Hun fortjener at have det godt på sine sidste dage.
Findes der ikke noget som kan gøre det?
Det er så synd for hende.
Vil IKKE miste min mor sådan her.
Min mor er ved at blive gammel, og er snart der hvor intet hjælper. Hun har simpelthen ikke kræfter. Det gør så ondt at se.
Lægen siger hun har astma, men det tror jeg ikke på. Alderdommen er bare trådt ind før tid, og når man er gammel har man svært ved at trække vejret.
Hun er 56 år.
Hvad kan jeg gøre for at få at hun kan få sin livsgnist tilbage? Hun fortjener ikke det her. Hun fortjener at have det godt på sine sidste dage.
Findes der ikke noget som kan gøre det?
Det er så synd for hende.
Vil IKKE miste min mor sådan her.
Kommentarer
Jeg forstår godt du er bekymret for din mor, men man er altså ikke gammel, fordi man er 56 år.
Og gamle mennesker behøver ikke, at have vejrtrækningsproblemer.
Jeg har selv en mor, der har haft astma i mange år, hun er snart 85 år.
Hun får den rigtige behandling, og klarer sig fint, med en halv times hjælp hver 14.dag.
Du må snakke med hende, og råde hende til, at gå til lægen, så hun kan få den hjælp og behandling hun har behov for.
Held og lykke med det :-)
Uha, den stakkels kvinde!
Der er i forvejen så mange fordomme om kvinder over vis alder. Da jeg selv var 56 år, mente min læge, at jeg var i overgangsalderen, og at det derfor ikke var nødvendigt at undersøge mig, da jeg blev syg. Det var nok bare overgangsalderen, mente han.
Og du mener altså, Butterfly, at din mor på 56 år er syg på grund af alderdom!
Jeg vil råde dig til at støtte din mor i at blive ordentligt undersøgt.
Det er ikke muligt for os Netdoktorbrugere at sige, hvad din mor fejler. Det må undersøgelserne vise.
Under alle omstændigheder må hun have foretaget en række blodprøver, så det kan blive undersøgt om hun har ernæringsmæssige mangler. Og derudover må der foretages andre undersøgelser.
Du taler om mangel på livsgnist og kræfter og vejrtrækningsproblemer. De symptomer kan passe på mange forskellige helbredsproblemer – faktisk også på mit tilfælde!
Min daværende læge lagde på et tidligt tidspunkt mærke til, at jeg havde vejrtrækningsproblemer, især ved trappegang. Hun ordinerede derfor antibiotika mod, hvad hun troede var såkaldt kold lungebetændelse, men da medicinen ikke hjalp, gjorde hun ikke noget. Så var det, at jeg skiftede til denne mandlige læge, der desværre blot mente, at jeg var i overgangsalderen og derfor heller ikke gjorde noget.
Det viste sig, at jeg led af alvorlig jernmangel, hvilket kan give vejrtrækningsproblemer, foruden andre symptomer så som mangel på livsgnist og kræfter.
De fleste betragter jernmangel som en helt banal ting. Men når jernmanglen er alvorlig og langvarig, kan helbredet blive varigt skadet, og det er, hvad man risikerer, og hvad der skete i mit tilfælde, fordi jeg blev udsat for fordomme om min alder!
Nu siger jeg ikke, at din mor faktisk har jernmangel. Det kan jeg ikke vide noget om. Jeg fortæller bare, hvor galt det kan gå, når fordomme om alder spærrer for, at kvinders helbredsproblemer tages alvorligt.
Jeg sender din mor al min støtte og opbakning.
Mange hilsner
kameliadamen
Til Kameliadamen vil jeg sige, at jeg har ikke været udsat for svigt fra lægeside, på grund af overgangsalderen. Nu ligger den tid en del år tilbage, jeg er blevet en "ældre sag", jeg får stadigvæk optimal behandling, når der er noget der skal eller kan gøres noget ved.
Ind i mellem kan jeg endda få den tanke, at jeg hører til i den dyre ende indenfor sundhedsvæsenet, men jeg er glad for, at jeg bliver hørt på, når der er noget der ikke "funker".
Om en uges tid, skal jeg have scannet hele ryggen. Sidste år blev jeg opereret for nedsynkning, senere sendt til undervisning i at bruge kateter, derefter til genoptræning. Det virker, og jeg er så glad.
Til trådstarter vil jeg sige, spørg din mor, om hun ved hvad der er galt. Måske har hun svært ved at forklare sig.
Det kan jo også være, at din mor er rigtig dårlig, men det må konstateres før man taler om hendes "sidste tid eller sidste dage".
Nu er du ret ung, og man ser med andre øjne på "ældre" der måske har ændret sig og man fejltolker det nemt.
Jeg har gjort en erfaring, som jeg har taget til mig.
For knap to år siden boede jeg på hospice sammen med min mand, som var meget syg. Det var de andre beboere også. Alligevel var der smil, livsglæde, livsbekræftelse og mange dejlige samtaler med de andre døende.
Jeg opdagede, at man er levende lige til man er død.
Jeg har selv astma og KOL, alligevel funker jeg da nogenlunde, bare det ikke er for varmt eller meget koldt. Jeg har ikke problemer med trapper på grund af lungesygdommen. Du kan bare ikke regne med, at din mor har det ligesådan. Men almindeligvis kan astma holdes nede med medicin.
Jeg håber, at vores reaktion har betydet, at du forstår, at 56 år ikke er nogen høj alder. Der findes selvfølgelig mennesker, der får en sygdom som f.eks. Alzheimers i en meget tidlig alder – altså en sygdom, som man normalt kun ser hos gamle mennesker.
Men din mors symptomer tyder ikke i den retning.
Mange hilsner
Kameliadamen
P.S. Det lyder godt, Linette, at du ikke har været udsat for aldersdiskrimination. Men jeg har slet ikke påstået, at ALLE læger diskriminerer ;o)
Jeg var desværre i mange år så uheldig at have praktiserende læger, der ikke var til nogen hjælp. Der er gået 11 år (eller mere, alt efter hvordan man regner) fra jeg blev alvorligt syg, til det blev klarlagt, hvad jeg fejlede (hjertesygdom og søvnapnø, der sandsynligvis oprindelig er udløst af alvorlig og langvarig jernmangel). Jeg er nu blevet behandlet for mit hjerteproblem og på venteliste til at få hjælp for søvnapnøen.
Jeg har omsider fået en venlig og kompetent læge, der tager mig alvorligt. Det er virkelig en lettelse. Mine forskellige tidligere læger rejste sig efter 5 minutter og gik hen og åbnede døren som tegn til at konsultationen var forbi – uden at have gjort noget for at hjælpe mig.
Min nuværende læge kan finde på at slå ud med hænderne og sige: ”Du får ikke lov til at gå, før der er fundet en løsning!” Normalt bryder jeg mig ikke om, at folk vil bestemme over mig, men jeg kan mærke, at hun siger det som et udtryk for omsorg. Og hvor er det dejligt efter alle disse år!
Jeg kan kun opfordre folk, der ikke kan få kvalificeret lægehjælp til at skifte læge. Det gjorde jeg selv en del gange, og jeg har nu endelig fundet en læge, der er villig til at hjælpe.
Butterfly, 56 år er da ingen alder. Man er stadig Ung, men det forstår helt unge mennesker ikke før de selv er der. Naturligvis kan man være syg, men det er noget ganske andet. Det er noget lægen burde hjælpe med, hvis muligt.
I dine øjne vil jeg være en museumsgenstand og jeg har intet besvær med at trække vejret. Der er vist noget du har misforstået.
Det kan godt være 56 år ikke er nogen alder, og det er det jo heller ikke.
Men min mor har altså ikke været den bedste til at passe på sig selv.
Vejrtrækningsproblemerne har noget at gøre med, at hun har røget i mange år. Hun stoppede dog for 4 måneder siden.
Men det er jo også en kendsgerning at det altså gør en 10 år ældre end man er.
Derudover er jeg bange, fordi min far fik en hjerneblødning for 1½ år siden, og har altså på ingen måde kommet sig godt. Han bliver mere og mere svag.
Tingene vil ikke rigtig som han vil.
Og da min mor har svært ved at lave ting, står jeg for store dele af husholdningen. Vi bor i et 300+ kvm. stort hus så der er sgu nok og se til.
De har sat huset til salg, men da vi bor i udkandtsdanmark går det lidt trægt. Vi har haft 1 fremvisning på 1 år!!!
Tingene er bare håbløse. Ved fandme ikke hvordan det her skal ende. Føler lidt at jeg har mistet en stor del af mine forældre. De er jo stadig som de er, men bare blevet rigtig svage, og det er jo det der gør ondt.
Kuu man for fanden ikke opfinde en pille, som kunne gøre tilværelsen NEMMERE, og som jeg kunne give til dem.
Ikke fordi jeg ikke kan holde til det, men hold kæft.. Nogen gange tænker jeg bare "hvad er der et skilt over os, hvor der står *SKID HER*?" eller hvad? Hvornår er nok NOK?
Pyha..
Det er tidligt, at dine forældrer rammes så hårdt, og det kan være medvirkende til din mors tilstand. Din mor er i sin bedste alder, så hun er hårdt ramt med en syg mand.
Jeg var lidt yngre end din mor, da vores liv blev ændret af min mands blodpropper. Det er virkelig hårdt.
Jeg får problemer med vejrtrækningen når jeg bliver chokeret, så du kan ikke bare sige, at cigaretter er årsagen.
Begge dine forældrer er syge. Får de ikke lidt hjælp fra hjemmeplejen? Ikke for at de må lave så meget, men det letter trods alt noget.
Har du nogen du kan snakke med?
Hvad laver du, udover at hjælpe dine forældrer?
Det er meget vigtigt, at du passer evt. uddannelse eller arbejde o.s.v. Det er også vigtigt at du har tid til kammerater og hvad man ellers foretager sig, når man er så ung.