Indstillinger
Nyt fra TERM-model-folkene!
Hej alle interesserede
Jeg er blevet opmærksom på, at der afholdes kongres om psykosomatiske sygdomme i Århus fra den 27. til den 30. juni 2012.
Vært eller såkaldt præsident for kongressen er Per Fink fra den berygtede Klinik for funktionelle forstyrrelser, der har adresse på Århus Universitetshospital.
Det var den klinik, der udtænkte TERM-modellen - en model til brug for praktiserende læger, der ved hjælp af modellen fik såkaldte værktøjer til at afvise alvorligt syge mennesker med den begrundelse, at deres problem skyldtes noget psykisk!
Forskning har vist, at de praktiserende læger ved hjælp af modellen fik det meget lettere.
Der har ellers været ret stille – i hvert fald i medierne – angående klinikkens aktiviteter. Men nu er der altså nyt:
http://www.dpsnet.dk/kalender/vis/nyhed ... -medicine/
http://www.eaclpp-ecpr2012.dk/
Mange hilsner
Kameliadamen
P.S. En såkaldt ”Fink” er i folkemunde en sygehistorie, der begynder med en diagnose, der lyder på såkaldt somatisering og ender med, at patienten faktisk bliver udredt for sin egentlige sygdom – enten på dødslejet eller ved obduktionen.
Jeg er blevet opmærksom på, at der afholdes kongres om psykosomatiske sygdomme i Århus fra den 27. til den 30. juni 2012.
Vært eller såkaldt præsident for kongressen er Per Fink fra den berygtede Klinik for funktionelle forstyrrelser, der har adresse på Århus Universitetshospital.
Det var den klinik, der udtænkte TERM-modellen - en model til brug for praktiserende læger, der ved hjælp af modellen fik såkaldte værktøjer til at afvise alvorligt syge mennesker med den begrundelse, at deres problem skyldtes noget psykisk!
Forskning har vist, at de praktiserende læger ved hjælp af modellen fik det meget lettere.
Der har ellers været ret stille – i hvert fald i medierne – angående klinikkens aktiviteter. Men nu er der altså nyt:
http://www.dpsnet.dk/kalender/vis/nyhed ... -medicine/
http://www.eaclpp-ecpr2012.dk/
Mange hilsner
Kameliadamen
P.S. En såkaldt ”Fink” er i folkemunde en sygehistorie, der begynder med en diagnose, der lyder på såkaldt somatisering og ender med, at patienten faktisk bliver udredt for sin egentlige sygdom – enten på dødslejet eller ved obduktionen.
Kommentarer
Ikke TERM, men en hjertelidelse.
Eller
Ikke TERM, men Borrelia.
Eller
Ikke TERM-symptomer, men en alvorlig infektion
Eller
Ikke TERM-symptomer, men Parkinsons Sygdom.
Eller
Ikke af TERM, men CFS /ME.
Hvis jeg skulle nævne nogle eksempler på patienter, som jeg har været i kontakt med.
Tak for din respons.
Ja, det kunne være en fin ide med de skilte.
Jeg tror bare, at Per Fink & co. har lært noget af al den negative omtale, der har været.
De har lært, at de ikke sådan bare lige kan lægge en hel masse informationer ud på nettet, hvor de formulerer sig på oprørende måder om såkaldt vanskelige patienter.
F.eks. var billedet af en hammer til illustration af de ”værktøjer”, som en praktiserende læge kunne bruge til håndteringen af sine patienter, vildt provokerende for syge mennesker i nød, der kommer til den praktiserende læge for at søge hjælp.
Jeg er desværre sikker på, at Fink & co. - som de mestre udi i manipulering, de er blevet - nok skulle finde ud af at stemple evntuelle demonstranter som ulykkelige syge mennesker, der behøver antidepressiv medicin!
Et eller andet sted er det jo desuden rigtigt, at sygdomme i visse tilfælde kan have psykiske årsager.
Problemet er OMFANGET af psykologiseringen og at den psykologiske tænkning og behandling med psykofarmaka med TERM-modellen er blevet en rutinesag.
Så vidt jeg forstår, fortsætter TERM-model-folkene – helt uden at lade sig forstyrre af protesterne. Jeg er helt overbevist om, at der kommer mange kongres-deltagere fra nær og fjern. Der er sikker også mange fornuftige og dygtige mennesker. Bare de nu ikke bliver manipuleret af Fink & co.! Jeg frygter altså virkelig, at dette kan ske.
Hvor er jeg glad for, at jeg omsider har fået en ganske almindelig fornuftig og praktisk tænkende praktiserende læge – uden det mindste tegn på TERM-model-manipuleringssnak.
Her er, hvad jeg fandt ved en hurtig søgning:
http://avisen.dk/blogs/kurta.nissen/vi- ... 32996.aspx
Mange hilsner
Kameliadamen
Naturligvis er der mennesker, som indbilder sig lidelser, men at praktiserende læger skal "lege" med den model er rædselsvækkende.
Selv mennesker, der eventuelt indbilder sig sygdomme kan jo blive fysisk syge. Og så tror ingen på dem.
Det kunne også være lægevidenskaben ikke er kloge nok til at stille alle diagnoser. Men i stedet for at indrømme det, så vil de hellere sige folk er "skøre i bolden".
Man kan bare læse historien, så opdager man de utallige gange lægevidenskaben har taget grusomt fejl.
Til tider tænker jeg på om min forrige læge havde været på termkursus. De sidste gange jeg henvendte mig kom jeg ind til sygeplejersken, som talte venligt med mig og spurgte, hvornår jeg ville have tid igen.
Så fik jeg nok. Som du ved, kameliadamen, fik jeg opklaret fra en på nettet, hvad grunden var til alle mine lidelser. Nu er der gået to år og mine brystsmerter har ikke vist sig siden.
Min far, min svigerfar, min søster, min bror, en nabo, en bekendt, en jeg mødte, de fejlede alle noget selv om deres læger havde sagde nej. De døde alle af deres lidelser, som intet betød, med undtagelse af "en jeg mødte", for det resultat kender jeg ikke.
"En jeg mødte" fortalte mig det med tårer i øjnene på sygehuset. Nu vidste hun ikke om hun ville overleve kræften.
Alt var inden termmodellen. Hvad mere har vi i vente.
citat
Jeg er desværre sikker på, at Fink & co. - som de mestre udi i manipulering, de er blevet - nok skulle finde ud af at stemple evntuelle demonstranter som ulykkelige syge mennesker, der behøver antidepressiv medicin!
citat slut
Jeg er også bange for de ville bruge det som "bevis". De er jo "de lærde".
Men vi andre ved efterhånden også en del ved at studere/nærlæse artikler, som dygtige fagfolk har skrevet.
Ja, manipuleringen går blandt andet netop ud på at være påtaget, men overdrevent venlig, sådan som du oplevede denne sygeplejerske.
Den første gang, hvor jeg oplevede den slags, var hos min tidligere læge. Jeg havde fået målt det laveste kalium-tal, jeg har oplevet (ganske vist bare 3,1, men jeg bliver meget dårlig af selv en lille kaliummangel).
Det var klart, at jeg havde mentale problemer (pseudo-senilitet). Men min daværende læge ville ikke give mig kalium-tilskud. Derimod skulle jeg have et antidepressivt middel, mente hun.
Gennem ”hjernetågen” registrerede jeg helt tydeligt blandingen af påtaget katte-venlighed og lægens stædige insisteren på, at jeg skulle have depressionsmedicin.
Adr!
I den situation er man nødt til at hjælpe sig selv, når man ikke kan få kvalificeret hjælp fra sin læge. Jeg gik direkte ned i en helsekostbutik og købte kalium-piller. Og jeg skiftede læge, så snart det blev muligt.
Jeg er bare bange for, at meget syge mennesker bliver så taknemmelige, når møder denne kunstige venlighed, at de ikke mærker manipulationen.
Og jeg er bange for, at Per Fink & co. har alt for let spil. For al modstand mod deres model vil jo bare blive tolket som sygelig!
Mange hilsner
Kameliadamen
Funktionelle lidelser – et tilsigtet fejlspor?
Kritik af den liaisonpsykiatriske TERM-model i ny bog
Bogen ”LIAISONPSYKIATRI og TERM-modellen” - Fra forebyggelse til fejlbehandling? er netop udkommet på BoD forlaget. Forfatteren er psykolog Bente-Ingrid Bruun.
Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM, planlagde at udgive en ”Klinisk Vejledning om Funktionelle Lidelser og Psykosomatik” til praktiserende læger, og derfor blev der udsendt et høringsudkast i oktober 2011. Som ventet kom der mange kritiske høringssvar fra lægelige selskaber og patientforeninger, og flere offentliggøres nu som bilag i bogen.
Et stigende antal børn og voksne klager over hovedpine, uro, ubehag, ledsmerter, hjerteproblemer, søvnbesvær, træthed, manglende koncentration og mismod, men de fleste har ikke funktionelle liaisonpsykiatriske lidelser, således som professor Per Fink, Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik, Århus, påstår. P.F. har udbygget en gammel neurologisk praksis, hvor neurologer tidligt fik for vane at afgive subjektive skøn om funktionelle lidelser, når de ikke kunne diagnosticere gener hos deres patienter. De meldte ud om psykosociale faktorer, selv om det ikke var dokumenteret, og brugen af funktionelle skøn har siden bredt sig til andre lægelige specialer, når der er diagnosticeringsvanskeligheder. Nogle læger har f.eks. problemer med at diagnosticere whiplash skader og nye overfølsomhedssygdomme som MCS og EHS, selv om det er dokumenteret, at generne hænger sammen med stigende udsættelse for kemiske stoffer og trådløse signaler som WiFi og 3G. Eliminationsbehandling har en gavnlig effekt, og MCS har netop fået en selvstændig diagnose DR688A1 i Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS)
Det er målet, at subjektive skøn om funktionelle lidelser skal anerkendes som diagnoser under liaisonpsykiatrien, og mennesker med WHO ICD-10 diagnoser som fibromyalgi bliver allerede registreret i Landspatientregistret, som om de har en psykiatrisk lidelse. Derved bliver omfanget af funktionelle lidelser statistisk øget, og ovennævnte påstand fejlagtigt bekræftet.
Hvor mange mennesker ved, at mennesker med miljøskader, kroniske medicinske sygdomme og nye overfølsomhedssygdomme som MCS og EHS, i fremtiden skal have deres sygdomme konverteret til funktionelle lidelser hos egen læge ud fra en tvivlsom og forældet TERM-model, hvor belastende miljøfaktorer er frasorteret? Der skal primært symptombehandles med medicin og kognitiv gruppebehandling, og generne skal ikke længere udredes hos en speciallæge.
Det er en billig individuel sundhedspolitisk løsning på et stigende sygelighedsproblem i højteknologiske trådløse samfund, hvor ansvaret for følgevirkninger af politisk/finansielle beslutninger om blandt andet trådløse samfund skal lægges på skuldrene af den enkelte syge.
Har læger og psykologer overvejet det liaisonpsykiatriske fagområdets begrænsninger?
ISBN:978-87-7114-734-6 - Pris: 125 kr. i boghandlen. Sælges også on-line.
Tak for tippet! Den bog vil jeg læse.
Mange hilsener
Kameliadamen
Jeg kommer til at tænke på dengang, jeg var gravid.
Det begyndte at klø frygteligt i min hals, så langt nede at jeg måtte gurgle med vand eller klø med "lyd", hvordan jeg nu skal forklare det.
Min læge sagde: Hmmmm... hvordan siger De så, hmmmm... , når De siger disse lyde hm.....
Han skældte mig også ud og sagde jeg vel selv ville være gravid.
Det var ganske tydeligt, han troede jeg enten var kugleskør eller ikke ønskede mit barn. Måske snarere begge dele.
Havde det været i dag var jeg blevet en ønskedrøm for en læge med "Term i hovedet." Kløede jeg i halsen med lyd måtte jeg være tosset og lide af indbildt syge.
Jamen, hvor var han dygtig til at stille en diagnose. !!!
Længe efter fandt jeg ud af, at han havde et problem med gravide kvinder. Han kunne nemlig ikke selv blive far.
Det gik ud over blandt anden en kvinde, da han var læge på sygehuset, hun fik lov til at ligge i næsten 4 døgn, før der blev foretaget kejsersnit. På det tidspunkt havde barnet taget skade af iltmangel. Jeg glemmer det aldrig.
Jeg husker hendes navn den dag i dag. Jeg husker hendes fortvivlelse, jeg husker mange ting.
Jeg fatter ikke, der ikke var en anden, der greb ind. Tænk, at et menneske havde så meget magt, medens vi andre, også sygeplejerskerne, så skrækslagne til.
Hvis ingen vil tro dette er fuldstændig korrekt, så er jeg sikker på, hvis fru .... læser med, så kan hun genkalde sig det hele og ved det er korrekt.
Min søn fik også kløe i halsen og det har vi begge lidt af siden bestemte perioder på året. Der er ingen tvivl om, det er en allergisk reaktion på et eller andet for os begge to.
Eller skal vi behandles med "Term". ??
På én måde var det værre i gamle dage, fordi enkeltpersoner havde så meget magt, sådan som du skriver. Og fordi ingen turde sige autoriteterne imod.
Men det tør vi jo godt i vore dage. Og den forandring er svær for lægerne at tackle. I den situation er det tilsyneladende en stor hjælp for visse læger at have en model for, hvordan de skal reagere på den enkelte patient. Jeg mener selvfølgelig TERM-modellen.
Problemet er, at en læge ikke kan undgå at fejle, når han eller hun følger en fastlagt model. Patienterne må nødvendigvis behandles individuelt, for helbredsproblemer er jo individuelle.
Hos de læger, der bruger TERM-modellen vil jeg derfor mene, at magtmisbruget er værre nu end i gamle dage. Sådan vil det være, når en model får magten. Så kan lægen fralægge sig ansvaret og sige: ”Jeg fulgte jo bare retningslinjerne, sådan som jeg har lært på TERM-kurset.”
Men egentlig tror jeg, at de fleste praktiserende læger efterhånden dropper TERM-modellen. Den praktiske erfaring med patienterne i dagligdagen vil få den enkelte læge til at indse, at den er til mere skade end gavn.
Men desværre tages TERM-modellen i vidt omfang i brug i det sociale system, altså i forbindelse med sygedagpengesager. Og når et system (det sociale system) overtager en systematisk måde (TERM-modellen) at tackle syge medmennesker på, så tror jeg, at magtmisbruget og fejlene tager overhånd. Folk mister deres sygedagpenge, hvis de ikke vil gå med til at lade sig manipulere eller medicinere med antidepressiv medicin. Og de bliver endnu mere syge!
Her kan folk jo ikke bare sige fra og vælge et andet sted, som man kan hos den praktiserende læge. Jeg forstår virkelig godt, at folk er bange.
Hos den praktiserende læge kan vi jo alle sammen være med til at få TERM-tankegang luget ud, ved simpelthen at påtale vrøvlet, når vi møder det. Og skifte læge, hvis det er nødvendigt!
Men når man er alvorligt syg og afhængig af sygedagpenge, står man langt svagere.
Mange hilsener
Kameliadamen
Termmodellen har længe været tilstede i det sociale system.
Min bror, som er alvorligt syg, måtte have professionel hjælp, til at komme gennem systemet Det system, som har så svært ved at tro på speciallægers udtalelser.
En eller anden udtalte om syge mennesker: Om de så kun kan arbejde et par timer om ugen har vi brug for jer.
En værre omgang vås, det passer simpelthen ikke. Det kan kun et menneske, der ikke kender til arbejdslivet udtale.
Jeg har set et menneske, der skulle "arbejde" et par timer blive kørt helt ned, grædende og helt nedbrudt. Mennesker er mange gange onde ved hinanden.
Arbejde gør fri. Hvor har jeg læst det.
Uha, uha!
Det frygtelige ved den slags tanker, er jo, at vrøvlet et eller andet sted også har sin rigtighed. Det er dejligt at tjene sine egne penge og vide, at man ærligt har fortjent dem, og at ingen kan bestemme, hvad man skal og ikke skal for at have penge til de daglige fornødenheder.
Dengang jeg begyndte at blive syg for snart mange år siden, forsøgte jeg i nogle år at klare mig som såkaldt freelancer, altså hvor man får et honorar for hver enkelt opgave, man løser, og ingenting, hvis man ingen opgaver udfører.
Det ville jeg hellere, end at have kommunens fok til at bestemme over mig. Og når lægen sagde, at jeg var så rask (uden at have undersøgt andet end kolesteroltallet, som var 4,3), at jeg ville kunne blive 100 år, var det jo ikke nemt at få hjælp nogen steder fra – hverken lægehjælp eller økonomisk hjælp.
Så jeg kan godt forstå udsagnet om, at arbejde gør fri.
Men efterhånden kunne jeg jo – på grund af sygdom – ikke tjene tilstrækkeligt med penge. Og så måtte jeg melde mig syg og underkaste mig systemets betingelser. Det var svært, og også jeg har måttet betale for psykologhjælp for at klare systemets magtmisbrug.
Og selvfølgelig er der en kerne af sandhed i, at det kan give selvtillid i visse tilfælde for nogle syge mennesker at arbejde lidt, sådan at de kan føle, at der er nogle der har brug for dem.
Men igen, når den slags tanker bliver sat i system og skal gælde for alle, så går det jo galt og ender i koncentrationslejr-tankegang: ”Arbeit macht frei”, som der stod over indgangen til en af nazisternes koncentrationslejre.
Jeg husker, da Jakob Haugaard i 1994 blev valgt ind i Folketinget. Et af hans slogans – ganske på linje med kravet om ”Bedre julegaver” og ”Mere medvind på cykelstierne” var sloganet: ”Hvis arbejde er sundt, så giv det til de syge!”
Den tankegang var morsom og så langt ude, at ingen kunne ane, at den kunne blive til virkelighed!
I dag skal de syge arbejde. Bestemmelsen har kostet dødsfald. Efter disse dødsfald blev det dog vedtaget, at alvorligt hjertesyge og kræftsyge ikke altid skal tvinges til at arbejde.
Dengang grinte vi ad Jakob Haugaard. Hvorfor er der ingen, der griner ad de politikere, der siger om de syge, at de skal arbejde, fordi samfundet har brug for dem?
Selvfølgelig har samfundet ikke det, når der står arbejdsløse i kø for at overtage det arbejde, der er!
Men alle tager sludderet alvorligt! De eneste, der virkelig gør grin med den slags, kunne være Cirkus-revyen, som plejer at tage fat på den type absurditeter.
Hvorfor tilbageholdes kritik af disse absurde udtalelser? Hvordan er vi havnet i den frygtelige situation?
Jeg forstår godt, at de syge er bange.
Mange hilsner
Kameliadamen