Ung og Fed
Hej Alle Læsere.
Jeg er en pige på 16, snart 17 år. Jeg er 170 høj og vejer 86 kg.
Jeg har altid haft lidt ekstra på sidebenene men er nu begyndt at blive overvægtig.
Min selvtillid er helt i bund og jeg er begyndt at hade mig selv mere og mere. Jeg har aldrig haft en kæreste på grund af jeg ikke har lysten når jeg ser sådan her ud. Jeg hader at kigge mig i spejlet og ikke mindst se billeder af mig selv.
Har prøvet at dyrke motion, men det falder så småt væk igen efter 1 uges tid. Prøver også at spise det rigtige, men der er jo 100 forskellige meninger om hvad man skal spise, og ikke spise, så det er bare forvirrende.
Ville hører om der er nogen der kan hjælpe mig helt og ikke kun halvt.
Er helt tabt i hvad jeg skal gøre af mig selv.
Jeg er en pige på 16, snart 17 år. Jeg er 170 høj og vejer 86 kg.
Jeg har altid haft lidt ekstra på sidebenene men er nu begyndt at blive overvægtig.
Min selvtillid er helt i bund og jeg er begyndt at hade mig selv mere og mere. Jeg har aldrig haft en kæreste på grund af jeg ikke har lysten når jeg ser sådan her ud. Jeg hader at kigge mig i spejlet og ikke mindst se billeder af mig selv.
Har prøvet at dyrke motion, men det falder så småt væk igen efter 1 uges tid. Prøver også at spise det rigtige, men der er jo 100 forskellige meninger om hvad man skal spise, og ikke spise, så det er bare forvirrende.
Ville hører om der er nogen der kan hjælpe mig helt og ikke kun halvt.
Er helt tabt i hvad jeg skal gøre af mig selv.
Kommentarer
Du må op og kæmpe alt kan lade sig gøre, bare du har en vilje. Du skal have vejledning - så tag i motionscenter og booke en tid med en personlig træner, der er der for dig 100% når du træner. Så er der en der motivere dig.
kan du ikke lide at gå i motionscenter kan din personlige træner komme til dig og i kan træne i skoven eller et andet naturområde.
I mange træningscentre har de også en kostvejleder der kan give dig en personlig kostplan du følger og evt. hjælp til at handle ind.
Jeg kunne give dig råd om hvad jeg mener er sund kost men det kan måske bare forvirre dig.
Håber du kan bruge det til noget.
MVH. Irene.
Jeg vil gerne komme med et par gode råd til at komme i gang.
Det forrige indlæg skriver om en personlig træner - det er en rigtig god idé. Hvis man finder en, som er dygtig, så ved de også en masse om den rigtige kost. Men det koster ofte omkring 500 kroner i timen at have sådan en.
Jeg vil anbefale dig at læse lidt om kalorie-regnskab på nettet. Iforms hjemmeside har blandt andet en "kalorie-dagbog", hvor man kan holde styr på hvor meget man spiser. Du skal have et bestemt antal kalorier om dagen - og så skal du holde dig på det hver dag. Det er selvfølgelig meget nemmere sagt end gjort, men det er her dagbogen kommer ind i billedet. Hvis man skriver de ting ned, som man spiser, så bliver det ofte meget mere overskueligt.
Derudover skal du begynde at træne, hvis du ikke allerede gør det. En skånsom måde at starte på er ved at svømme eller gå lange ture. Derefter kan du begynde på at løbe lidt og eventuelt spinning? Man forbrænder forfærdeligt mange kalorier på en spinningstime (findes i fitnesscentre). Og så fungerer regnskabet jo sådan, at hvis man forbrænder 500 kalorier på en times spinning, så kan man spise 500 kalorier mere dén dag. Bare man hele tiden ligger på dét kalorie-indtag, som man skal have for at tabe sig.
Når du så begynder at vide noget om hvor mange kalorier der er i hvilken slags mad, så kan man jo begynde at økonomisere lidt med sin mad - så man også bliver mæt. Det kan man nemlig godt! Eksempelvis er der cirka 100 kalorier i en rugbrødsmad. Det er der også i 20g chokolade! Og så mætter rugbrøden jo alligevel lidt mere.
Nå jo, og så væk med alt: sukker, sodavand, kage og slik. Det hjælper også meget.
Jeg håber, at du kan bruge svaret.
Venligst,
Anne
Sådan tabte mit barnebarn sig ( samme alder) og det gik stærkt. Om det er sundt eller ej skal jeg lade være usagt.
Dengang vidste jeg ikke, at jeg var insulinresistent. Jeg vidste ikke, at jeg var yderst følsom overfor sukkers påvirkning af hjernen. Og jeg vidste derfor heller ikke, alle de absurd mange fælder der findes, rent kostmæssigt.
Det betyder at jeg i dag er langt mere overvægtig, og har mange helbredsmæssige problemer. Min insulinresistens er meget værre, og jeg formodes ikke at kunne tabe mig, uden en gastrisk bypass, som jeg nu står for at skulle have.
De mange symptomer jeg gik til lægen med, igennem 12 år, blev ikke anerkendt, og årsagen blev derfor først opdaget ved et tilfælde, hos en speciallæge (gynækolog) for 3½ år siden. Men da var jeg kommet så langt ud, at det var meget tvivlsomt, om jeg kunne gøre det ved egen hjælp.
Jeg har altid haft diverse symptomer, uden at vide hvad de kom sig af; uregelmæssig menses, smerter i underlivet, en meget(!) "sød tand", tendens til humørsvingninger, gradvist øget hårvækst på baglår og under hage, oftere og oftere en følelse af hjertebanken og let åndenød, osv.
I dag ved jeg hvad jeg skal undgå, men jeg skal gøre det så ekstremt, at jeg i stedet får andre symptomer, hvis jeg holder mig til en kost der er ekstrem nok til, at min meget insulinresistente krop begynder at tabe sig. Dette fordi jeg skal have så få kulhydrater, for at det har en rimelig virkning, at hjernen i stedet kommer til at mangle dem.
Men du er ikke særligt overvægtig.. Endnu... Forstå mig ret; jeg ved godt, du sikkert selv føler dig "som en hval", men du er så ung, og din krop har endnu ikke nået at blive "mishandlet" så meget, at du skal gå til ekstremer.
Det vil dog sandsynligvis føles ekstremt for dig, især til en start. Men det er vigtigt at du handler nu, og bliver stædig og vred, og kæmper dig igennem den første, meget svære periode.
Du skal afholde dig fra alle såkaldt hurtige kulhydrater (sukker og stivelse). Det betyder du helt skal undgå hvidt brød, hvide ris og hvis pasta, slik, kager, chokolade, is, chips, popcorn osv.
Derudover skal du holde dig fra kogte gulerødder (men spis endelig en masse rå...), samt majs.
Og spis kun en anelse grovpasta, brune ris og kartofler.
Derudover er det vigtigt at være fysisk aktiv, men du behøver ikke dyrke det ekstreme, eller træne hverken 1 eller 2 timer om dagen. Hold dig blot almindeligt aktiv i min. 4 timer om ugen; gåture, cykelture, lidt pilates derhjemme (fx til en dvd), en tur i svømmehallen (lørdag middag kan mange steder være et godt tidspunkt, hvor der ikke er så mange, og de har alligevel for travlt med at svømme, til at kigge på dig..
Brug trappen i stedet for elevatoren, sørg for at komme op at stå eller gå lidt, flere gange om dagen, brug reklamepauser til at lave lidt øvelser, eller andet.
Start evt. med at koncentrere dig om kosten, for det er sandsynligvis den, der er sværest for dig at håndtere. Og når du får en sundere kost, vil du desuden også meget hurtigt få mere energi og mod på at være fysisk aktiv.
Og husk at få noget hjælp. Snak kun med folk, der forstår dig, og som ikke prøver at drille dig med om du fx vil have lidt chokolade, eller for sjov kalder dig ting, der får dig til at føle dig grim, dum eller tyk.
Skriv fx herinde, eller andre steder hvor der er andre overvægtige; de vil ofte forstå rigtigt meget af det du også selv oplever, og det kan være en rigtigt god støtte, især i de svære perioder.
Og frem for alt; giv aldrig, aldrig(!) op...!