Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

p-piller 3 måneder

Redigeret 14 juni, 2012, 11:39 i Prævention
jeg har fået lov af min læge at tage mine p-piller 3 måneder i streg, altså en hel pakke af gangen, da jeg har store smerter inden min mens.
jeg starter på en ny pakke i næste uge, er der nogle som ved om jeg første måned får min mens. selvom jeg tager piller hele måneden eller om pillerne holder det væk med det samme?

Kommentarer

  • Din læge burde have givet dig en ordentlig information, og jeg synes, det er for dårligt, at det ikke er sket.

    Men - på den anden side; der ligger en indlægsseddel ved din medicin, som man altid bør læse grundigt. Der bør stå, at hvis man tager pillerne uden pause, kan man risikere gennembrudsblødning. Dvs. at du kan risikere at begynde at bløde mere eller mindre - og på fuldstændigt uberegnelige tidspunkter.

    Mit forslag er, at i stedet for at medicinere dig ud af menstruationssmerterne, skulle du prøve at få undersøgt, hvorfor du har disse smerter, og ja - jeg ved godt, at mange læger bare uden videre udskriver en recept på p-piller i stedet for at gå ind i at finde årsagen.

    For det meste kunne nogle gode afspændingsøvelser afhjælpe - i hvert fald det meste af problemet. Dem kan du lære ved en fysioterapeut.

    Når man får smerter - f.eks. menstruationssmerter - vil man jo helt ubevidst spænde mavemusklerne, hvorfor man med tiden vil få endnu mere ondt. Hvis man i stedet lærer, hvordan man skal afspænde, vil man også kunne slippe af med smerterne, eller i hvert fald få dem ned på et niveau, der kan accepteres.

    Det er i hvert fald et sted at starte; der kan naturligvis være andre årsager til disse smerter.

    Men - til dit spørgsmål. Nej, din næste blødning vil givet udeblive, men du kan altså ikke vide dig sikker på, at du slet ikke kommer til at bløde på et tidspunkt i perioden. Dog kan det også godt være, du ikke gør det - men læs indlægssedlen.
Log in eller Registrér for at kommentere.