Et stor spørgsmål. Skal, skal ikke vælge abort.
Hej Jeg er en kvinde på 41 år. der er gravid i 6-7 uge trods brug af Spiral.
Har været til Scanning og graviditetet sidder inden for livmoren. Har fået fjernet spiralen.
Nu til spørgsmålet. Er sådan i tvivl om jeg skal vælge en abort. Min mand og jeg har sammen 5 dejlige børn 15, 15 , 10 , 8 og 2 år.
Har vi plads til en mere eller skal vi bare koncentrere os om dem vi har, de 3 af dem har det lidt svært i skolen ( bogligt )
Er også bekymret for min alder. for er jeg blevet for gammel og hvad er chancerne for at få et barn der er handicappet. Der må jeg indrømme, at det magter vi nok ikke lige.
Her i vores lille by går snakken også utroligt meget. Og jeg er bare den type , der bekymrer mig om hvad andre tænker om mig og min familie. (Ved godt det er tosset, for det kommer jo ikke dem ved. Vi forsørger selv vores familie, er selverhvervende med en lille virksomhed.)
Da jeg var til Scanning var jeg nogen lunde sikker på at vi ikke skulle have flere. Men lægen kunne godt høre at jeg ikke var 100 % sikker , så hun synes lige vi skulle snakket det igennem igen. I gå var en forfærdelig dag. tankerne flyver rundt i hovedet og jeg små tudede da jeg søgte råd ved en god veninde.
Jeg aborterede spontant for 3 år siden. og det var en grim oplevelse. så hvad er chancerne for at det sker igen.
håber nogle kan give mig gode råd. Skal egentligt på sygehuset i dag, for at finde ud af hvad der videre skal ske. Men har besluttet, at vi har behov for lidt mere tid. inden vi tager beslutningen.
For har man først valgt Abort er der jo ingne fortrydelses ret.
Har været til Scanning og graviditetet sidder inden for livmoren. Har fået fjernet spiralen.
Nu til spørgsmålet. Er sådan i tvivl om jeg skal vælge en abort. Min mand og jeg har sammen 5 dejlige børn 15, 15 , 10 , 8 og 2 år.
Har vi plads til en mere eller skal vi bare koncentrere os om dem vi har, de 3 af dem har det lidt svært i skolen ( bogligt )
Er også bekymret for min alder. for er jeg blevet for gammel og hvad er chancerne for at få et barn der er handicappet. Der må jeg indrømme, at det magter vi nok ikke lige.
Her i vores lille by går snakken også utroligt meget. Og jeg er bare den type , der bekymrer mig om hvad andre tænker om mig og min familie. (Ved godt det er tosset, for det kommer jo ikke dem ved. Vi forsørger selv vores familie, er selverhvervende med en lille virksomhed.)
Da jeg var til Scanning var jeg nogen lunde sikker på at vi ikke skulle have flere. Men lægen kunne godt høre at jeg ikke var 100 % sikker , så hun synes lige vi skulle snakket det igennem igen. I gå var en forfærdelig dag. tankerne flyver rundt i hovedet og jeg små tudede da jeg søgte råd ved en god veninde.
Jeg aborterede spontant for 3 år siden. og det var en grim oplevelse. så hvad er chancerne for at det sker igen.
håber nogle kan give mig gode råd. Skal egentligt på sygehuset i dag, for at finde ud af hvad der videre skal ske. Men har besluttet, at vi har behov for lidt mere tid. inden vi tager beslutningen.
For har man først valgt Abort er der jo ingne fortrydelses ret.
Kommentarer
Selvfølgelig er risikoen forhøjet, når man er kommet op i årene, men der er jo store muligheder for at få – i hvert fald det meste - undersøgt, inden tiden for provokeret abort er overskredet. Der er også forøget risiko for spontan abort – men ingen kan jo fortælle dig, om det sker – eller om du får et handicappet barn, og hvad skal du bruge statistikken til? Statistik er intet værd i enkelttilfælde.
Spørgsmålet er, hvordan vil du og I have det, hvis I vælger den abort? Vil I kunne leve med en sådan beslutning? I har fem børn i forvejen – som sådan kan man jo sige, at det vel er nok, og I skal bestemt have med i jeres overvejelser, hvad det vil betyde for de andre børn, at der kommer et til, som selvfølgelig også kræver omsorg og opmærksomhed. Tror I, at I vil have det overskud?
Måske I meget hurtigt skal få en tid ved en psykolog, der kan hjælpe jer på vej med jeres beslutning. Det er selvfølgelig en, I selv kontakter, og der ydes ikke tilskud til det, men måske det er penge, der er givet godt ud.
Jeg ved ikke helt, hvad du mener med det, du skriver om, at du bekymrer dig om, hvad andre tænker? Jeg mener – der er jo ingen, dr behøver at få at vide, at du er gravid – før I har taget beslutningen om barn eller ej? I øvrigt tror jeg ikke, du behøver spekulere så meget – for de andre i byen har som selv vældigt travlt med et bekymre sig om, hvad andre tænker om dem, at de slet ikke har tid til at tænke på jer. :-) - Sådan er det gerne. Tænk lige over, hvor mange kræfter I selv bruger på at snadre i de andres beboeres liv. De andre bruger nogenlunde samme energi på jer.
Hvis I vælger at få et nyt barn – selv om I har en større flok i forvejen – så er det jeres beslutning, og den bør I da vise frem med oprejst pande.
Beslutningen om abort eller ej er jeres. Kvindekroppen er sådan indrettet at når det nye liv vokser indeni, så er det noget som naturligt skal være der. Nogen får psykiske mén og måske samvittighedsnag resten af deres liv over at tænke på hvem barnet var, dets personlighed osv… Mvh. KH Helle8
For har vi det overskud der skal til. og hvad med bekymringerne om det bliver et sundt og raskt barn. Ja dem har man selvfølgeligt uanset hviken nummer i rækken af børn det er.
Men det ville bare være svært at få et sådan barn nå man nu har 5 sunde og raske.
Har fået udsat min tid på sygehuset til på mandag. og skal så have en snak om mine bekymringer , så der er nok nogle spørgsmål der skal skrives ned her i løbet af weekenden.
Vil sige til dig at jeg ikke håber du har ladet dig påvirke af andres hårde kommentar om at mange aldrig kommer sig psykisk over tanker om hvordan og hvem jeres barn ville have blevet. Vil sige at rigtig mange kommer sig altså også godt oven på en abort bla. fordi man har valgt ud fra om man vil kunne magte et barn til. Hvilken betydning det ville få for ens andre børn.
Jeg synes det er helt afmarcheret med alle de holdninger og onde tunger om, at man slår børn ihjel når man kun er 10 uger henne. Det er altså en fanatisk holdning. Det gør man ikke, man tager en holdning til om man, som levende menneske ville kunne skabe og forme et godt menneske med de forudsætninger man pt har.
Håber du fik taget et godt valg ud fra din egen vurdering og holdning. Mange hilsner
Ja jeg har ikke været her inde længe.
Men skæbnen ville at jeg efter at vi havde besluttet at gennemføre graviditeten. desværre aborterede spontant.
Jeg har det rigtig god i dag og har ikke nogle psykiske problemer på den ene eller anden måde.
Men de oplevelser vi havde sidste sommer. Men tanker og bekymringer om man skulle eller ikke skulle gennemfre graviditeten og så den eferfølgende abort.
Har gjort at jeg her i Januar besluttede mig for at blive steriliseret.
Denne beslutning blev også taget efter at jeg gentagende gange tabte spiralen. og der for var frygtelig nervøs for om jeg skulle blive gravid igen.
Vi har 5 sunde og raske børn . som vil bringe os megen glæde resten af livet.
knus og tak fordi I har ville besvare mit indlæg