Indstillinger
Angst.., hjælp
Hej jeg er normalt en glad pige på 20 år. For et år siden begyndte min hals snørre sig sammen. Ligesom Det strammede. Efterfølgende er der kommet nye ting til. Nu føles det som om jeg bliver kvalt og min hals føles hævet. Er virkelig bange for denne følelse!!! For at gøre en lang historie kort, har været til læge utallige gange og blevet tjekket for om der var noget hævet. Det så normalt ud. Har næsten lige fået målt mit stofskifte, tegn på allergi (ikke noget specifikt ) og forrig år struma. Kan min læge have overset noget? Er konstant bange for det er noget jeg ikke kan tåle. Såsom mælk, nødder, gluten, katte allergi , hunde alli. Parfume osv. Finder kontant på nye ting at være bange for pga min hals. Jeg leder stadig efter en naturlig forklaring på dette og stoler ikke på min læge. Har gået til psykolog et halvt år uden det hjælper, andet end jeg er blevet en del fattig.
Når andre beskriver angst heriblandt panik angst varer et anfald ca 15 min. Når jeg har denne følelse af at min hals er hævet og frygten for ikke at kunne få luft kan varer flere dage af gangen:( tænker hele tiden på om jeg trækker vejret, hoster og puster luft ud for at kontrollere. Det føles sindsygt. Kan denne stærke følelse af hævelse i halsen virkelig være angst!??? Kan ikek forstå man kan forestille sig sådan noget uden det er der i virkeligheden. Håber på svar. Hilsen en bange pige
Når andre beskriver angst heriblandt panik angst varer et anfald ca 15 min. Når jeg har denne følelse af at min hals er hævet og frygten for ikke at kunne få luft kan varer flere dage af gangen:( tænker hele tiden på om jeg trækker vejret, hoster og puster luft ud for at kontrollere. Det føles sindsygt. Kan denne stærke følelse af hævelse i halsen virkelig være angst!??? Kan ikek forstå man kan forestille sig sådan noget uden det er der i virkeligheden. Håber på svar. Hilsen en bange pige
Kommentarer
Det lyder ikke rart. Med hensyn til ting du måske ikke tåler, se Immunogastros hjemmeside, der er samlet rigtig meget om allergi, intolerance m.m.
De fleste, hvis ikke alle, ville være bange, hvis de ikke kunne få luft og følte de blev kvalt. Har du astma?
Hvad kom først, hønen eller ægget? Hvad skete der som kunne være grunden til at din hals snører sig sammen og føles hævet? Jeg håber at du har fået mulige årsager frem under psykologsamtalerne.
Er der nogle gange du beskæftiger dig med din hobby eller andet interessant, hvor du ikke mærker problemerne med halsen? Flyt fokus hvis du kan, ellers må du have mere hjælp. KH Helle8
Ja, det lyder bestemt til at være angst du lider af. Jeg kender selv fornemmelsen af at der sidder noget i halsen.
Angst er irrationel (ufornuftig), men absolut reel for den ramte, den bunder i en tidligere traumatisk oplevelse.
På den ene side er det der hele tiden og du håber det snart forsvinder, men psykolog hjælper ikke? Så må du da have en anden terapi som er målrettet angsten!
Hvis du har mulighed for det, så tænk lidt over hvilken af de muligheder der er på markedet, som du tror, vil kunne hjælpe. Nogle steder kan man få en ’prøvetime’. Det er meget vigtigt at du føler dig tryg og har tillid til din nye terapeut.
Personligt har jeg god erfaring med gestalt terapi. Egentlig vil jeg ikke anbefale hypnose terapi, jeg vil blot nævne at nogen har fundet det nødvendigt for at komme ind til en årsag, fordi oplevelsen var så skæmmende, at de havde fortrængt den.
Siden du selv nævner at problemet begyndte for et år siden, er chancerne store for at du inderst inde godt véd hvad der var den udløsende faktor? God kamp Helle8
Godt at du får en ny mulighed for at få bearbejdet problemerne, jeg håber kemien også er god.
Få endelig undersøgt det, hvis du er usikker på om det er en behandlingskrævende sygdom, hellere gå en gang for meget end for lidt.
De fleste sygdomme er psykosomatiske, det betyder at der er en sammenhæng mellem hvordan du har det psykisk og fysisk. Man er tilbøjelig til at fokusere på det fysiske, fordi det er til at ’tage og føle på’, når de kendte muligheder for sygdomme er udelukket, kommer man til det punkt hvor man siger det er mest psykisk betinget.
Jeg har selv kæmpet længe i feltet imellem de to punkter og kan godt sætte mig ind i hvordan du har det, sygdommen er jo reel for dig, og du får det bedre hen ad vejen, men du bliver ikke helt fri for den, før du får ryddet op i det psykiske, hvad der end ligger bag; sikkert en eller flere traumatiske oplevelser.
Tænk stadig over hvad der skete for et år siden? En drastisk ændring i familien, som f.eks. at flytte hjemmefra, skilsmisse, dødsfald eller andet, dit selvværd og selvtillid trænger sikkert til et skub i den rigtige retning. Benyt dig endelig af det nye tilbud og dit netværk.
Måske kan du også arbejde kreativt med dine tanker, skrive, tegne, male eller andet? Tag gerne dine udfoldelser med i terapien. Skiv gerne her på ND, hvor du har også mulighed for at lave dagbog. God arbejdslyst. Helle8
Det kan sagtens være angst det du føler. Jeg har for nogle uger siden haft en meget slemt angstanfald hvor jeg blev svimmel og havde det som om jeg ikke kunne trække vejret. For nylig blev jeg så konstateret med panik angst og er nu på medicin. Normalt varer, som du også siger, et panik angst anflad i ca. 15 minutter, men det kan sagtens vare flere dage. Jeg har f.eks. været fysisk syg efter mit angstanfald i 3 uger. Det er slet ikke behageligt på nogen måde og det kan tage lang tid at komme over. En god ting er at snakke med sin omgangskreds om hvordan man har det og kontakte lægen. En anden god ting kan være at prøve at finde ud af hvad man egentlig er bange for og så arbejde med det. Det kan være svært da tingene tit er ubevidste, men for mig hjalp det meget. Jeg fandt ud af jeg var bange for at være alvorligt syg eller at dø.
Har været på medicin i snart 2 uger og får stadig små angstanfald, men de er ikke så slemme efter at jeg har overbevist mig selv om at det ikke er farligt.
Det var så lidt. Tak for det du fortæller.
Din far har lidt af angst da han var ung – hvordan kom han over det, er det måske derfor han drikker? At dine forældre drikker, er selvfølgelig heller ikke godt, men det er deres problem at få gjort noget ved det.
Forældre kan kun selv give det videre de har fået, og børn spejler tit forældrene, så det er ikke underligt at du slås med de ting.
Du nævner hypokondri; så er det måske dér der skal sættes ind, du er jo selv træt af at være sygdomsfikseret. At være hypokonder, er faktisk også en sygdom som man kan behandle terapeutisk, ligesom f. eks. spiseforstyrrelser.
Hvad fylder mest? Måske forsvinder din angst hvis du får styr på din trang til at finde symptomer når du hele tiden føler dig syg? Tal evt. med lægen om det.
Du har nok i dit eget, dit bæger flød bare over for et år siden, forskellige ting du har oplevet, blev bare for meget; det er da også en udfordring lige pludselig at stå på egne ben, når du ikke var klar, men godt gået! KH Helle8