Behanders adfærd skubber mig længere ud
Hej
Jeg har de sidste 2 år været i behandling for depression. Er nu i et revalideringsforløb, hvor jeg blot skal genoptræne min arbejdsevne.
Det går op og ned for mig, og på det seneste har det været meget ned. I forgårs skulle jeg så til samtale ved læge på lokalpsyk. Det er min 3. læge hos dem, da de 2 tidligere er rejst. Det skal siges, at jeg har været utrolig glad for de 2 forgående, og følt jeg havde en god dialog med dem, og har følt, de har været min livlinie.
Nå, men det er mit første besøg hos den her læge, da jeg kommer ind siger han blot, at jeg tidligere har talt med den og den. Derudover siger han ingenting. Jeg begynder at fortælle, hvordan det er gået siden sidst, og han siger bare ingenting, ingen uddybende spørgsmål, kommentarer eller blot tilkendegivelse af, at han hører mig. Det er vildt ubehageligt, og jeg føler hele tiden, jeg skal sige noget mere, eller at det ikke er godtnok, det jeg fortæller.
Der er reelt set kun 3 ting han kommenterer. Da jeg taler om selvmordstanker, spørger han, om jeg har tlfnr til psykiatrisk rådgivning. Derudover øger han min medicin dosis og til sidst giver han mig en ny tid om ½ år, da han ikke er der i aug, sep, okt og ikke mener det giver mening, at jeg skal komme i juli måned. Jeg er fuldstændig paf og siger bare ja tak til en tid i slutningen af november.
Det har resulteret i, at jeg bare har fået det endnu dårligere, og nu har sygemeldt mig resten af ugen indtil videre. Da jeg gik derfra, følte jeg mig totalt forladt, ikke noget værd, og at det var derfor, han ikke sagde noget videre til mig.
De tidligere samtaler jeg har været til på lokalpsyk, har været en dialog og har ikke været en enetale fra min side. Yderligere plejer de at tage 1 time, her var jeg ude efter max 20 minutter.
Jeg overvejer at skrive en klage til overlægen, for hvis han behandler andre på denne måde også, hvor mange kan han så ikke skubbe længere ud.
Eller er det bare mig, der har for store forventninger?
Hvis nogen har lignende oplevelser eller bare kommentarer, hører jeg gerne.
Birgit
Jeg har de sidste 2 år været i behandling for depression. Er nu i et revalideringsforløb, hvor jeg blot skal genoptræne min arbejdsevne.
Det går op og ned for mig, og på det seneste har det været meget ned. I forgårs skulle jeg så til samtale ved læge på lokalpsyk. Det er min 3. læge hos dem, da de 2 tidligere er rejst. Det skal siges, at jeg har været utrolig glad for de 2 forgående, og følt jeg havde en god dialog med dem, og har følt, de har været min livlinie.
Nå, men det er mit første besøg hos den her læge, da jeg kommer ind siger han blot, at jeg tidligere har talt med den og den. Derudover siger han ingenting. Jeg begynder at fortælle, hvordan det er gået siden sidst, og han siger bare ingenting, ingen uddybende spørgsmål, kommentarer eller blot tilkendegivelse af, at han hører mig. Det er vildt ubehageligt, og jeg føler hele tiden, jeg skal sige noget mere, eller at det ikke er godtnok, det jeg fortæller.
Der er reelt set kun 3 ting han kommenterer. Da jeg taler om selvmordstanker, spørger han, om jeg har tlfnr til psykiatrisk rådgivning. Derudover øger han min medicin dosis og til sidst giver han mig en ny tid om ½ år, da han ikke er der i aug, sep, okt og ikke mener det giver mening, at jeg skal komme i juli måned. Jeg er fuldstændig paf og siger bare ja tak til en tid i slutningen af november.
Det har resulteret i, at jeg bare har fået det endnu dårligere, og nu har sygemeldt mig resten af ugen indtil videre. Da jeg gik derfra, følte jeg mig totalt forladt, ikke noget værd, og at det var derfor, han ikke sagde noget videre til mig.
De tidligere samtaler jeg har været til på lokalpsyk, har været en dialog og har ikke været en enetale fra min side. Yderligere plejer de at tage 1 time, her var jeg ude efter max 20 minutter.
Jeg overvejer at skrive en klage til overlægen, for hvis han behandler andre på denne måde også, hvor mange kan han så ikke skubbe længere ud.
Eller er det bare mig, der har for store forventninger?
Hvis nogen har lignende oplevelser eller bare kommentarer, hører jeg gerne.
Birgit
Kommentarer
Og den eneste måde behandlingsstedet kan få patientens oplevelse at vide, er ved at man fortæller om det til overordnede.
Der er uduelige i alle fag, som aldrig burde have fået deres eksamensbevis - og ham her lyder da til at være en af slagsen.
To år med depression er længe! Noget kunne tyde på at du generelt ikke får den rette behandling. Véd du hvad der udløste depressionen, er det et tilbagevendende problem?
Når kemien er dårlig mellem patient og behandler, må du have ret til at få en anden! KH Helle8
Tak for jeres svar, det varmer altid at føle sig hørt.
Jeg er i gang med at skrive en klage, men det tager lidt tid for mig, da jeg synes det er svært, men jeg skal nok få den lavet, har flere der holder mig oppe på det.
Mhs. til de 2 år, så har det ikke været et sort hul i 2 år, der har også været en længere periode, hvor det gik stille og roligt, men stødt fremad. På det sidste har det bare gået den forkerte vej, og lige nu føler jeg, jeg er sat tilbage til start.
Udløseren til depression var gentagne sygemeldinger med stress og et ihærdigt forsøg fra min side, at vende tilbage til min gamle arbejdsplads. Det endte så i en depression og jeg forlod arbejdspladsen og har ingen intentioner om at skal vende tilbage til lignende jobs.
Men det største problem er for mig (som sikkert også for mange andre) mit ikke-eksisterende selvværd og ikke at magte at ændre situationen. Bare det at være til kan være en stor udfordring.
Nå men jeg har talt med min mentor (en kollega fra mit revalideringssted) om, at det er vigtigt, jeg får klage, så jeg kan få lidt oprejsning og at det vil styrke mig. Min forventning til klagen er, at jeg får en ny læge og en ordentlig konsultation.
Hilsen Birgit
Det er faktisk ’normalt’ at livet går op og ned selvom det ikke er rart.
Med hensyn til dit selvværd, kan du sige positive ting til og om dig selv, skriv dem evt. ned så du kan holde fast i, og vende tilbage til dem.
Det kan være noget du véd du er god til, eller noget godt du har gjort for dig selv, taget noget tøj der klæder dig på, så du ser godt ud, gået i seng når du var træt osv. KH Helle8