tweener, samarbejdsproblemer

Meyer14

Vores dejlige 11-årige datter, som er adopteret lige inden hun fyldte 3 år, har altid haft et problem med at indordne sig under andre, hvis det ikke passer hende selv. Hun spiser kun det hun selv vil og det er så også nogenlunde fint nok, når det da ikke lige betyder at hun spiser 3 syltetøjsmadder til aftesnmad.
Lige nu nægter hun at tage i skole, med mindre hun bliver kørt... Hun har under 1 kilometer til skole, har en dejlig cykel osv. Hvad gør man. Er det for sent at sige fra? Vi kan jo ikke tvinge hende afsted. Hun nægter simpelthen. Skal man straffe ved at fratage privilegier? computertid? TV?

Min holdning er jo at hun skal cykle. Også for at få et minimum af motion. Vi har forsøgt at forklare hende, at det er skidt for miljøet og bilen at køre så korte ture. Desuden har vi jo andet at lave om morgenen.

Problemet er, at det kan spolere dagen for os alle, når jeg prøver at tage kampen op.

Den desperate far

rejen1

Hvorfor kan I ikke tvinge hende til at cykle i skole? Hvem er de voksne i jeres familie? Her i huset er det de voksne, der bestemmer. Ikke diktatorisk, men er noget meldt ud, så bliver det, som det er sagt. Vi straffe aldrig. Vi tager ikke privilegier fra nogen, for det tror vi ikke på hjælper. Men der er helt klart ting, der ikke er til diskussion.
Så start med at spørge hende, hvorfor hun ikke vil cykle. Der kan jo være en helt reel grund. Er der ikke det, så fortæl hende, at det er sådan klaveret spiller, og det er ikke til diskussion. Begynder hun at brokke sig, så sig klart og tydeligt; det er ikke til diskussion. Afsted med dig. Gentag indtil den fiser ind på lystavlen.
Hun er ganske enkelt nødt til at lære, at ansvaret ikke er hendes, at det er jer, der er de voksne og ansvarlige, at man en gang imellem er nødt til at gøre noget, man ikke har lyst til, og at man en gang imellem er nødt til at indordne sig. Ellers får det enormt svært i fremtiden.

solo313

nu kender i jo ikke hendes første 3 år ---hvad der skete ----i har måske fra starten været lidr for efter givne hvad siger de i skolen om hende ---hvordan opfører hun sig der ---

lotte123

Jeg er enig i at børn aldrig må være i tvivl om, hvem der er den voksne - hvilket vist er problemet i mange familier. Jeg er også enig i at I givet ikke kommer langt diverse straffeforanstaltninger, det skaber bare endnu mere konflikt. Det er vigtigt, at I finder ud af hvorfor hun reagerer, som hun gør, og hvorfor hun stiller disse helt urimelige krav. Hun vil da blæse på miljøhensyn og den slags forklaringer - for det handler jo ikke om at blive kørt, men om at prøve jer af og teste magtforhold.

Du spørger, om det er for sent at sige fra? Hvis I aldrig har sagt fra før, så kan det da være yderst vanskeligt for hende at forstå det nu.

Og så fortæller du, at hun er adopteret, og det hæfter jeg mig især ved, for hvad har hun været udsat for i de første år? Hvis hun har været udsat for omsorgssvigt, så kan det have skadet hende og nu, hvor hun er på vej ind i pubertet, så kan disse skader blusse ganske gevaldigt op.

Jeg ved ikke om der findes specielle steder, hvor man netop kan få hjælp,når det drejer sig om adopterede, der netop kan have brug for ekstra hjælp og støtte, men ellers bør I da tale med skolen om, hvordan hun ellers fungerer - og i samarbejde med dem måske søge noget hjælp.

lisbeth70

Det kun være en svær tid med de pre teenagere.
Alle børn har brug for kærlige grænser, og det helst fra de er helt små. For så er det knap så svært når de bliver ældre.
Ved ikke om I har sat grænser for jeres datter fra hun var lille.

Jeres datter er adopteret og hun kan måske være påvirket af de tre år før I fik hende, men uanset om man er adopteret eller ej så er det ret vigtigt med grænser. For når børn få grænser så føler de at de får opmærksomhed og føler derfor ikke at forældrene er ligeglade med dem, hvilket de godt kan føle hvis der ikke bliver sat grænser.

lisbeth70

Debat indlæg fortsat. Fik vidst trykket for hurtigt.

Måske har jeres datter det svært i øjeblikket, kan I få hende til at sætte ord på hvorfor hun reagerer som hun gør.
De fleste teenagere er besværlige en gáng imellem og gør ikke altid hvad vi forventer af dem, og det er vidst naturligt, men jeg tror på dialogen med sine børn, for med den kommer man længst. Og så er der altså ting som ikk kan diskuteres. Barnet må godt komme med sine argumenter men det ændrer ikke på noget.
Det med at cykle i skole det bestemmer du om hun skal, når der ikke er længere.
Du skriver at hun ikke vil i skole, sker der noget i skolen som hun er ked af.
For børn har oftest en uhensigts mæssig opførsel hvis der er noget de er kede af. Snak med hendes klasse lærer. Måske kan hun hjælpe dig-

Håber det bedste for dig og din familie