Hvor lang tid vokser penis?
Som overskriften siger, hvor lang tid vokser ens penis? er 15, snart 16 år, og ville høre hvor lang tid den vokser? Kan forhudsforsnævring, gøre at den ikke vokser så meget? Er nervøs for at den ikke vil vokse længere?
Kommentarer
Pubertet
Uddybende artikel: Pubertet.
Ved pubertetens begyndelse begynder testiklerne at udvikle sig, og kønsorganerne vokser. Penisen begynder at vokse i alderen mellem tidligst 10 og senest 15. Væksten er oftest fuldeldt ved 18-21 år. I løbet af processen begynder pubeshår også at vokse frem over og omkring penis.
http://da.wikipedia.org/wiki/Penis
http://www.netdoktor.dk/brevkasser/arkiv/201193.htm
Jeg har aldrig hørt at forhudsforsnævring skulle have nogen indflydelse på størrelsen.
De fleste unge mænd er dybt bekymrede for, om den penis nu er stor nok - måske fordi de har set pornofilm, hvor alt jo er fri fantasi - og man vist nok skal have overnaturlig størrelse for overhovedet at få jobbet som aktør.
Du har med overvejende sandsynlighed en helt almindelig størrelse og tykkelse, og som Persille henviser til, så kan der altså godt komme nogle cm på endnu.
Hvis du har lyst, kan du jo her fortælle, hvad størrelse, du har, så nogen kan fortælle dig, om det lader til, at der er noget galt med dig og du måske skal til læge, men det tror jeg bestemt ikke - da det er de absolut færreste, der har en "vanskabning" lige der.
I øvrigt - hvis du sammenligner med dine jævnaldrende - f.eks. i brusebadet efter sport - så er det meget almindeligt at nogle penisser skrumper meget ind et sådant sted, mens andre ikke skrumper helt så meget - det har ingen betydning for, hvordan den ser ud, når den bruges seksuelt.
Og - til sidst. Hvis du har en forhudsforsnævring, så se at komme til læge, så der kan blive gjort noget ved det - det er meget almindeligt at have noget sådant, og der kan nemt gøres noget ved det. Får du ikke gjort noget ved det, så kan du få problemer, når du skal til at have et aktivt sexliv, og er det mon ikke rart nok, at få det ordnet nu?