Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Analkløe på 8. år - bivirkning af kondylombehandling?

Hej.

For 8 år siden fik jeg kondylomer. Det tog 1,5 år at få dem fjernet, hvor jeg ca. hver uge fik dem penslet af en læge. Mange gange efter pensling vaskede jeg mig ikke bagefter. Jeg tænkte nu skal de kondylomer bare have nogen tæsk. Jeg prøvede også en enkel gang med laser. Tilsidst forsvandt de. Men det gjorde kløen desværre ikke, som også havde været der mens behandlingen stod på.

Her efter 8 år har jeg stadig analkløe et par gange om dagen. Jeg gik til hudlæge i sin tid, men opgav da de ikke kunne gøre noget. Hudlægen afslog muligheden for sammenhænget mellem behandling med pensling af kondylomer og analkløe. Selvom at jeg ikke havde analkløe før behandlingen!

Jeg har lært at leve med det, men er selvfølgelig nervøs for andre ting. Såsom analkræft osv. Jeg overvejer igen at søge hudlæge, for måske er forskningen i det kommet videre.

Jeg tænkte om der er andre der har analkløe på lang sigt efter endt behandling af kondylomer med pensling? Eller i det hele taget bare efter at have haft kondylomer!?

Kommentarer

  • Hej nyprofil

    Nu har jeg ganske vist ikke haft kondylomer, men jeg har haft denne irriterende kløe på dette følsomme sted.

    Så vidt jeg ved, kommer kløen hovedsagelig, fordi huden på stedet kan blive ujævn (på grund af hæmorider − eller kondylomer?), og hvor der er uregelmæssigheder eller ujævnheder, kan der sætte sig noget afføring, der irriterer og giver kløe.

    I den situation begynder man måske at skrubbe stedet med sæbe, men sæben vil også irritere og give kløe, og så er man lige vidt.

    Da jeg fik problemet, begyndte jeg at vaske med rent, lunkent vand, hver gang jeg havde haft afføring. Det gør man f.eks. i Egypten, hvor de har en bruser ved toiletterne har jeg set. Dér kan de vel også nemt hæfte de lange gevandter op omkring armhulerne og overbruse sig bagi. I Mellemøsten undrer man sig i øvrigt over vesterlændinge, der gnider afføringen ind i huden med papir, i stedet for at vaske det af ;o)

    I en kort periode smurte jeg også noget mildt og kølende, meget dyrt creme på. Men det gør jeg ikke mere, for problemet gik over på ret kort tid.

    Jeg ved ikke, hvilken creme der er bedst. Måske noget aloe vera-salve? Er det ikke, hvad der anbefales til irriterede steder?

    Jeg tog, hvad jeg havde: en hundedyr balsam til irriterede øjenlåg fra Dr. Hauschka. Men det virkede! Og jeg har ikke de problemer mere.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Jeg har helt samme holdning som Kameliadamen, har heller ikke haft kondylomer, men netop lidt hæmorider, hvorfor det er svært at blive ordentlig ren efter afføring, og så klør det, så jeg gør det samme, udelukkende med vand - ikke sæbe.

    Men - jeg har faktisk stor glæde af ganske almindelig vaseline; vasker mig, smører lidt vaseline på. Det er i hvert fald både billigt, nemt og helt uskadeligt lige at forsøge sig med i første omgang.

    Og for mit vedkommende er det også kun ind i mellem, jeg nu føler behov for lidt vaseline.
  • Tak for jeres indlæg.

    Jeg kendte også godt til at man kunne have kløe engang i mellem før jeg fik kondylomer og den efterfølgende lange og hårde behandling. Og der forsvandt kløen også altid igen. Min har bare varet 8 år nu. Det hvad jeg er bange for med mig er at det ikke bare er noget afføring osv, men at min hud er ødelagt af kondylomer eller behandlingen.

    Da jeg gik til hudlæge fik jeg en masse medikamenter, som ikke virkede. Jeg har også prøvet alverdens ting jeg har læst om forskellige steder på nettet. Alovea har jeg også prøvet og det havde en mindre efffekt, men de daglige kløe angreb forsvandt ikke.

    Jeg vil prøve den "hundedyre balsam til irriterede øjenlåg fra Dr. Hauschka". Jeg er snart ved at blive desperat igen for at få det til at stoppe. Og også vaseline vil jeg prøve. Tak for jeres rådgivning.
Log in eller Registrér for at kommentere.