Spiser konstant!
Hej!
Jeg har et problem som går mig rigtig meget på psykisk! Jeg spiser konstant. Ikke kun slik/sukker også sundt. Selvom jeg lige har spist/spiser, tænker jeg på det næste måltid og føler mig sulten. Hvis jeg en dag kun fokuserer på sund mad i rimlig store mængder,føler jeg mig stadig sulten.
Ofte føler jeg mit træt og nede, og føler kun at slik kan få mig op.
Til at starte med var det dejligt at kunne få 'mad-flip', men nu er jeg så ked af det og føler mig ulækker.
Min vægt er rimlig stabil, men stiger lidt. Jeg er ikke en stor sports-pige men ruller og/eller dyrker fitness et par gange om ugen. Er begyndt at gå mere og mere op i mig selv (udseende/sport) da jeg ikke kan bære tanken og at jeg vil blive tyk hvis dette fortsætter.
Det er ikke ford,i at jeg føler mig tyk, men kan mærke at jeg snart ikke kan mere. Mad er hele tiden i mine tanker. Selv føler jeg mig lykkelig, mit højeste ønske er at stoppe dette madforbrug.
Mine forældre har ikke kendskab til mit madforbrug, da jeg ofte skjuler det. Jeg skammer mig, for lige meget hvor meget jeg vil, kan jeg ikke stoppe det.
Jeg håber i kan fortælle mig, hvad jeg skal gøre.
Jeg har et problem som går mig rigtig meget på psykisk! Jeg spiser konstant. Ikke kun slik/sukker også sundt. Selvom jeg lige har spist/spiser, tænker jeg på det næste måltid og føler mig sulten. Hvis jeg en dag kun fokuserer på sund mad i rimlig store mængder,føler jeg mig stadig sulten.
Ofte føler jeg mit træt og nede, og føler kun at slik kan få mig op.
Til at starte med var det dejligt at kunne få 'mad-flip', men nu er jeg så ked af det og føler mig ulækker.
Min vægt er rimlig stabil, men stiger lidt. Jeg er ikke en stor sports-pige men ruller og/eller dyrker fitness et par gange om ugen. Er begyndt at gå mere og mere op i mig selv (udseende/sport) da jeg ikke kan bære tanken og at jeg vil blive tyk hvis dette fortsætter.
Det er ikke ford,i at jeg føler mig tyk, men kan mærke at jeg snart ikke kan mere. Mad er hele tiden i mine tanker. Selv føler jeg mig lykkelig, mit højeste ønske er at stoppe dette madforbrug.
Mine forældre har ikke kendskab til mit madforbrug, da jeg ofte skjuler det. Jeg skammer mig, for lige meget hvor meget jeg vil, kan jeg ikke stoppe det.
Jeg håber i kan fortælle mig, hvad jeg skal gøre.
Kommentarer
Derudover skal du nok overveje, hvad det er, du spiser. Ofte er det sådan, at man har lyst til mad hele tiden, fordi ens kost ikke er rigtig sammensat. Begynder du at spise 6 gange om dagen, få 400 g grøntsager og 200 g frugt om dagen samt 250-300 g kød, så har du løst en del af problemet. Du kan med fordel hjælpe med at lave maden, så du bliver stimuleret af lugten og sørge for, at den ser lækker ud. Skal du spise "slik" så snup nogle nødder, mandler, rosiner m.v.
Har du venner og fritidsinteresser? Har du ikke det, så er det en rigtig god idé at få det. På den måde vil du beskæftige dig med noget fornuftigt og få nogle gode oplevelser.
Dine kostråd vil jeg prøve at følge! Men trangen til at spise har jeg bare ingen idé om hvordan skulle forsvinde? Da jeg spiser utroligt meget over en dag.
Er på det seneste begyndt at træne mere, da jeg på den måde føler mig mindre ulækker, men ofte resulterer det i at jeg spiser en masse slik/usundt når jeg kommer hjem, da jeg føler mig træt! Overvejer at begynde at træne mere, og på den måde få ''ligevægt'' imellem motion og kost?
Jeg har en masse venner/veninder, har job og har i flere år spillet badminton , så føler mig lykkelig og glad, for både min familie og venner!
- Det eneste der går mig på, er maden:-)
Tro mig din vægt er for lav til din højde...
Er man undervægtig kører ens tanker konstant på mad.
Maven er mæt men kroppen signalere stadig behov, lyst og tanker om mad, da den ikke er "mæt" før en normal vægt.
Kroppen er en finurlig størrelse. Den reagere hvis tingene er i udu og behovene ikke opfyldt.. Men det er kunst at lære at lytte til dens signaler og respektere dem..
Spis hver 3.time, så når du ikke punktet, hvor du mister grebet!
Langsomme kulhydrater, sundt fedt og protein. Drop sodavand, tag juice og frugt når den søde tand melder sig.. Hver ikke bange, det kan løses!
Hvad er store mængder mad for dig? For når man er så tynd som dig, så vil jeg påstå, at din krop ikke får de byggesten, der skal til, for at du kan udvikle dig til en voksen kvinde, der med tiden er i stand til at blive gravid, får børn m.v. Og den får næppe de byggesten, der skal til, for at din hjerne kan vokse og modnes. Det er faktisk ufatteligt vigtigt for hele din eksistens, at du lever sundt og får mad i passende mængder - og det lyder det ikke til, at du gør. Det er også forudsætningen for, at du kan dyrke fritidsinteresser, have venner og være en attraktiv del af fællesskabet. Det er meget svært, hvis man hele tiden kun fokusere på sine egen vægt, sin egen krop og mad - hvor interessant tror du, det er for andre? Hvor fedt tror du, det er at høre på for dem?
Jeg vil påstå, at du har en solid spiseforstyrrelse, og du er godt på vej til at ødelægge dit liv. Derfor bør du søge læge, og jeg forstår ganske enkelt ikke, at din familie ikke er skredet ind for længst, da man skulle tro, at de også kan se, at du vejer 10-20 kilo for lidt.
PYH det må ikke være rart. Men jeg vil sige din vægt er langt fra normal. Du behøver hjælp og det er NU. Din situation er kritisk.
Du kan søge på BMI, der er en side her: http://www.motion-online.dk/sundhed_og_ ... dex_-_bmi/
Den vil fortælle dig at dit BMI er 13,6 ved at være 165 og 37kg. For at opnå normal vægt skal dit bmi ligge mellem 18.5-24.9, dvs. fra 51-67kg for din højde for at være normal.
Men jeg kender selv til det at være tynd og jeg har nok også ligget på grænsen til undervægt og nok været let undervægtig gennem min barndom. Jeg vidste dog godt jeg var for tynd. Jeg kunne spise og spise og tog ikke på. Men jeg tænkte ikke på mad hele tiden. Jeg opvoksede med meget kærlighed og venner, sport ikke overdreven på nogen måde. Men fik også mange kommentare nogengange fordi jeg var så tynd. selvom jeg spiste meget - var der ligesom ikke noget at gøre ved vægten. Det mener jeg dog i dag skyldtes et for højt stoftskifte.
Da jeg var gravid tog barnet rigtig meget fra mig - og mine omgivelser var meget bekymrede for mig, fordi jeg var så tynd og samtidig gravid. det var super hårdt. Jeg fødte en dreng 5 uger før tid. det var meget barskt - for min krop - når man er så spinkel bygget. Dog kan jeg prise mig lykkelig for at have brede hofter ellers vil jeg se helt forkert ud og uden former.
Så hvis du vil have en fremtid med børn - skal du passe rigtig godt på din krop og psyke.
Jeg er i dag 39 år og 169 høj og vejer ca 58 kg mit bmi er 20,3 så jeg er nomalvægtig men i den lave ende og det vil jeg nok altid være. jeg har en sund og raks dreng der til efteråret fylder 3 år.
Men dit er sygeligt lavt - så derfor siger jeg - søg hjælp nu. Pas på dig selv.
Hvad siger dine forældre? veninder? har det altid været sådan.?
Jeg føler med dig - men tænk på dig selv og din fremtid.
bedste tanker Irene.
Gå ikke,så strengt op i hvor sund/usund din mad er,men tænk kun i,at dine mængder er rimeligt,fornuftige,så du føler dig tilpas eft(spis langsomt,og hvis du er mæt,så giv dig selv lov til,at levne en smule,spis en salat ved siden af aftensmaden måske)og dyrk noget motion et par gange ugentligt,så du toner kroppen flot,det virker desuden regulerende på ens appetit,at få bevæget sig i løbet af sin dag,sørg for,at få en bedst mulig nattesøvn,og udsæt ikke dig selv for unødvendigt press,el.stress!
Motion har desuden en god virkning mod både depression,og angsttilstande,så mit råd er,at dyrke noget af det istedet,og glemme alle tankespillene om mad,og krop!
se dig selv i et andet,og nyt lys!...kroppen er bare din udvendige skal!accepter dig selv for,at være,så langt mere end blot en krop af kød..
Kærlig hilsen herfra:-)