Teenager og Hashimoto
Vi har hjemme hos os fået en ny husven, Hashimoto. Jeg ville ønske at han blot var en mekanisk hamster produceret et sted i Korea. Men vores Hashimoto er en snylter, han har taget bolig i min datters krop. Nogle gange er han fuldstændig harmløs og vi lægger ikke mærke til ham. Men efter nogle uger eller måneder, hvor vi til tider helt har glemt hans eksistens, dukker han uanmeldt og meget forstyrrende op. Han har ikke pli og kommer snigende og laver de værste bagholdsangreb. Nogle gange kan vi tage dem i opløbet og han forsvinder, andre gange er han meget voldsom, og bruger alle hendes energi depoter, og gør hende til en svag og træt lille pige. Normalt er hun stærk, stærk og modig, men når Hashimoto tager magten bliver hun, ked, får sorte rander under øjnene og magter dårligt at stå op.
Hvis vi kunne ville vi gerne at Hashimoto fandt et andet sted at bo, men det er ikke muligt. Han er blevet vores datters tro og til tider meget krævende følge svend. Vi har valgt at accepterer ham, sådan at vi godt ved at han kan tage magten en gang i mellem. Men faktisk bliver det mindre og mindre og vi er blevet fortrolige med hans eksistens og ved hvordan vi skal forholde os, når han er allermest aktiv.
Er der andre der også har en teenager med Hashimoto syndrom? Og hvordan tackler i det at være ung og have rigtig meget fart på og så at Hashimoto en gang i mellem slå bremserne i og sætter farten ned til minus?
Hvis vi kunne ville vi gerne at Hashimoto fandt et andet sted at bo, men det er ikke muligt. Han er blevet vores datters tro og til tider meget krævende følge svend. Vi har valgt at accepterer ham, sådan at vi godt ved at han kan tage magten en gang i mellem. Men faktisk bliver det mindre og mindre og vi er blevet fortrolige med hans eksistens og ved hvordan vi skal forholde os, når han er allermest aktiv.
Er der andre der også har en teenager med Hashimoto syndrom? Og hvordan tackler i det at være ung og have rigtig meget fart på og så at Hashimoto en gang i mellem slå bremserne i og sætter farten ned til minus?
Kommentarer
Jeg er en pige på 19 år og har selv hashimoto. Det blev opdaget for et halvt år siden, og mine symptomer har været så slemme at jeg engang i mellem hverken har været i stand til at gå i skole eller lave noget andet. Jeg er startet i behandling, og det hjalp i et stykke tid, men symptomerne er begyndt at vende tilbage nu.
Det kan være ret svært at acceptere at ens liv og planer bliver styret af sygdommen (især som ung), men jeg håber at din datter begynder at få det bedre, og at hun lærer at leve med det, selvom det kan være svært og frustrerende. I er i hvert fald ikke alene om det
Held og lykke!