hvordan kan jeg vide det
Jeg har i længere tid gået med rigtig meget tristhed og ensomhed inde i mig selv. Selvom der er mange mennesker omkring mig til dagligt, så føler jeg mig så alene. Jeg har haft et par kærester over nogle år, men stadig har jeg følt mig så alene. Jeg synes det er så skide svært at sætte ord på de ting man tænker. Min mor havde engang en psykisk sygdom og har været på skt hans. Vi har aldrig snakket om det, og hun ved ikke at jeg ved det. Men jeg tænker meget over det.
Er der mon noget galt med mig?
Jeg har nu ikke spist i 48 timer. Eller jo. kvarte madder. Jeg kan ikke få noget ned, min mave skriger efter mad. Men jeg kan ikke. Der er for mange tanker i mit hoved. Jeg tænker hele tiden, og det er for det meste kun dårligt.
Det burde ellers gå godt for mig. Jeg er 21 år, har et fast arbejde med en okei løn og jeg kan finde ud af det med piger. Jeg har min egen lejelejlighed, og råd tl at spise hver dag. Det gør mig også bare mere sur, at jeg så skal sidde her og have det elendigt!
Normalt på hverdage, så imens jeg er på arbejde, har jeg det sjovt og er glad, godt nok selvom jeg hele tiden har det dårlige i baghovedet. Så har jeg det godt. Når jeg kommer hjem, bliver jeg helt anderledes. Jeg bliver deprisiv og lukker mig selv inde i min egen kasse. Det er forfærdeligt.
Jeg hader mig selv. Altså sådan virkelig hader. Min krop er ikke noget at råbe hurra for, jeg nedbryder mig selv konstant med mine tanker og jeg spiser ikke. Jeg kan ikke se nogen fremtid for mig selv, og jeg har det sidste halve år sagt til mig selv, at jeg ikke får nogen næste fødselsdag.
Jeg tænker tit på om der er noget galt med mig, fordi at hver gang en del af mig kommer op, kommer der en anden del af mig og sparker det langt ned. Som om jeg bare opsøger og tiltrækker alt det dårlige. Jeg prøver med så positive tanker jeg kan, efter jeg læste en bog om tiltrækningskræft og sådan, men for hver positiv tanke, kommer der 10 der siger 'nej du kan ikke!!!!' .. og det er bare ikke til at holde ud
kan ikke holde mig selv og mine tanker ud mere!
Jeg har røget hash i noget tid, og har sagt til mig selv at jeg stopper her fra d. 1 af. Jeg er så bange for det. Når jeg er skæv kan jeg lukke af, og kun få de gode tanker ind. Men jeg ved at det ødelægger mig, og har ødelagt mig meget. Så jeg bliver nødt til det.
Jeg frygter bare det kommer til at gå fuldstændigt galt
Er der mon noget galt med mig?
Jeg har nu ikke spist i 48 timer. Eller jo. kvarte madder. Jeg kan ikke få noget ned, min mave skriger efter mad. Men jeg kan ikke. Der er for mange tanker i mit hoved. Jeg tænker hele tiden, og det er for det meste kun dårligt.
Det burde ellers gå godt for mig. Jeg er 21 år, har et fast arbejde med en okei løn og jeg kan finde ud af det med piger. Jeg har min egen lejelejlighed, og råd tl at spise hver dag. Det gør mig også bare mere sur, at jeg så skal sidde her og have det elendigt!
Normalt på hverdage, så imens jeg er på arbejde, har jeg det sjovt og er glad, godt nok selvom jeg hele tiden har det dårlige i baghovedet. Så har jeg det godt. Når jeg kommer hjem, bliver jeg helt anderledes. Jeg bliver deprisiv og lukker mig selv inde i min egen kasse. Det er forfærdeligt.
Jeg hader mig selv. Altså sådan virkelig hader. Min krop er ikke noget at råbe hurra for, jeg nedbryder mig selv konstant med mine tanker og jeg spiser ikke. Jeg kan ikke se nogen fremtid for mig selv, og jeg har det sidste halve år sagt til mig selv, at jeg ikke får nogen næste fødselsdag.
Jeg tænker tit på om der er noget galt med mig, fordi at hver gang en del af mig kommer op, kommer der en anden del af mig og sparker det langt ned. Som om jeg bare opsøger og tiltrækker alt det dårlige. Jeg prøver med så positive tanker jeg kan, efter jeg læste en bog om tiltrækningskræft og sådan, men for hver positiv tanke, kommer der 10 der siger 'nej du kan ikke!!!!' .. og det er bare ikke til at holde ud
kan ikke holde mig selv og mine tanker ud mere!
Jeg har røget hash i noget tid, og har sagt til mig selv at jeg stopper her fra d. 1 af. Jeg er så bange for det. Når jeg er skæv kan jeg lukke af, og kun få de gode tanker ind. Men jeg ved at det ødelægger mig, og har ødelagt mig meget. Så jeg bliver nødt til det.
Jeg frygter bare det kommer til at gå fuldstændigt galt
Kommentarer
For det andet: dyrker du motion? Generelt får man det bedre, når man løbetræner og styrketræner. Det frigør en række stoffer i hjernen, der gør, at man psykisk får det bedre.
For det tredje kan du vælge at bruge noget af din løn til at gå til nogle samtaler hos en psykolog. Vedkommende vil hjælpe dig med at "rydde op" i din hjerne, så der kan blive plads til noget livsglæde og indhold. Det er ikke ofte, at psykiske sygdomme er arvelige, så selv om din mor har været indlagt, så er det ret usandsynligt, at du har arvet en lidelse.
i stedet for medicin --har man fundet en anden behandlings form --
som er MEDITATION---ELLER JOGA ---det skulle efter sigende hjælpe dem bedre ----
det er måske noget du har lyst til at prøve ----ja der er rigtig at motion og løb også skulle være godt ----
men den måde du spiser på er ikke godt for din psyke ----den er med til at nedbryde dig ---
du skal have masser af vitaminer ---og protoiner ---og så skal du holde dig fra stoffer ---hach
det tager lidt tid at blive bygget op ---men du vil blive glad for det ---når du først er kommet i gang