Tolerance overfor medicin

Daniel74

Hej. Jeg hedder David. Jeg er 38 år og vejer 80kg. Jeg har været misbruger af hovedsagligt amf, kokain og hash i 23år! Jeg har nu været stoffri i ca 4 år! Jeg fik diagnosen add for 3 år siden og har siden fået Ritalin! Jeg får pt 140mg men syntes ikke det hjælper mig i de tidlige aftentimer! Jeg tror at der er én forbindelse mellem mit tidligere misbrug og den rette dosis Ritalin! Kan det passe at min hjerne har taget skade efter årelang misbrug, således at jeg nu har én vis tolerance overfor medicin? Jeg vil gerne prøve Strattera. Og få Ritalin (efter behov) . Hvilken dosis er realisktisk for mig? Både med strattera og Ritalin? Jeg får desuden 125mg Nozinan! Men vil gerne have Respidal indsprøjtet hver 14.dag ca. 30mg! Er det realistisk? Hvad kan jeg forvente af at gå fra 140mg Riatlin til Strattera? Er det normalt at have en kombination af Strattera og Ritalin? Og i hvilken dosis?

martinj40

hej det kan det godt skyldes men jeg kan selv tage høje doser uden og mærke det men at man får en ro på men har selv tage en del amf i flere månder i træk hver weekend men har her for nogle dage siden fået en diknose der hedder sekundær adhd og skal begynde på ritalin men tager andet medicin noget mod angst og noget mod humørsvingere men det tager kun lidt af det og jeg har et tempramang der sparker røv for og sige det mild for jeg tænder meget nemt af og i sær vis det er på det følesesmæsige jeg tror det ogsa har meget og sige jeg har været svigtet hele mit liv af kommunen med jeg ikke trives i den første plejefamilie jeg var i fik ogsa skæld ud hele tiden og blev ogsa slået så det er måske derfor men det er først blevet rigtig slemt efter jeg var i et trafik uheld vor jeg blev kørt ned så men tror det kan være det men ved det ikke helt og det er heller ikke alle der får noget ud af ritalin måske noget andet adhd medicin kan hjælpe dig der er mange slags jeg har læst meget på det prøv og google det så kan du måske få flere svar på det med venlig hilsen martin

lillejj70

hey jeg er først på efter en del år i kaos,men fuck det gør mig så ked af at læse at andre har samme tolarence som mig quinde og jeg må desværre sige at jeg tror det kræver så meget styrke vilje og nosser undskyld at klare den vej til at blive medicineret uden misbrug.læs ut misbruger siden 6 til 8 års aldern nu 42.at du skal have hjælp ,vejledning,styrke og så meget selvdisiplin og en der taler dit sprog men jeg er startet op i min egen kamp over for min kummune for at sylte mig og holde mig hen selv om min diagnose og opvækst ku udløse en ramaskrig i dagens danmark og jeg er nok nød til at offenliggøre min historie på godt og ondt og ta det neagative med den viden at det er ikke noget jeg selv har bedt om at leve med eller om at få, jeg er pensionist siden 2005 og magter ikke at ha en omgangskreds eller et social liv da det koster for meget på det medicinske forbrug og som tidliger misbruger er jeg under kraftig opsyn af min læge og det er forstålegit og respekt for ham og det,men jeg kan kun sige og håbe du har eller får en der kæmper din kamp for et liv i kaos for vi har jo ikke alverdens tid at bruge af med sygedommen da statistikken viser at det er mange der ikke blir meget mer end 50 til 55 år med adhd pga vores krop er slidt ned og hjertet ikke kan klare de belastninger det gir med stress angst tankemylder og diverse følgesygedomme det medfølger .jeg håber det er ikke blev for dyster men jeg sender lys og god energi og lykke til og pas på dig i den verden af uforstående vi møder mvh lille jj esbjerg v

Daniel74

Hej og tak for dit indlæg. Man bliver naturligvis en smule skræmt, når man ved at der ikke er mange med ADHD der bliver gamle. Og jeg må da indrømme, at jeg med mine 39år godt kan mærke at især mit hjerte arbejder på høj tryk! Jeg er bange for at dø, men har ikke rigtigt den mentale kraft til at gøre ret meget ved det, så jeg fortrænger det så godt jeg kan. Jeg har kun 2 mennekser i mit liv, min mor og min kæreste! De støtter mig utroligt meget og jeg er dem evigt taknemmelig. Jeg ville ønske, at jeg var en bedre kæreste, men det er svært med de diagnoser jeg har! Jeg har læst meget om ét begreb der hedder " Sygdomsopfattelse" og det er så vigtigt for så nogen som os, at have den rigtige opfattelse af hvad vi fejler og hvorfor vi tager medicin. Med lidt sund fornuft og optimisme ville vi nå ét godt stykke. Jeg har været igennem meget lort de sidste år og VIL have det bedre i fremtiden. Det er kun op til mig og jeg vil sgu gerne leve noget tid endnu, men det er svært når man evigt og altid render panden mod muren. Jeg håber for dig at du er i stand til at tage dig selv alvorligt og én gang i det nye år, sætte nogle mål og arbejde op imod at nå dem. Livet er godt og der er personer, som elsker os. Så vi må sgu til at opføre os, som de mennesker vi så inderligt ønsker at være! Jeg ved f.eks at 2012 ikke har været nemt for mig og jeg er kommet ét skridt eller to videre! Man skal huske at værdsætte selv de mindste skridt man tager. Det vigtige er at bevæge sig frem uanset hvor langsomt det så måtte gå.. Jeg er 100% sikker på at du kan nå meget længere end du selv tror. Start småt og glæd dig over du lever.. Jeg tror på dig.. Og ja fandme jeg tror osse på mig selv.. Det SKAL jeg jo... God jul og Grip dagen