Behøver hjælp, er det normalt?
Hej alle.
Efter langtids søgen, har jeg endelig fundet er sted og komme ud med mine problmer på. Jeg er en 17-årig pige, som pt. går i tiende klasse. Det hele startede sidste sommer, da jeg tog rigtig mange kilo på, på en ferie. Da jeg kom hjem, kunne jeg ikke holde mit eget spejlbillede ud, så jeg besluttede mig for at gøre noget ved det. Jeg begyndte at træne ekstremt meget CrossFit, og omlagde min kost fuldstændig. Jeg nægtede mig selv sukker, fedt og alt det usunde, og alle mine tanker kredsede om krop og mad. Og det gør det stadig, et år efter! Uanset set hvor jeg er henne, er det mad der fylder i mit hoved. Planlægger dag til dag hvad jeg skal spise, og har svært ved at spise ude, da jeg ikke ved hvordan de tilbereder maden og ca. hvor mange kalorier den indeholder. Jeg har isoleret mig fuldstændig fra omverdenen, og det hele drejer sig om træning og det at være sund og tabe sig på maven. Det fører ofte til overspisning, og sommetider opkastning. Jeg er virkelig ved at blive sindssyg, da jeg føler ALT handler sig om mad, træning og hvordan min krop ser ud. Jeg føler ikke jeg kan blive mæt og kan blive ved med at spise uden at få den der 'mæthedsfornemmelse', og jeg ved med sikkerhed, at det i hvertfald ikke er fordi jeg ikke spiser sundt og varieret. Når jeg først får et stykke kage kan jeg virkelig ikke stoppe igen, jeg bliver ved til hele kagen er spist, og får derefter den værste følelse i hele kroppen og sommetider kaster jeg det op igen. Jeg skriver herinde, fordi jeg ikke kan finde ud af hvad jeg fejler og om jeg burde søge hjælp? Mine forældre er bekymrede, fordi jeg har isoleret mig så meget og tænker/snakker konstant om mad og ikke vil spise den mad de laver. Jeg har ikke haft min menstruation siden januar og det føltes som om hele min krop er i ubalance og døjer rigtig meget med hjertebanken.. Håber at få hjælp, for det er uudholdeligt at være mig lige nu.
Efter langtids søgen, har jeg endelig fundet er sted og komme ud med mine problmer på. Jeg er en 17-årig pige, som pt. går i tiende klasse. Det hele startede sidste sommer, da jeg tog rigtig mange kilo på, på en ferie. Da jeg kom hjem, kunne jeg ikke holde mit eget spejlbillede ud, så jeg besluttede mig for at gøre noget ved det. Jeg begyndte at træne ekstremt meget CrossFit, og omlagde min kost fuldstændig. Jeg nægtede mig selv sukker, fedt og alt det usunde, og alle mine tanker kredsede om krop og mad. Og det gør det stadig, et år efter! Uanset set hvor jeg er henne, er det mad der fylder i mit hoved. Planlægger dag til dag hvad jeg skal spise, og har svært ved at spise ude, da jeg ikke ved hvordan de tilbereder maden og ca. hvor mange kalorier den indeholder. Jeg har isoleret mig fuldstændig fra omverdenen, og det hele drejer sig om træning og det at være sund og tabe sig på maven. Det fører ofte til overspisning, og sommetider opkastning. Jeg er virkelig ved at blive sindssyg, da jeg føler ALT handler sig om mad, træning og hvordan min krop ser ud. Jeg føler ikke jeg kan blive mæt og kan blive ved med at spise uden at få den der 'mæthedsfornemmelse', og jeg ved med sikkerhed, at det i hvertfald ikke er fordi jeg ikke spiser sundt og varieret. Når jeg først får et stykke kage kan jeg virkelig ikke stoppe igen, jeg bliver ved til hele kagen er spist, og får derefter den værste følelse i hele kroppen og sommetider kaster jeg det op igen. Jeg skriver herinde, fordi jeg ikke kan finde ud af hvad jeg fejler og om jeg burde søge hjælp? Mine forældre er bekymrede, fordi jeg har isoleret mig så meget og tænker/snakker konstant om mad og ikke vil spise den mad de laver. Jeg har ikke haft min menstruation siden januar og det føltes som om hele min krop er i ubalance og døjer rigtig meget med hjertebanken.. Håber at få hjælp, for det er uudholdeligt at være mig lige nu.
Kommentarer
Men tro mig; du kommer næppe selv ud af din forstyrrelse, og din familie og venner er næppe stærke nok til at hjælpe dig. Så søg professionel hjælp hurtigst muligt
Jeg syntes du skal søge noget hjælp - det kan både være lægen som kan henvise til specialister. Det kan også være psykolog hjælp.
Jeg tænker også du stille og roligt skal prøve at snakke med dine forældre om situationen.
Det er skidt både for kroppen og psykken at være den situation du er i lige nu. Det er bestemt ikke sundt at være så fokuseret kun på mad og træning.
Jeg tænker at der måske ligger noget spiseforstyrrelse hos dig og det kræver behandling og hjælp udefra her og nu.
Så den hjælp jeg tænker på kunne være ene med speciale i spiseforstyrrelser eller en diatist der hjælpe med præcis den kost du har brug for og hvilke mængder der skal til hvis man træner meget.
Men først og fremmest er det lægen der kan hjælpe med at finde frem til om du lider af en spiseforstyrrelse eller det er anden hjælp der bedre for dig.
Hvis det er svært at få talt med dine forældre så prøv at skrive et brev til dem - og så efterfølgende lægge op til en snak med dem. De vil helt sikkert gøre alt for at hjælpe dig.
Jeg føler med dig og håber du snarrest mulig finder den rette specialist hjælp til dig.
Mange hilsner I.