Hej.

narcisa29

Jeg er pige på 29 år. For tiden oplever jeg depression nummer 3 og det er rigtig hårdt. Endelig har jeg fundet ud af, hvad årsagen til dem er. Jeg kommer fra en familie, hvor forældrene er meget knyttet til mig.. Vi kom til danmark da jeg var 16 år og siden da har jeg boet sammen med dem. Den gang, da jeg var 21 år ville jeg gerne flytte hjemmefra og var slet ikke støttet af mine forældre. De græd og synes at det ikke var det rigtige. lige nu oplever jeg, når jeg starter på en uddannelse eller når jeg skal arbejde, at jeg vender ryggen til dem, da jeg er på vej til at være selvstændig og jeg går ned med stress. Det er som om at jeg føler at heg er et dårligt menneske, hvis jeg vil være selvstændig. Mine forældre siger at jeg skal være voksen, men det er svært, da jeg aldri har følt at de inderst inde støtter mig i mine valg om at flytte ud. Jeg flyttede ud 2 gange, hvor jeg hver gang følte at jeg være ekstra sød ved dem, fordi jeg gør det...det samme oplever jeg nu mens jeg uddanner mig til kandidat. :-/ hjælp.

Med venlig hilsen, Narcisa

Helle8

Hej

Umiddelbart tænker jeg at dine forældre må kunne klare sig uden at du bor hjemme?! Hvis ikke, må de have den hjælp kommunen tilbyder.

Det kan sikkert være svært, hvis kulturen er anderledes der hvor I kommer fra, men du har vel også brug for at kunne koncentrere dig om dine studier og andre ting, f.eks. det sociale liv med vennerne.

Jeg ville også gerne tidligere hjemmefra, men det var faktisk i forbindelse med uddannelse at jeg fik et kollegieværelse, så det var en naturlig måde og et godt tidspunkt.

Dit problem bunder sikkert i jeres indbyrdes forhold, hvis f.eks. en af dine forældre er dominerende, kontrollerende eller begge dele. Der er kun dig til at tage sig af dig selv og dække dine behov. Hvis ikke der er plads til det, hvor du er nu, må du evt. have hjælp fra andre; studievejlederen, kommunen, lægen, eller måske en psykolog.

Jeg håber du allerede får den antidepressiv behandling du har brug for?! KH Helle8