Følelse af at besvime
Hej Alle
Jeg er en elitesportsudøver, gymnasieelev og 17 årig pige, der har nok at se til.
Jeg skriver fordi, jeg har haft det meget underligt de sidste 50 timer.
Det hele startede med, at jeg midt i frokostpausen på skolen fik det som om, jeg skulle besvime, mine øjne flakkede, jeg kunne ikke stå på mine ben og folk omkring mig blev utydelige. Jeg gik i panik, og mit hjerte begyndte at banke hurtigt samtidigt med at min puls steg. Det var helt som om, jeg skulle besvime og jeg har meget svært ved at beskrive følelsen. Jeg ringede til min far, der straks kørte mig på Gentofte hospital, hvor jeg flere gange var ved at falde om.
Jeg blev undersøgt, fik taget et hjertekardiogram, målt blodtryk og blodsukker og blev undersøgt. Lægen kunne ikke umiddelbart komme med en forklaring, men anbefalede et røngtenbillede af min nakke, da jeg har døjet med hold i nakken i en måneds tid. Lægen mente, at der kunne være en diskusprolaps der sad og trykkede på nogle nerver op til hjernen.
Næste dag fik jeg taget et billede, jeg havde i mellemtiden fået kvalme og stadig den samme følelse, som om jeg skulle besvime og alt omkring mig svant ind, samtidigt med jeg var ved fuld bevidsthed. Lægerne kunne umiddelbart ikke se noget, andet end jeg havde en lille forkalkning i halsen, altså ikke et svar på hvorfår jeg havde det således.
Jeg og mine forældre tog atter på hospitalet, hvor jeg blev gennemtjekket. Jeg fik tjekket mine reflekser, lyst i øjet, trykket på mave, taget en masse blodprøver og snakket med lægen. De kunne ikke komme på noget, nævnte dog at det kunne være en atypisk form for migræne eller en mild form for epilepsi? Jeg blev i hvert fald henvist til en øre næse hals specialist og en hjernespecialist på Herlev...
Nu er der gået et døgn siden jeg var på sygehuset, og jeg har stadig samme meget skræmmende og trættende følelse i kroppen, der medfører ekstremt udmattelse og at jeg går i seng klokken 20 og sover til klokken 9 næste morgen.
Her vil jeg prøve at beskrive følelsen, der første gang optrådte på en vandretur med skolen, der kulminerede i mandags der så har hængt ved de sidste 50 timer:
- mine øjne kan ikke fokusere, og det føles som om de flakker.
- mine øjne reagere voldsomt på lys, lyd, billeder, og hvis der er mange mennesker omkring mig.
- jeg får et sus gennem kroppen, og føler det som om jeg skal besvime.
- folk og omgivelserne omkring mig bliver utydelige
- jeg bliver svimmel men ikke dårlig
- der opstår panik i mig, og det føles som om alt liv bliver suget ud af mig et kort øjeblik, i mens jeg er ved fuld bevidsthed. Mit hjerte banker hurtigt, pulsen stiger, jeg bliver bange, og vejrtrækningen ustabil.
- den egentlige følelse er som sagt som om jeg skal besvime, men jeg får kontrol over mig selv.
- jeg har ikke ondt i hovedet eller kvalme
- det er ligesom om der bliver trykket på en knap, der gør at alt liv bliver suget ud af mig, og det kun er min krop der står tilbage med en lille del af sjælen tilbage, indtil jeg får kontrol over min krop igen.
- følelsen af at være ved at besvime uden at gøre det.
Jeg har prøvet at beskrive følelsen så godt sim muligt, også til lægerne. Jeg er bange, og jeg ved ikke, hvad det kan være. Nu ved jeg bare, at jeg har haft den følelse i kroppen siden mandag, og at det forhindre mig i at slappe af, gå i skole, dyrke sport, og endda være sammen med mennesker.
- jeg kan umuligt være gravid
- jeg tager ikke p-piller
- jeg tager ikke stoffer
- jeg ryger ikke
- jeg drikker sjældent alkohol
- jeg spiser en varieret kost
- jeg drikker væske
- min mor og mormor lider af migræne
- min kusine lider af epilepsi
Kender i det, når man rejser sig for hurtigt op, og får en følelse som om man skal falde om, hvor man tænker wow, bliver lidt svimmel, men som går væk, hvis man lige får kontrol over sig selv? Det er sådan jeg har haft det de sidste to døgn?!
-Nogle der har haft samme følelse, der kan beskrive den, eller nogle der kender til ligende? Håber på svar og hjælp!?!!?!!!
Kh
Jeg er en elitesportsudøver, gymnasieelev og 17 årig pige, der har nok at se til.
Jeg skriver fordi, jeg har haft det meget underligt de sidste 50 timer.
Det hele startede med, at jeg midt i frokostpausen på skolen fik det som om, jeg skulle besvime, mine øjne flakkede, jeg kunne ikke stå på mine ben og folk omkring mig blev utydelige. Jeg gik i panik, og mit hjerte begyndte at banke hurtigt samtidigt med at min puls steg. Det var helt som om, jeg skulle besvime og jeg har meget svært ved at beskrive følelsen. Jeg ringede til min far, der straks kørte mig på Gentofte hospital, hvor jeg flere gange var ved at falde om.
Jeg blev undersøgt, fik taget et hjertekardiogram, målt blodtryk og blodsukker og blev undersøgt. Lægen kunne ikke umiddelbart komme med en forklaring, men anbefalede et røngtenbillede af min nakke, da jeg har døjet med hold i nakken i en måneds tid. Lægen mente, at der kunne være en diskusprolaps der sad og trykkede på nogle nerver op til hjernen.
Næste dag fik jeg taget et billede, jeg havde i mellemtiden fået kvalme og stadig den samme følelse, som om jeg skulle besvime og alt omkring mig svant ind, samtidigt med jeg var ved fuld bevidsthed. Lægerne kunne umiddelbart ikke se noget, andet end jeg havde en lille forkalkning i halsen, altså ikke et svar på hvorfår jeg havde det således.
Jeg og mine forældre tog atter på hospitalet, hvor jeg blev gennemtjekket. Jeg fik tjekket mine reflekser, lyst i øjet, trykket på mave, taget en masse blodprøver og snakket med lægen. De kunne ikke komme på noget, nævnte dog at det kunne være en atypisk form for migræne eller en mild form for epilepsi? Jeg blev i hvert fald henvist til en øre næse hals specialist og en hjernespecialist på Herlev...
Nu er der gået et døgn siden jeg var på sygehuset, og jeg har stadig samme meget skræmmende og trættende følelse i kroppen, der medfører ekstremt udmattelse og at jeg går i seng klokken 20 og sover til klokken 9 næste morgen.
Her vil jeg prøve at beskrive følelsen, der første gang optrådte på en vandretur med skolen, der kulminerede i mandags der så har hængt ved de sidste 50 timer:
- mine øjne kan ikke fokusere, og det føles som om de flakker.
- mine øjne reagere voldsomt på lys, lyd, billeder, og hvis der er mange mennesker omkring mig.
- jeg får et sus gennem kroppen, og føler det som om jeg skal besvime.
- folk og omgivelserne omkring mig bliver utydelige
- jeg bliver svimmel men ikke dårlig
- der opstår panik i mig, og det føles som om alt liv bliver suget ud af mig et kort øjeblik, i mens jeg er ved fuld bevidsthed. Mit hjerte banker hurtigt, pulsen stiger, jeg bliver bange, og vejrtrækningen ustabil.
- den egentlige følelse er som sagt som om jeg skal besvime, men jeg får kontrol over mig selv.
- jeg har ikke ondt i hovedet eller kvalme
- det er ligesom om der bliver trykket på en knap, der gør at alt liv bliver suget ud af mig, og det kun er min krop der står tilbage med en lille del af sjælen tilbage, indtil jeg får kontrol over min krop igen.
- følelsen af at være ved at besvime uden at gøre det.
Jeg har prøvet at beskrive følelsen så godt sim muligt, også til lægerne. Jeg er bange, og jeg ved ikke, hvad det kan være. Nu ved jeg bare, at jeg har haft den følelse i kroppen siden mandag, og at det forhindre mig i at slappe af, gå i skole, dyrke sport, og endda være sammen med mennesker.
- jeg kan umuligt være gravid
- jeg tager ikke p-piller
- jeg tager ikke stoffer
- jeg ryger ikke
- jeg drikker sjældent alkohol
- jeg spiser en varieret kost
- jeg drikker væske
- min mor og mormor lider af migræne
- min kusine lider af epilepsi
Kender i det, når man rejser sig for hurtigt op, og får en følelse som om man skal falde om, hvor man tænker wow, bliver lidt svimmel, men som går væk, hvis man lige får kontrol over sig selv? Det er sådan jeg har haft det de sidste to døgn?!
-Nogle der har haft samme følelse, der kan beskrive den, eller nogle der kender til ligende? Håber på svar og hjælp!?!!?!!!
Kh
Kommentarer
er der noget i dit liv ligenu der kan have gjort dig sårbar ????
for mig kom det som et lyn fra en klar himmel - jeg havde netop fået det godt efter en del år med bøvl ..... men som de sagde - så havde jeg endelig fået chancen for at føle og mærke .... og hmmm - blive syg af det ....
har også været på skadestuen, hos lægen m.m.m.....
overvej om det kan være noget psykisk ... det er ingen skam .. :-)
god bedring ...