Noget galt?
Ja vidste ikke lige hvor jeg skulle lægge det her hen, men..
Tænker tit på om der er noget sådan rigtig galt med mig, I mange år har jeg gået med dårlig selvværd og ikke turde tro på mig selv, min mor var sådan set ligeglad og jeg passede min lillebror i hoved og røv.
så kom jeg på efterskole, nu bor jeg på et opholdssted.. men ja nu kommer vi til det hele..
Jeg har i lang tid gået og haft dårlige/onde/triste tanker om alt,
jeg dagdrømmer enlig meget og det ender altid galt, det er som om der ikke er noget lykke der heller,
jeg tør ikke rigtig vise hvem jeg er, tænker meget på hvad andre folk tænker ( hvilket nærmest kan skræmme mig helt for og gøre nogle ting. )
Jeg ved aldrig hvad jeg skal sige når jeg ikke er 'hjemme' tænker over storset alt hvad jeg siger, eller bare for den sags skyld gør,
det føles også som om jeg ikke rigtig har styr på følslerne udover Vrede - Glæde - Ked af det.. men det er sådan de 3 følsler jeg er sikker på, det virker lidt som om jeg ikke rigtig "kender" de andre....
Føler mange gange at det jeg ikke gør er godt nok, eller følsen af at det bliver helt forkert.
Mange gange føles det også som om jeg ikke kan finde rundt i mig selv, finde ud af hvad jeg enlig vil/ ikke vil, om det nu er noget for mig , eller .. osv.
Har det dårligt i store forsamlinger, bliver helt vildt "lille" og snakker ikke rigtig medmindre jeg kender dem, eller de snakker til mig.
Er ikke særlig social i hverdagen, da jeg ikke har det så fedt med de andre.
Når jeg er sammen med folk vil jeg enlig bare helst være alene, og lige omvendt!
Bliver nemt stresset.
Og hvergang det begynder og gå godt for mig med selvtillid og det kommer der altid et eller andet og ødelægger det hele, så det bare værsego og starte forfra....
Det var hvad jeg sådan kan komme i tanke om lige nu? håber der nogle der kan hjælpe mig lidt her.
Tænker tit på om der er noget sådan rigtig galt med mig, I mange år har jeg gået med dårlig selvværd og ikke turde tro på mig selv, min mor var sådan set ligeglad og jeg passede min lillebror i hoved og røv.
så kom jeg på efterskole, nu bor jeg på et opholdssted.. men ja nu kommer vi til det hele..
Jeg har i lang tid gået og haft dårlige/onde/triste tanker om alt,
jeg dagdrømmer enlig meget og det ender altid galt, det er som om der ikke er noget lykke der heller,
jeg tør ikke rigtig vise hvem jeg er, tænker meget på hvad andre folk tænker ( hvilket nærmest kan skræmme mig helt for og gøre nogle ting. )
Jeg ved aldrig hvad jeg skal sige når jeg ikke er 'hjemme' tænker over storset alt hvad jeg siger, eller bare for den sags skyld gør,
det føles også som om jeg ikke rigtig har styr på følslerne udover Vrede - Glæde - Ked af det.. men det er sådan de 3 følsler jeg er sikker på, det virker lidt som om jeg ikke rigtig "kender" de andre....
Føler mange gange at det jeg ikke gør er godt nok, eller følsen af at det bliver helt forkert.
Mange gange føles det også som om jeg ikke kan finde rundt i mig selv, finde ud af hvad jeg enlig vil/ ikke vil, om det nu er noget for mig , eller .. osv.
Har det dårligt i store forsamlinger, bliver helt vildt "lille" og snakker ikke rigtig medmindre jeg kender dem, eller de snakker til mig.
Er ikke særlig social i hverdagen, da jeg ikke har det så fedt med de andre.
Når jeg er sammen med folk vil jeg enlig bare helst være alene, og lige omvendt!
Bliver nemt stresset.
Og hvergang det begynder og gå godt for mig med selvtillid og det kommer der altid et eller andet og ødelægger det hele, så det bare værsego og starte forfra....
Det var hvad jeg sådan kan komme i tanke om lige nu? håber der nogle der kan hjælpe mig lidt her.
Kommentarer
måske kan han give dig en henvisning ---hvis du ikke selv har råd til det