Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Overfaldet og fanget af spiseforstyrrelsen

Redigeret 12 maj, 2012, 16:56 i Bulimi
Hej.
Jeg er en pige på 16 år. Jeg er 170 cm høj og vejer 54-55 kilo. Jeg har tidligere vejet 52 kilo.
Jeg mistede min mor da jeg var 4 år og nu bor jeg med min far som jeg er uvenner med, og som for øvrigt er syg.
Jeg har den der irriterende delle på maven og jeg besluttede tilbage i september, at nu ville jeg gå på kur og så komme af med den delle, for den påvirkede mig virkelig meget.
Jeg tabte mig 6 kilo og blev meget tynd. Jeg var før en størrelse 40, men nu, selvom jeg har taget lidt på igen, er jeg en str. 36. Mine kindben blev markerede, mine arme blev spaghettier, mine ribben kunne ses både på brystkassen og i siden og mine ben blev meget tynde. Min menstruation udeblev også i 4 måneder. Mine veninder og deres forældre kommenterede også at jeg så tynd ud, jeg kunne vel også godt selv se det, men jeg nød det. Desværre ville mavedellen bare ikke væk, og jeg begyndte at føle mig mere og mere utilpas i stramme trøjer og toppe. Jeg ville have fortsat kuren, men i takt med, at min far og jeg fik et mere og mere kompliceret forhold med skænderier, skuffelser osv. kunne jeg ikke længere håndtere det jeg troede bare var en uskyldig kur. Jeg begyndte at få spiseanfald og spiste kvalmende meget 2-3 dage om ugen og spiste så meget lidt, ligesom jeg plejede, de sidste 4-5 dage. Sådan har det nu været de sidste 2-3 måneder og jeg er død træt af det! Jeg kan simpelthen ikke spise 2200 kalorier på en dag. Enten er det under 1200, eller også er det 5000 eller noget i den dur.
Nu er jeg dog kommet så langt, at jeg har indset at jeg nok er syg, jeg har også fortalt en veninde, som i øvrigt lider af bulimi, om hvordan det hele står til. Jeg ved bare ikke hvad jeg nu gør, for for at være helt ærlig, så tror jeg aldrig jeg bliver glad for min mave, jeg tror aldrig jeg bliver tilfreds med hvordan jeg ser ud, og jeg tror heller aldrig jeg vil kunne lægge overspisningen fra mig igen... Og nåår ja, jeg stak to fingre i halsen og kastede op i dag.

Kommentarer

  • Indstillinger
    Du har haft en kompliceret fortid, så der er ikke unormalt, at man på et tidspunkt i sit liv reagere på det.

    Du ved jo selvfølgelig godt selv, at du er meget tynd. Kroppen er sådan indrettet, at den holder på det sidste mavefedt, det er beregnet til at holde fosteret varm, når engang du selv skal have børn. Jeg vil selvfølgelig ikke give råd til, hvordan man taber sig yderligere - da du allerede er undervægtig og det er ikke der er dit problem.

    Du har brug for at tale med en læge og psykolog om din spiseforstyrrelse. Du har et lavt selvværd og det er blandt andet noget af det du skal arbejde med, at vide du er god nok sådan som du er. Udover det er det jo ganske traumatisk at miste sin mor og have et kompliceret forhold til din far. Det ville være godt hvis du også kunne tale med en professionel om det.

    Har du en søster eller bror ? eller et andet familiemedlem du har tillid til ?

    Mvh
  • Indstillinger
    Hej Kære,

    Hvor er det sørgeligt at høre. Jeg mener også du har brug for proffesionel hjælp til at komme videre. Det er både for at få bugt med din spiseforstyrrelse men også alle de psykiske problemer du har- både med lavt selvværd og problemer med din far.

    Du skal gå til lægen og få de henvisninger du har brug for. Både psykolog og eksperter på spiseforstyrrelser. Det er ikke noget du kan klare alene.

    Der findes måske en sorggruppe for unge med spiseforstyrrelse hvor du kan tale med andre i samme situation som dig. Prøv at undersøge det.

    Det kan også være en sorggruppe for unge der har mistet en forælder.

    Der er flere muligheder- det er vigtigt du hurtigst muligt får hjælp.

    Håber det bedste for dig- de bedste hilsner I.
Log in eller Registrér for at kommentere.