Gensidig respekt for hinanden ...
Jeg har brug for lidt hjælp , min kæreste og jeg er uenige om hvor vidt man respekter hinanden .. Hans eks kone skrifter møbler , han er den første der bliver spurt om han vil have det gamle , som han de sidst 10 år har arvet år hun skifter .. Han kommer hjem og spørg om vi skal have det , mit svar er jeg skal ikke have hende aflagte ting , vi skal skabe et hjem sammen ikke med hende .. Går så i den tro at han takker nej , men sådan er det ikke han tager imod og sætter det i udhuset ( hvor hele mit hjem står ) .. Jeg bliver meget sårede da jeg ser det og spørg hvorfor , han svare du ville have det ind , og han ville gerne have det da han syntes det var bedre end det han havde .. Prøver at fortælle ham at det er os der skal skabe et fælles hjem sammen , med vores ting som vi køber sammen ..
Nu vil jeg høre om jeg er hel gal på den , er det okay at tage imod når jeg har sagt nej , er det ikke at pisse mig op ned af ryggen .. Håber på nogle gode svar .
Nu vil jeg høre om jeg er hel gal på den , er det okay at tage imod når jeg har sagt nej , er det ikke at pisse mig op ned af ryggen .. Håber på nogle gode svar .
Kommentarer
Jeg syntes I skal sætte Jer ned og få talt det hele igennem og finde frem til en fælles løsning I begge har det godt med.
Jeg fostår godt hvis du ikke ønker ekskonens møbler ind i stuen. Jeg syntes også det er vigtigt at skabe noget fælles sammen. Så man har er hjem begge er trygge i og har det godt med. Det er meget vigtigt.
Måske er nogen er møblerne dine, hendes eller hans godt kan bruges, men så må I kigge på hver enkelt og blive enige om.
Jeg bor faktisk i et hjem, hvor jeg med nogen ting har vænet mig til at de er sådan - det syntes jeg faktisk ikke er så godt, men nu har vi boet sammen i ca 4 år - men jeg flyttede ind i et hus min kæreste havde købt et år forinden jeg kom til og han havde arvet nogle møbler fra sine forældre.
Nogle af de møbler står her endnu - en sofagruppe jeg godt kunne tænke mig at sælge og købe noget mere børnevenligt og selvfølgelig pænt. eks. læder der nemt at holde.
Nå undsyld det var et siddespring. Jeg ville bare sige at jeg har kæmpet et stykke tid for at gøre hans hjem også til mit. Men vi fik købt spisestue møbler sammen. Børneværelset har vi lavet sammen - men resten er faktisk stadig hans møbler.
Så af bitter erfaring - skynd jer at blive enige om alle møbler - det tager lang tid bagefter at ville lave det om.
Men jeg tror næste skidt bliver at spare sammen til en fælles seng- det har vi faktisk snakket om et stykke tid. så langsomt får vi skiftet ud til vores men det er en lang proces.
Jeg har faktisk haft en stor læderstol af min i stuen men den måtte desværre vie pladsen da vi købte fladskærm. Han havde faktisk også en læderstol der måtte vie pladsen.
Det kan jo godt lade sig gøre hen ad vejen, men det tager bare det længere tid at nå til fælles drøm.
Men håber du kunne bruge mit svar til noget.
MVH.
Du skriver om gensidig respekt. Selvfølgelig skal han respektere dig, men du bør vel så også respektere ham?
Så jeg vil også foreslå, at I sætter jer sammen og får dette her talt igennem. Hvorfor er det så vigtigt for ham at få sin ekskones aflagte ting? Har de været sammen i mange år? Er der fællesbørn, der kan retfærdiggøre hans ønske om nogle af disse tidligere fællesting? Hvorfor er der ikke plads til dine ting, men god plads til det andet?
Hvis du lytter grundigt til ham - og han til dig, så kan det jo være I finder ud af, hvad det hele i grunden handler om?
Hvis det virkelig ER nogle gode ting, og I måske ikke har de økonomiske midler til selv at få købt fællesting, så skal du da mærke efter, hvad det i grunden er, der generer dig så voldsomt ved det. Det er jo ikke ualmindeligt at anskaffe sig brugte ting, så er problemet, at det lige præcis er hendes ting? Og hvorfor det, hvis du ellers har indtrykket af, at deres kærlighed er et overstået kapitel?
Hun ER jo en del af hans tidligere liv, hun HAR været med til at forme ham til den, han er i dag, og hvis de f.eks. har børn sammen, så er det altså af afgørende betydning, at de også har et godt og positivt forhold til hinanden.
At man ikke kan være partnere mere, behøver altså ikke betyde, at man skal hade hinanden - man kan da sagtens have en god og fornuftig kontakt, og endda være gode venner.
Min mand har da en både nær og tæt kontakt til sin ekskone - ja, hun har endda været på ferie hos os, og det har da for dem været helt naturligt, at hvis det har været ting fra deres fælles fortid, som man nu ville af med, - ja, så har de da lige vendt det med hinanden. Jeg indrømmer da gerne, at jeg måske ikke lige har været helt begejstret for det hele, men må jo erkende, at noget er altså en del af min mands fortid - på samme måde som jeg fastholder ting i vores hjem, som er en del af min fortid.
Sådan er det, når man har en fortid, som ens partner ikke har været en del af.
Det vigtigste er vel, om man er sikker på sin kærlighed til hinanden.