Er dette normalt? Depression

Christian19

Hej alle.
Jeg har den seneste uge været deprimeret, pga forskellige ting. Det er ved at gå op for mig at jeg er færdig med gymnasiet om 4 uger. Jeg har for kort tid siden været til den sidste fest og jeg får det rigtig dårligt når jeg tænker over det var den sidste. Jeg tror bare ikke der er noget ligeså fedt som gymnasie festerne. Jeg er samtidig lidt skræmt over hvad der venter efter sommerferien, når jeg ikke er på en skole mere. Jeg har samtidig mødt en pige som jeg har fået et crush på, men tror ikke det er gengældt. Tænker på hende konstant pt. Oven i det her er eksamenerne lige om hjørnet, og jeg har meget og skulle indhente, og det stresser mig.
Er der nogle som har haft det på samme måde og måske har nogle tips? Det er ikke særlig fedt og have det sådan her med eksamenerne om hjørnet.

Hilsen Christian

solo313

det er en ganske normal ungdoms udvikling du er i ---tag nu en dag ad gangen ---du skal selvfølgelig videre --tag et sabate år --hvor du tager på højskole ---tager nogle små jobs ---så du får tid til at tænke på hvad er det du vil med dit liv --måske-du vil læse videre ----
ikke noget med bare at ligge i sengen og drive den af ---sæt en sport i at gå ud og find det job du aller mindst kunne tænke dig ---og prøv det ---

man bliver stærk af at prøve forskelligt --som flaske dreng eller på tanken ---så kan du en gang fortælle dine børn --om det --held og lykke til ---

1234Abcd

Ja det er det ! Dermed ikke sagt at dine følelser ikke er legitime, men tror nu det er meget almindeligt. I øvrigt tror jeg ikke nødvendigvis at du har en depression (med mindre der foregår andre ting som du ikke beskriver). I så fald er det meget alvorligt. For det er en depression!

Tror det vil gavne dig at "zoome lidt ud", skille tingene lidt ad, sætte ord på og prøve at forstå hvad der er på færde.

Det med gymnasiet forstår jeg godt. Mennesker er "vane-dyr" og der er en tryghed i at stå op hver morgen og vide hvad man skal fortage sig. Du har gået i skole det meste af dit liv. Det er snart slut, og hvis du ikke allerede har en plan for hvad der skal ske efter ferien, er du på vej ud af din komfortzone og det gør dig muligvis lidt angst? og måske føler du dig sårbar.
Oveni i det føler du dig sikkert også presset med eksamener, men hvis det er en trøst, så har de fleste mennesker det sådan med en eksamen. Eksamen er vigtig men den er altså ikke et turning point i dit liv, selvom det ofte bliver fremlagt sådan. Og selvom politikkerne gerne vil have at du skal fortsætte direkte med en LVU, score top karakter osv. osv. uden overhovedet at få tid til at trække vejret, så er virkeligheden en anden. Er enig i det andet indlæg mht. et evt sabatår eller lignende. Mange unge har godt af 1-2 år udenfor skole bænken. Tog selv 2 år, og det har jeg aldrig fortrudt.

Find dig et arbejde, mød mennesker du ellers ikke vil støde på, tag ud og rejsi et halvt år, brug din surt/sødt optjente penge på at gå i byen med dine gymnasie kammerater (som du selvfølgelig også kan mødes med efter ferien... ik?).
Når du så er klar, tager du det næste skridt, også har du samtidig noget med i bagagen, modsat de andre anti-sabatår-fundamentalister.

Jeg siger blot hvad der har fungeret får mig.... og det med pigen/kærligheden... tja det fornuftige svar er; konfronter hende med dine følelser. Det muligvis ikke nemt men sådan vil det vel altid være med kærlighed

good luck!

sebber112

Hej Christian

Jeg gik selv igennem meget af dette sidste år, da jeg afsluttede HHX. Det gælder om at tage tingene én ting af gangen, også må man få afklaret de vigtigste ting rimeligt hurtigt. - Sørge for at få klare svar og styr på det.

Det kan være du skal have hjælp, hvilket dine familiemedlemmer typisk kan bistå dig med. Hvis du der i mod har brug for professionel hjælp(hvilket jeg dog ikke tror), så tag en snak med din læge eller en forening som sensetik.dk , hvor de ved en masse om sådan noget.