Indstillinger
stadig depression eller "lammet" af Velafaxin?
Kære alle.
Jeg har i 8 år fået Efexor/Velafaxin. Som har hjulpet mig gennem to depressioner. Den første fik jeg I 2004.(har nok gået med den i længere tid) efter 1,5 år skulle jeg trappe ud af 375 mg, jeg blev ved 75 mg da depressionen viste "ansigt" når jeg var helt medicinfri. I 2008 gik jeg ned med stess og en ny depression. Blev i samråd med psykolog henvist til psykiater, da hun mente at jeg måske led af ADHD og at det kunne være grunden til at jeg ikke kunne overkomme ting i dagligdagen. Psykiateren vurderede at jeg har en let ADD, altså uden hyperaktivitet. Jeg prøvede at få Ritalin, og det hjalp også lidt, men det spillede ikke godt sammen med min anden medicin som igen var oppe på 375 mg. Jeg blev sat ned til 300 mg, men syntes jeg havde flere bivirkninger end hjælp fra Ritalinen, så den stoppede jeg med igen.
Nu til mit problem. I forbindelse med min depresion i 2008, sov jeg rigtig meget i 3 mdr. Efter en sommerferie startede jeg op på arbejde på fuld tid, og når jeg kom hjem sov jeg, hentede børn, sov, lavede mad og sov. Sådan så min hverdag ud et par måneder, indtil jeg måtte gå til min arbejdsgiver og be' om at blive sat ned i tid. Derefter gik det langsomt bedre. Jeg føler glæde ved mit job og jeg nyder at være sammen med kollegaer, men jeg er bare så TRÆT. Jeg kan ikke tage mig sammen til at klare nogen af de daglige gøremål, og jeg halter konstant efter med vasketøj, indkøb mm. Jeg får gjort de ting jeg skal med børnene. Sørger for at de kommer til sport mm. Men ellers så sover jeg. Jeg kan altid sove. Det er næsten som om jeg er afhængig. Jeg ved at jeg burde dyrke motion og at det sikkert ville hjælpe, men jeg KAN ikke tage mig sammen og komme igang. Er det fordi jeg stadig har en depression eller er det medicinen der "lammer" mig. Som mange andre der får Efexor, så har jeg ingen eller kun meget sjældent lyst til sex. Min man har været meget tålmodig og forstående, men han orker snart ikke længere at skulle være den der driver det hele. Og så skal han samtidig udvære den nærvær han savner.
Jeg håber der er nogen der har et godt råd eller to til mig. Jeg mangler Chris Macdonald til at give mig et spark bagi, men han har vist ikke tid.
KH Anette
Jeg har i 8 år fået Efexor/Velafaxin. Som har hjulpet mig gennem to depressioner. Den første fik jeg I 2004.(har nok gået med den i længere tid) efter 1,5 år skulle jeg trappe ud af 375 mg, jeg blev ved 75 mg da depressionen viste "ansigt" når jeg var helt medicinfri. I 2008 gik jeg ned med stess og en ny depression. Blev i samråd med psykolog henvist til psykiater, da hun mente at jeg måske led af ADHD og at det kunne være grunden til at jeg ikke kunne overkomme ting i dagligdagen. Psykiateren vurderede at jeg har en let ADD, altså uden hyperaktivitet. Jeg prøvede at få Ritalin, og det hjalp også lidt, men det spillede ikke godt sammen med min anden medicin som igen var oppe på 375 mg. Jeg blev sat ned til 300 mg, men syntes jeg havde flere bivirkninger end hjælp fra Ritalinen, så den stoppede jeg med igen.
Nu til mit problem. I forbindelse med min depresion i 2008, sov jeg rigtig meget i 3 mdr. Efter en sommerferie startede jeg op på arbejde på fuld tid, og når jeg kom hjem sov jeg, hentede børn, sov, lavede mad og sov. Sådan så min hverdag ud et par måneder, indtil jeg måtte gå til min arbejdsgiver og be' om at blive sat ned i tid. Derefter gik det langsomt bedre. Jeg føler glæde ved mit job og jeg nyder at være sammen med kollegaer, men jeg er bare så TRÆT. Jeg kan ikke tage mig sammen til at klare nogen af de daglige gøremål, og jeg halter konstant efter med vasketøj, indkøb mm. Jeg får gjort de ting jeg skal med børnene. Sørger for at de kommer til sport mm. Men ellers så sover jeg. Jeg kan altid sove. Det er næsten som om jeg er afhængig. Jeg ved at jeg burde dyrke motion og at det sikkert ville hjælpe, men jeg KAN ikke tage mig sammen og komme igang. Er det fordi jeg stadig har en depression eller er det medicinen der "lammer" mig. Som mange andre der får Efexor, så har jeg ingen eller kun meget sjældent lyst til sex. Min man har været meget tålmodig og forstående, men han orker snart ikke længere at skulle være den der driver det hele. Og så skal han samtidig udvære den nærvær han savner.
Jeg håber der er nogen der har et godt råd eller to til mig. Jeg mangler Chris Macdonald til at give mig et spark bagi, men han har vist ikke tid.
KH Anette
Kommentarer
Jeg har fået en tid ved min læge den 21. og så håber jeg at vi i fællesskab kan finde en god aftale.